KFD
Nyheder

Divisionskamp ‘backstage’: Mød Casper T.

Casper Thorsøe Jr. rykkede op i landets næstbedste række lige før sommerferien i år. På blot fem år er Casper ”spurtet” fra urangeret til indrangeret i 1. division (Betsafe Ligaen).

På fotoet ses Casper i aktion i serie 2-kampen mellem Rikken FC og BK Hellas, i foråret 2008.

KFD afholder nu et arrangement særligt tiltænkt nye dommere og deres vejledere, men også andre KFD’ere med interesse er velkomne. Her vil vi overvære kampen mellem Brønshøj og Viborg, som dømmes af… Casper. Arrangementet giver en unik mulighed for, at alle interesserede kan få et indblik i en divisionskamp bag døren til omklædningen, samt Caspers syn på dommergerningen og de hurtige oprykninger fra serie 2-banerne til 1. divisionsstadionerne.

Arrangementet finder sted lørdag den 6. oktober 2012 fra klokken 14.45 og foregår på den måde, at vi mødes ved Tingbjerg Idrætspark, vi finder os til rette på tribunerne, og KFD vil her være vært for en stadionplatte og en vand. Vi overværer kampen mellem Brønshøj og Viborg, og tager efterfølgende en snak med Casper om kampen. Derefter er der plads og tid til en god snak med Casper om, hvordan han har taget udfordringerne op undervejs og hvad der ellers er interessant at høre om.

Det vil ligeledes være muligt at stille spørgsmål til kampens to linjedommere Peter Kjærsgaard-Andersen og Morten Skov, der også begge er KFD’ere. Morten har valgt at gå linjedommervejen og det vil derfor være helt oplagt at snakke med ham om hans overvejelser omkring dette. Peter er også 1. divisionsdommer.

BEMÆRK at arrangementet er tiltænkt nye dommere og deres vejledere, og samtidig er dagen på KFD’s regning.

Tilmelding skal ske på kfdtilmelding@hotmail.com. Anfør i emnefeltet; Navn, dommernummer og teksten ”Overvær Casper T”

Ibrahim Dhaflaoui og undertegnede vil være tovholdere på arrangementet, og spørgsmål kan rettes til os.

Vh

Jonathan Bak Dragsted

Hi, I’m Redaktør

Leave a Reply