Som traditionen byder havde KFD inviteret medlemmerne til Tyskland for at se Bundesligakampen mellem HSV og E. Frankfurt.
Derfor var en flok særdeles opstemte og velforberedte dommere der mødte op foran Hvidovre Stadion kl. 07:15 lørdag morgen, de fleste var endda mødt til tiden.
Chauffør Kai Blücher havde dikteret afgang kl. 07:30 hvis færgen skulle nås, så kursen blev sat sydover da alle var klar til afgang.
Første stop på turen var tankstationen ved Tappernøje hvor Jørgen Doktor Thomsen skulle samles op. Doktoren lagde ud i
fin stil ved at leve op til ”sin” branches rygte, således måtte vi for første gang af mange, vente på en dommer der havde svært ved, at være klar til tiden
KFD havde sørget for morgenmad, og flere af dommerne havde allerede indtaget en del medbragt økologisk juice, så en tisse / ryge pause faldt på et tørt sted.
Doktoren blev fundet og kursen blev igen sat sydover, næste stop var Nykøbing Falster hvor vores venner fra LFFK var klar til, at blive samlet op.
”Medlemmernes penge skal arbejde for medlemmerne og jeg skal jo sikre mig genvalg” sagde kasserer Niels Thomasen inden han hentede et par rammer øl i færgens
indkøbsmekka, flere af dommerne var tæt på, at dehydrere så den beslutning blev vel modtaget.
”Nej, der er ikke noget land der hedder Røde Kors”
Sådan sagde formand Frank Kanlund da han skulle rette nogle af de modtagne svar i den traditionsrige quiz som han havde lovet at stå for.
Der var nærmest tumultariske scener under besvarelserne, og opløbet var tæt i 3. runde men formanden kunne udråbe ”Kongerne af KFD” som fortjente vindere af quizzen. Her skal det dog bemærkes, at holdet ”Herbertstrasse” har indgivet protest, vi afventer stadig afgørelsen efter gennemgang af videoen.
Uroen efter den diktatoriske afgørelse på quizzen havde efterhånden lagt sig, da bussen indtog Hamborg og hotellet blev fundet.
De fleste fik deres nøgler til værelserne og efter endnu en ventetid drog vi af sted mod Imtec Arena.
Afgang mod Imtec
På ringvejen mod Imtec havde nogen besluttet at indsnævre vognbanerne fra 3 til 2 – det folk muligheden for at lære det tyske ord Stau, nu var så presset på tiden at det blev besluttet, at aflyse besøget på “Stillinge” over – et sted der er kendt for sin sunde tilgang til mad og drikke og hvor HSV’s fans plejer at varme op.
“Alt det opvarmning er også overvurderet” sagde turens ældste deltager John Mikkelsen
mens han nippede til sin kildevand og ivrigt diskuterede med Mogens Høireby om den afgørende offside kendelse i 1948 mod B 93 i Københavns Idrætspark var rigtig eller ej.
Kampstart var af nogen sat til kl. 15:30 og mens vi diskuterede om det var umagen værd, at forsøge at få rykket tidspunktet, så besluttede en del medlemmer at forlade bussen og selv finde Imtec.
Det viste sig at vi var på vej mod et lyskryds hvor venstresving var verboten og nu var gode råd dyre, for alt stod stille, undtagen tiden.
Dem der blev i bussen oplevede Das Kampf verteiler indgå forhandlinger med en tysk kvindelig betjent Ulrikka, problemstillingen var klar nok, vi skulle lige have krydset spærret og så i øvrigt have lov til at køre ind i området, hvor al kørsel var forbudt.
Efter en tårevældet historie om, at bussen var kørt til Hamborg kl. 5 lørdag morgen fra København og udelukkende var i Hamborg for at se Tysklands stolthed HSV så overgav Ulrikka sig, krydset blev afspærret og i mod al sund fornuft svingede vi til venstre og blev fulgt af en politibil hele vejen ned til Imtec.
”Det er meget godt skruet sammen det stadion her” udtalte Rolf mens han svingede sit medbragte halstørklæde fra Vestegnen.
På Imtec hænger en digitalviser – HSV havde på det tidspunkt været i Bundesligaen i 50 år, 195 dage og 23 timer. Hvis ikke det skal pilles ned så skal HSV nok stramme op.
I pausen skulle rygtet om den gode stadionpølse verificeres, her skuffede tyskerne fælt, den pølse jeg fik var nogenlunde lige så intens og sprød som en kamp mellem Horsens og HB Køge, det må I gøre bedre næste år.
E. Frankfurt kom foran 1-0 så HSV pressede på for en udligning og efter et straffespark og en scoring steg stemningen for alvor, man fornemmede det pres som fansene kunne lægge på modstanderen og dommertrioen. Desværre for HSV, så fik de ikke sat den afgørende scoring ind, så kampen sluttede 1-1
Så skulle Hamborg for alvor indtages, mens nogle ville se nærmere på det kendte tyske brand ”bier vom fass” så købte andre ind i Lego eller Adidas butikkerne, det var kræs for kendere.
Vi havde aftalt, at mødes på en restaurant kl. 19:00 – desværre for os, så havde vi end ikke fået de bestilte drikkevarer kl. 20:30 så udelukkende af frygt for ikke, at dehydrere besluttede vi at forlade stedet 90 min. senere og søge andre græsgange.
Das Kampf verteiler besluttede herefter at løbe hjem til hotellet for, at sikre en god nats søvn så jeg kunne være klar til søndagens tur hjem. Da denne artikel udelukkende byder på fakta så kan jeg desværre ikke fortælle noget om Hamborgs natteliv, men det har sikkert været hyggeligt.
Søndag kl. 08:00 var der morgenmad på hotellet og derefter var vi klar til, at sætte kursen mod København.
I bussen på vej hjem var der ro, vores yngste deltager Johan Bay tog det meget seriøst og var meget stille.
Da formanden så Johan, kneb han en tåre, ”det glæder mig, at vores unge talenter følger traditionen så intenst som Johan gør her” udtalte Frank, kort før endnu en rygepause hvor 3-4 smøger lige blev kørt ned på 5 min. jo formandens form fejler ikke noget.
De nødvendige indkøb blev klaret i en grænsebutik og næsten uden forsinkelse ( hvad betyder 1 times tid) så ramte vi Hvidovre Stadion.
Jeg vil gerne takke Aktivitetsudvalget for turen, men også Kai Blücher for, at han ville ofre en weekend på, at køre os tosser til Hamborg og ikke mindst hjem igen.
Hvis Heidi Blücher næste år iklæder sig sit Heidi kostume, og tager opgaven med at servere alvorligt, vil vi se positivt på Jeres fremtidige deltagelse på turen….
Slutteligt vil jeg opfordre til, at man som dommer og medlem af KFD deltager i en sådant arrangement, det er en unik mulighed for at udvide sit netværk under uformelle former.
Du kan se billeder fra turen på foreningens Facebookprofil.
Das kampf verteiler