Tidligt ud af starthullerne

Efter nogle dages pause laver vi en sidste slutspurt på anekdoter i forbindelse med FKDs 70 års fødselsdag. I dag er det Peter Mikkelsen og Krunoslav Brkic der har leveret anekdoter og andre vise ord. I morgen slutter vi det hele af med formand Frank Kanlund.

Peter Mikkelsen tog dommereksamen i 1975, og som han selv siger ophører han aldrig. Holdet fra 1975 var i øvrigt Jan Carlsens debut som instruktør, med støtte fra Jens Uldal. De to instruktører kunne kigge på et hold bestående af blandt andet Steen Petersen, Kim Milton, Lars Gerner og så Peter selv. Peter fik, sammen med en del andre, dommerkortet på dispensation, da han først fyldte 16 senere på året. Hvilket da også betød at dommerkollegerne næsten var ved at sende ham ud af dommeromklædningen i Peters første kamp da ”juniorerne skulle klæde om i den anden ende af skolen”. Peter fik dog fortalt at han var dommer, kom indenfor og blev sågar budt på øl efter kampen.

Og efter opstarten gik det stærkt. I en alder af bare 23 år var Peter i 1. division og to år senere kom FIFA skiltet på brystet. Det blev til 14 år som FIFA dommer inden Peter selv valgte at stoppe som aktiv med fløjten, flere år før han reelt faldt for aldersgrænsen. ”Alting har sin tid. Jeg var den yngste FIFA dommer nogensinde efter kun 18 måneder i 1. division. Jeg har haft 14 år som international dommer, jeg har fået lov til at dømme ved to VM og to EM plus et hav af ungdoms slutrunder. På et tidspunkt bliver man mæt. Beslutningen om at stoppe var naturligvis svær, det var i 1998 og jeg tænkte længe over det, men jeg har aldrig fortrudt.” Peter har dog aldrig sluppet den internationale elite da han nu gør sig som Observatør for UEFA, medlem af FIFAs dommerudvalg og medlem af DBUs Elitedommergruppe.

Og så til mindet om en kamp Peter husker på både godt og ondt. Her skal vi tilbage til VM 1990 i USA, hvor Peter fik den store ære at være 4. dommer. Det var dog først meningen at Peter skulle have været inde og fløjte selv. ”Jeg fik et par kampe og fik besked på at jeg skulle blive. Dommerudvalget spurgte om jeg var klar og dagen før finalen fik jeg besked på, at jeg var udtaget af dommerudvalget til finalen, hvor Italien og Brasilien skulle spille. Vi var inviteret til brunch med dommerudvalget og alt var sådan set klar til at FIFA kunne offentliggøre en halv time senere, hvem der skulle lede finalen. Men så gik der ikke kun en halv time. Nej der gik 3,5 time så kom udvalget ud og var blevet overrullet af præsidenten for FIFA, brasilianeren Jose Havelange. Han mente at jeg havde haft for mange kampe i Italien til at jeg kunne være neutral og dagen efter afsatte han hele dommerudvalget.” Dette var en stor skuffelse for Peter og også for Carl-Johan Christensen, der var Peters faste linjedommer ved dette VM. De satte sig efterfølgende ned med en kasse øl for at sluge skuffelsen.

Peter har været nævnt mange gange i de tidligere anekdoter for at være en dommer mange har set op til. Så nu skulle vi da høre, hvem Peter har været inspireret af og synes har gjort det godt. ”Dommerfagligt er Henning Lund Sørensen fra Århus min favorit. Han gjorde det ikke sværere end det var og han lærte mig rigtig meget på vej op gennem rækkerne. Henning vinkede for mig i min første rigtige A-landskamp, hvor man dengang først fik FIFA skiltet til den 3. internationale opgave. Jeg skulle dømme Nordirland – Tyrkiet og typisk for Henning så ville han ikke bruge sit FIFA skilt så vi bar begge vores DFU mærke ved denne kamp. Henning var en fantastisk kommunikator og det forsøgte jeg at lære af.” Til de dommere han har set der har dømt bedst kom Peter på to. ”Collina og Voutrout.”

Ovenpå alt dette skulle vi lige til sidst høre hvad dommerklubben har betydet for Peter. ”Alt. I gamle dage var der et fællesskab og et kammeratskab, som var med til at bære dommerne frem. Dette på tværs af alder og indrangering. Alle ville gerne hjælpe og bidrage og jeg oplever at det stadig lever i KFD. Juhu.”

En dommer der stadig har alle muligheder for at få de store opgaver er Krunoslav Brkic. Han har som Peter fået dommerkort som 15-årig. Og som Krunoslav fortæller om eksamen: ”Når man nu har John Holm som underviser, så består man dommereksamen for første gang uden tvivl.” Her tre år efter dommereksamen er Krunoslav ikke indrangeret endnu, men han får dog lov til at dømme serie 2 kampe fra tid til anden. Der er da heller ikke nogen tvivl fra den unge KFD’er at han nok skal blive indrangeret en dag.

Vi har spurgt Krunoslav om der var en kamp han husker på godt og ondt. ”En af mine gode oplevelser var, da jeg var ude og dømme en serie kamp ude ved Peter Bangs Vej. Jeg medbragte det gode smil på banen, og fik det samme tilbage af spillerne. Der blevet givet fairplayhilsen, og så småt skulle kampen i gang. Godt og vel efter 8 minutter begyndte spillerne at brokke sig over ting og prøvede at påvirke mig. Det fortsatte sådan set hele kampen igennem, hvor de prøvede at øge stemmen, og se om jeg ville dømme for ting på grund af deres brok – men næh nej. Kampen afsluttes og spillerne kom og gav hånd. Idet de gjorde det stod en del spillere ved siden af, og spurgte, hvor gammel jeg var og hvor længe jeg havde dømt. De synes jeg fik afviklet kampen på den fornuftigste måde ved, at jeg ikke blev distraheret af dem, da de brokkede sig, og at jeg fik håndteret de ’’grove spillere’’ ordentligt, ved at give dem en skideballe.”

Vi spurgte Krunoslav, hvem han synes er en god dommer. Her lød det diplomatiske svar: ”Jeg kan ikke udtale mig om, hvem jeg ser som bedste dommer, da jeg mener at vi har en dommerklub, som indeholder gode og erfarende dommere, som hver især har potentiale til, at kunne nå langt.” Sidst spurgte vi dog hvad Krunoslav ser som KFDs styrker. ” KFD har et godt socialt sammenhold, hvor vi dommere samles til arrangementer. For eksempel har vi vores vintertræning, hvor vi får løbet test, og vi hygger os bagefter med noget hyggebold.”

I morgen kommer de sidste anekdoter fra Frank Kanlund.