En fortælling fra England

Lad mig sige det med det samme – en forlænget weekend i Liverpool på talentdommer 2 kursus er en kanon oplevelse. Så får man muligheden, er det bare med at pakke kufferten og komme afsted.

Fredag morgen klokken 6.30 var der ankomst i Kastrup lufthavn. Her mødtes jeg med Sune og Niels, begge fra Jylland, som sammen med mig selv skulle udgøre de danske dommere i England. Lidt efter ankom Karsten fra DBU, mens Tore pga. flyproblemer først sluttede sig til vores lille danske flok på 5 i Liverpool.

Efter veloverstået rejse ankom vi til Liverpool, hvor Ian, Dave og Chris tog imod os. Ian, som hele weekenden igennem var bindeleddet i arrangementerne, er tidligere linjedommer i Premier League, mens Dave er tidligere Premier League dommer. Han arbejder i LCFA (Liverpool County Football Association), som igennem weekenden stod for bane til træning og for at vi havde kampe at dømme. Chris skulle stå for transport af os, og var weekenden igennem mand for at levere god og brutal britisk humor.

Vi ankom til hotellet og tjekkede, mere eller mindre uden problemer, ind. Jeg var åbenbart blevet skrevet ind under navnet Egen Beskrivelse, men det hele løste sig dog. Hotellet vi boede på var ren luksus og således også det hotel, som huser spillere og dommere, der skal spille og dømme i Liverpool. Vi skulle blandt andet dele hotellet med Evertons spillertrup og stab, som op til kampen mod Sunderland havde besluttet at samle truppen dagen før. Efter at have smidt bagagen på værelserne, troppede vi op i et mødelokale som stod til vores rådighed næsten hele weekenden. Her mødte vi Jenny og Roger. Roger så vi desværre ikke så meget til, men Jenny skulle stå for den efterfølgende træning senere på dagen. Hun er en af de første højt rangerede kvindelige dommere, og arbejder nu med udvikling af kvindelige dommere, både nationalt og internationalt. I mødelokalet troppede løbende flere folk til. Vores engelske kolleger som skal til Danmark i April, mødte op. Her mødte vi dommerne George, George og Tom, og udviklerne Trevor og Colin. De kommer alle fra et område som hedder Suffolk. Herefter fulgte David, tidligere linjedommer i Premier League og lokal fra Liverpool, og Dean, som dømmer League One og er en af de unge dommere på vej frem. Sidst var der Pat, som er udvikler under LCFA. Denne liste af folk skulle blive de primære personer, der havde med os at gøre weekenden igennem.

Alle spiste frokost på hotellet, og der blev snakket om alt fra alder og indrangering, til den massive portion Fish and Chips Niels havde bestilt. Efter rigtig lækker frokost skulle vi ud og opleve det fælles fodbold anlæg som LCFA har. Oplevelsen bestod af praktisk træning, styret af Jenny. Her var først fælles opvarmning, og derefter kom der praktiske øvelser med fokus på at bringe sig selv i positioner så man får den optimale vinkel til vurdering af forseelser. Øvelserne var seriøse, også selvom vi selv skulle være forsvar og angriber i de opstillede situationer.

Efter omklædning samledes vi i et lokale ude på anlægget. Her skulle vi i gang med lidt undervisning fra David, Dean og Ian. David lagde ud, hvor vi sammen med ham forventningsafstemte for weekenden. Vi præsenterede os også overfor hinanden, hvor vi blandt andet skulle fortælle en anderledes ting omkring os selv, så det hele ikke kun handlede om os som dommere. Herefter tog Dean over med et mere specifikt emne. Han skulle fortælle om korrekt afvikling af frispark, hvilket lyder som noget man kan overstå på 5 minutter, men her tog Dean sig tid til at gå i dybden med emnet. På den måde blev vi klar over, hvor meget man egentlig skal have styr på, for at kunne sige at man har 100% kontrol over et frispark, fra øjeblikket der sker en forseelse til man sætter spillet korrekt i gang igen. Sådan havde jeg personligt aldrig set på et frispark før. Herefter tog Ian over og fortalte os om at bevare kontrollen i en fodboldkamp, og gav os også lidt ekstra ord med på vejen med henblik på kampene vi skulle dømme dagen efter. Efter dette fik vi aftensmad på LCFA, inden vi tog tilbage til hotellet. På en dag med en del transport, især for kollegerne fra Jylland, stod resten af aftenen på fritid og afslapning – og rugby i fjernsynet.

Dagen efter stod den på tidlig morgenmad da vi skulle være klar til at tage til LCFAs anlæg til 3 kampe. Her skulle vi danske dommere alle dømme hver en kamp, med hjælp fra en af vores engelske kolleger fra Suffolk og en af de unge dommere fra Liverpool. Jeg havde George og Joe på linjen, som gjorde en rigtig god indsats. Herudover fik vi hver tilknyttet en udvikler, eller observer som det hedder på engelsk, som i mit tilfælde var Trevor. Kampen var for mit vedkommende en U17 kamp, på spillemæssigt lavt niveau. Der var dog noget at tage stilling til og også et gult kort. I denne kamp var det tydeligt at spillerne ikke havde fokus på en velspillet kamp, men fokus på masser af fight og på at vinde kampen – der var så at sige ingen, der trak sig fra en tackling uden at få nogle hårde ord med fra holdkammeraterne. Efter kampen skulle vi skynde os ind i bad, da der kun ville være tid til en meget kort frokost to-go, og så ellers videre til FA Cup kampen mellem Everton og Sunderland.

Vi gik fra LCFA til Goodison Park og kunne derfor opleve mængden af fodboldglade mennesker der var på vej til kamp. Inde på stadion blev man ramt af stemning fra man trådte ind på tilskuerafsnittet. Sunderlands tilrejsende fans sørgede for et fantastisk modspil til de lidt mere rolige Everton tilhængere, men selv om Everton tilhængerne ikke hele tiden sang og råbte, så kan det alligevel godt høres når 38875 tilskuere jubler, sukker eller synger. Spillerne havde også flere gange svært ved at høre dommerens fløjte i kampen.

Efter kampen, hvor det var kulissen og ikke spillet på banen som var prangende, tog vi tilbage til hotellet for at snakke om vores egne kampe og om kampen i Everton. Trevor, Colin og Pat havde en del at komme med, men også Ian, Tore og Dave bød ind med små bemærkninger. Dave fortalte blandt andet at kampene havde flere unge spillere, som havde det svært uden for fodboldbanen, og at kampene således kunne være blevet rigtig svære, hvis man ikke havde taget kontrollen fra start.

Frokosten to-go var ved at slippe op nu, og der var da også kun lige en smule fritid før den stod på besøg på en lækker italiensk restaurant. Her kunne man således lære folk endnu bedre at kende, og så kom lederen af LCFA og spiste med, sammen med en anden ven af dommerverdenen omkring Liverpool. Da vi kom hjem, var der lige nøjagtig tid til en halv pint, før det var på hovedet i seng.

På den officielle sidste dag stod den igen på fremragende morgenbuffet, dog lidt senere end dagen før. Til morgenbuffeten mødte vi en af linjedommerne til dagens kamp mellem Liverpool og Stoke, som også befandt sig på hotellet. Han præsenterede sig som Charles og kunne fortælle at han kun var 24 år, men altså linjedommer i Premier League. Det ville være en fantastisk præstation i Danmark at være linjedommer i den alder i Superligaen, men generelt for de engelske dommere, så kan man starte et par år tidligere, altså som 13 årig og have såkaldte ekstra beskyttede kampe. Joe, som jeg havde på linjen dagen inden, er således kun 17, men altså med 4 års erfaring, ligesom vores kolleger fra Suffolk alle er 19, men med flere års rutine.

Efter at have snakket færdig med Charles, gik turen til Liverpool FC Youth Academy. Dette er et helt fantastisk anlæg, hvor banerne står snorlige, faciliteterne er i top, og hvor Kenny Dalglish har egen parkering. Vi mødte kort lederen af akademiet før vi skulle ud og dømme en kamp. Her skulle vi ud og være en dansk trio, og dømme 3×25 min, så alle fik lov til at dømme og være linjedommere. Kampen var en U13 mellem Liverpools og West Bromwichs bedste talenter i den årgang – så der var ikke mange frispark, men masser af poleret boldspil, på imponerende niveau. I pauserne fik vi feedback fra 2 lokale dommere, indrangeret i League One og Championship, samt af Trevor, som også kiggede med. Noget af det mest usædvanlige for spillerne at opleve, var dommere klædt i gult, da man har den holdning i England at det kun er sort, som er dommerens farve, så det fik vi da også nogle gode kommentarer på.

Efter endt besøg i Liverpool FCYA gik turen hjem til hotellet, hvor vi minsandten mødte flere celebre personer indenfor dommerverdenen. Her var vores mødelokale midlertidigt blevet udlånt til Peter Jones, tidligere FIFA dommer, og nu FIFA udvikler og mentor for dommere spredt ud over hele Europa. Derfor mødte vi også 4 af dommerne han er mentor for, som var på besøg hos ham i England for at se kampen mellem Liverpool og Stoke – 2 dommere fra Finland og 2 fra Litauen. Vi fik en kort snak med Peter om, hvad han lavede, samt mødte dommer og fjerde dommer til kampen mellem Liverpool og Stoke.

Efter lidt tid gik turen til den nybyggede del af Liverpool ved havnen, hvor vi tog på Beatles Museum. Herefter gik turen tilbage igen til hotellet, da vi lige skulle se anden halvleg af kampen mellem Liverpool og Stoke, når nu vi havde mødt noget af dommertrioen.

Efter kampen gik vi hver til vores, for at klæde om til afslutningsmiddagen, holdt i et af hotellets festlokaler. Her var alle de frivillige fra LCFA, dommertrioen fra dagens kamp i Liverpool, Peter Jones med hans “føl”, og alle andre inviterede med, så vi var vel 35 personer. Efter lidt mad stod den på taler og overrækkelse af gaver så vi kunne mindes vores tur til England. Faktisk endte vi i en overflod af positive ord og gaver, som alle var meget flotte, men også tydeligvis en del af en anden kultur, da man nok ikke i Danmark ville gå ligeså meget op i at give gaver. Også de andre hoverpersoner i weekenden fik pæne ord og gaver med på vejen. Efter talerne var der mulighed for, at tage en sidste snak med alle personerne omkring weekenden før de fleste tog hjem – hvilket vi også gjorde dagen efter om formiddagen.

Fra min side af skal lige hurtigt lyde en tak for indstillingen fra KFD, som gjorde at jeg kom i betragtning til at komme med, og så en stor tak til hele holdet omkring weekenden. Kendetegnende for alle kræfterne omkring weekenden må være, at de alle havde herlige personligheder, med et smil på læben fra først på morgenen til sidst på aftenen. Det i sig selv var meget inspirerende. Og til sidst en ekstra tak til Sune for at måtte låne hans billeder til brug på vores hjemmeside.

Brian M. Pejter