Linjevakleren og det fejlslagne straffe

I dag bringer vi anekdoter fra Henrik Sønderby og Ibrahim Dhaflaoui.

Henrik Sønderby er en af tilflytterne til København og KFD og fortæller sådan her om, hvorfor han blev KFD medlem. ”Jeg blev medlem af KFD i 1996 faktisk mest ved et tilfælde, idet jeg lige var flyttet til Taastrup fra Jylland og gerne ville lære København og omegn bedre at kende samtidig med, at jeg gerne ville genoptage min dommergerning, hvorfra jeg havde haft en pause grundet militærtjeneste. Jeg tog I øvrigt mit dommerkort i 1991 i Horsens Fodbolddommerklub. Det blev tilfældigvis KFD, idet jeg ikke anede noget om de forskellige dommerklubbers geografi, og for mig var København jo bare København, så Københavns Fodbolddommerklub gav mening. Det tilfælde har jeg siden prist mig lykkelig over ved flere lejligheder.”

Noget andet Henrik sikkert er lykkelig over er det dommer CV han kan fremvise. Indrangeret som FIFA-linjedommer, snart 250 Superligakampe og 79 internationale kampe med både en semifinale i Champions League og Europa League, og inden alt det nogle sæsoner som dommer i 2. division. 

Der var derfor også masser af kampe at tage fat på da vi spurgte Henrik om hans bedste – og dårligste – kamp. ” Min bedste kamp var nok min kun anden champions league kamp nogensinde den 3. oktober 2007 mellem Werder Bremen og Olympiakos. Jeg var jo helt ny på det kampniveau, og skulle jo samtidig bevise mit værd for Claus Bo Larsen og de andre dommere. Werder Bremen tabte 1-3, og jeg annullerede ikke mindre end 3 mål på tætte offsidevurderinger i kampen. Det kan nok være, at jeg var spændt på, om de alle sad i skabet, hvilket de jo heldigvis gjorde. Jeg fik karakteren 8.8 af den engelske udvikler, og fik jo også overbevist Claus Bo Larsen om, at jeg kunne stå distancen.

Min klart dårligste præstation var faktisk også i en Champions League kamp – denne gang næsten et år senere – nemlig den 23. oktober 2008 i kampen mellem Athletico Madrid og Liverpool FC. Holdene lå henholdsvis nummer 1 og 2 i gruppen og skulle bare bruge uafgjort, så var de begge videre fra gruppespillet. Claus Bo dømte, mens Anders Nørrestrand og Emil Laursen var resten af teamet. Jeg havde en forfærdelig aften, hvor jeg lagde ud med en ultratæt offsidevurdering ved et 0-1 mål ved Robbie Keane. Selvom de spanske aviser og TV-stationer forsøgte, lykkedes det aldrig at finde et foto eller en TV-vinkel, der kunne dømme eller frikende mig. Så normalt ville man jo slippe for videre tiltale grundet manglende beviser, men jeg valgte selv at bidrage til at indicierne hobede sig op, idet jeg efterfølgende ved to lejligheder dømte Diego Forlan helt forkert offside for siden hen at annullere et mål til hjemmeholdet af Simao. TV-billederne viste senere hen, at jeg var helt galt på den, idet næstbagerste modspiller Jamie Carragher hang med op til 1½ meter i spilleøjeblikket. Til mit store svineheld udlignede hjemmeholdet senere til slutresultatet 1-1, hvorfor alle var glade og tilfredse. Jeg var ikke vidende om fejlen ved annulleringen, og alle kom glade og sagde tak for kampen. Udvikleren havde ikke vurderet annulleringen forkert, og det var først da jeg næste morgen så mig selv stå på CNN´s sportsnews og blafre ved flere forkerte lejligheder, at det faktisk gik op for mig, at jeg nok havde noget, jeg skulle forholde mig til igen. Der var stor kritik af præstationen i alle de spanske aviser på hotellet, og et spansk redaktør på en stor sportsavis, krævede at UEFA uddannede linjedommerne bedre! BT fyldte to hele sider I sporten dagen efter med titlen “Linjevakler”.”

I dag kan Henrik smile af episoden. Vi spurgte herefter til, om Henrik har en dommerfaglig favorit. ”Jeg har ikke en decideret favorit, men der er selvfølgelig nogle dommerfaglige personer, som jeg respekterer dybt for deres faglighed kombineret med deres væsen og måde at opføre sig på. Et par stykker af dem er udviklere i dag, så jeg vil undlade at nævne navne. Men jeg vil godt nævne, at tidligere elitedommergruppe medlem og udvikler Preben Worsøe altid har haft en særlig plads i den forbindelse. Han magtede netop at kombinere en høj grad af faglig indsigt med sit behagelige, intelligente og altid afstemte væsen.” Vi spurgte også Henrik om han havde en favorit dommer, hvortil Henrik smillende sagde: ”Nu ville det være let at sige: “Claus Bo Larsen”. Men jeg vil gerne nævne den tidligere norske dommer Terje Hauge. Han formåede at balancere man management, god fysik og evnen til at træffe svære og til tider kontroversielle skøn. Derudover er han dejlig social. Han sagde engang til mig, at jeg skulle huske altid at “enjoy the moment”, idet man aldrig vidste, hvornår det var slut. Dengang kunne jeg ikke se en bagkant på oplevelserne. Idag kan jeg se, hvad han mente.”

Mod slutningen spurgte vi lidt ind til hvad Henrik synes KFD skal gøre for at forblive et aktiv for dets medlemmer. ”Det er min opfattelse, at KFD blot skal fortsætte den linje, som blev grundlagt for en del år siden nu. Fodbolddommerklubbens arrangementer er primært båret på et social fundament, og det er altid super hyggeligt at deltage i klubbens arrangementer. Og jeg synes faktisk, at KFD løbende udvikler sig, og allerede gør meget til glæde for medlemmerne. Fodbolddommerklubben er – i min optik – stadig én af de førende på aktivitetssiden i Danmark, og selvom andre klubber har budt sig til i løbet af de sidste 2-3 år, ja så mener jeg stadig, at KFD gør rigtig meget for medlemmerne.”

Og til allersidst fik vi da også med, hvad dommerklubben har betydet for Henrik. ”KFD har været min faste base i de forskellige faser af min karriere. Da jeg var helt ny i København fandt jeg gode venner og bekendte i fællesskabet. Jeg var en del af den første talentdommergruppe i KFD, og senere medlem af talentdommerudvalget. Senere har jeg gradvist måtte trappe ned på min deltagelse i arrangementerne i takt med en stigende tidsanvendelse på dommergerningen, arbejdet og familien. Men uden KFD var jeg ikke, hvor jeg er i dag karrieremæssigt, så jeg har stor respekt for klubben, og det store arbejde de forskellige bestyrelser i perioden har præsteret.”

En dommer der på nuværende tidspunkt er medlem af talentdommergruppen er Ibrahim Dhaflaoui. Han blev medlem af KFD samtidig med han tog dommerkort. ”Jeg har været medlem af KFD, siden jeg fik dommerkortet. Nu i cirka 4 år, tiden flyver afsted. Det var obligatorisk at blive medlem KFD, så der var ikke rigtig et andet valg. Men jeg er virkelig glad for at jeg er blevet medlem af KFD.”

Ibrahim kunne også, med et stort smil, fortælle helt præcist hvornår han fik kortet. ”Jeg fik kortet i år 2010, start marts efter jeg havde været til reeksamen. Jeg havde åbenbart ikke fulgt med i teoriundervisningen – ellers var det videoerne der drillede lidt.”

Siden er det dog gået stærkt for Ibrahim der nu er indrangeret i KS. ”Lige nu er jeg indplaceret i KS, og der kan godt være nogle kampe med knald på. Men som vores formand, skrev for noget tid siden, kan enhver dømme i KS! Den sværeste række, har nok været serie 1.”, fortæller Ibrahim med et stort smil. Det skal da også siges at formanden på nuværende tidspunkt er indrangeret i rækken under Ibrahim. Udover at være dommer i KS fungerer Ibrahim også som linjedommer, og vil også gerne vejlede. Så til trods for at vejlederkurset ikke er blevet taget endnu, har Ibrahim været ude og vejlede en dommer i år, hvilket han fandt meget givende.

Sidst fik vi da også en god anekdote med fra Ibrahim om en kamp han husker særligt godt. ”Den bedste kamp jeg nok husker, er min første U-14 eller 15 kamp ude i HIK. Min aller første kamp, med 3 fuldgyldige KFD’er på sidelinjen, vejleder Rasmus Foged, Marc Nielsen, som alle kender for at have den høje statistik på røde kort, og sidst men ikke mindst Nicolas Nielsen. Det der sker i den kamp, er at jeg får dømt et helt forkert straffe til HIK, som efterfølgende udløser to røde kort for brugen af upassende sprog og tegn, som det så fint hedder. Jeg står helt panikslagende, ligner et stort spørgsmåltegn og tænker: ”skal jeg vise rødt eller gult?”. Får heldigvis satset rigtigt og får vist det røde til de to spillere fra B1950. Får så at vide efterfølgende af min vejleder, at jeg ikke skal tænke så meget over det forkerte straffe og jeg får så lagt det på hylden. Men en dag, møder jeg en køn lille dreng, der lidt ligner Justin Bieber, til et førstehjælpskursus på KBU´s kontor. Han fortæller mig at han genkender mig. Jeg ser lidt undrende på ham med bøjet hoved. Han svarer ”Ja, du har dømt min kamp. Ude i HIK. Kan du ikke huske mig?” Jeg udbryder straks: ”Nej nej, var du med i den kamp, hvor jeg dømte det forkerte straffe?”. Han svarer, med et kæmpe smil, ja! Den kamp glemmer vi bare, fortalte jeg ham. Og siden da, har vi heldigvis ikke talt om den.” Ibrahim ville efterfølgende ikke ud med, hvem dommerkollegaen var, men henviser til at man bare skal tænke på, hvem der ligner Bieber i KFD.

Læs med igen i morgen hvor der kommer flere anekdoter.