Lovstofmanden og effektmanden

Efter at have misset en dag med anekdoter i går (vi beklager), starter vi benhårdt op idag med to kendte ansigter. Den ene kendt for input til lovstoffet, den anden kendt som leveringsdygtig effektmand. Har du ikke allerede gættet det skal vi i dag have historier fra Jan Carlsen og Mogens Høireby.

Jan Carlsen tog dommerkort i 1970 og blev i samme omgang medlem af KFD, et medlemskab der absolut var en selvfølge. ”Det var utænkeligt ikke at være medlem af dommerklubben, når først man havde bestået eksamen, og ingen slap i øvrigt ud af forkontoret til eksamenslokalet uden indmeldelse, medmindre de havde meget gode grunde.”

For Jan blev det til 12 sæsoner med fløjten, med DS som højeste rangering, før den blev lagt på hylden i 1982. ”Ophøret skete på grund af manglende tid, hvilket i den grad er skæbnens ironi, når man ser, hvad der er fulgt efter, og også fordi jeg med min indrangering kunne se et lyntog med Peter Mikkelsen, Kim Milton, Steen Pedersen og Lars Gerner (alle deltagere på Jans første aspiranthold som instruktør) komme buldrende bagfra. Det var bare med at komme væk, inden man – fuldt fortjent – blev kørt over.”

Jan er dog på ingen måde ophørt i dommerverdenen, og det var da også lidt af en palet af titler han kunne byde på, da vi spurgte til hans nuværende funktioner. ”Udover den årlige mere eller mindre raffinerede vandtortur som quizmaster ved KFDs årlige teorimesterskab er det noget med medlem af Fodboldlovgruppen og Elitedommergruppen under DBU samt udviklingsopgaver både lokalt, nationalt og internationalt. Senest også medlem af DBU-Ks indrangeringsgruppe.”

Vi spurgte Jan, som med de andre vi har haft fat i, om der var en fodboldkamp han husker særligt godt. ”Det ville jo være fristende at nævne én af mine DBU-opgaver som udvikler, hvilket måske kunne få nogle af mine nuværende udvalgskolleger til at ryste i bukserne – men skal jeg gribe mig selv i barmen, er det en KS-kamp tilbage i yngre stenalder mellem 1908 og Tårnby, som jeg aldrig fik helt fat i. 2. halvleg dog bedre end 1.” Vi spurgte også Jan om han har en dommerfaglig favorit. ”Det vil jeg nødig besvare i fuld offentlighed med de kasketter, som jeg har.” Og da vi bagefter spurgte til en favoritdommer var svaret næsten ligesådan. ”Jeg kunne svare som før – og selvfølgelig har jeg også min favoritTYPE som dommer, men som udvikler er det for mig til hver en tid altafgørende, at det virker, hvad vedkommende foretager sig. Så kan jeg godt give køb på mine subjektive og personlige idealer til fremtoning.”

Da Jan blev spurgt ind til hvad KFD kan bidrage med blev det en lille bøn til, at vi husker at se på aktørerne af fodboldspillet som andet end ’de andre’. ”Jeg tror, at det er uhyre væsentligt at erkende, at dommere og spillere – på individuelt eller organisatorisk niveau – ikke er modstandere, men interessenter og forsynet med en fælles kærlighed til fodbold. Tilsvarende: min kone og jeg har uddannelser, som retter sig mod det samme fagområde, og vi er igennem studietiden blev tudet ørerne fulde af alle mulige fordomme om ‘de andre’. Det gik senere op for os, at vi jo egentlig bare ser det samme fra forskellige vinkler, hvilket i den grad kan give noget ekstra. Det er vigtigt at se på det supplerende i stedet for det ekskluderende.” Og på samme måder håber Jan at KFD i fremtiden vil være inkluderende. ”For mig er det væsentligt at holde fast i de enkelte medlemmer – og samtidig den lokalunion, som de dømmer for. Jeg vil frygtelig gerne af med spøgelser, som siger ‘dem’ og ‘os’. Jeg ser ikke noget problem i at forene faglige og sociale arrangementer.”

Sidst spurgte vi Jan hvad dommerklubben har betydet for ham. ”Rigtig meget. På et tidspunkt blev jeg ‘lokket’ til den traditionelt vel nok mest farlige post overhovedet, men dengang var jeg ikke klogere: revisorsuppleant. Det blev til mere end det – og i 1983, da DBU havde plantet mig i deres dommerudvalg, gik jeg så selv fra KFDs bestyrelse for at være et skridt foran mulige habilitetsproblemer. Men det er stadig basen – også selv om jeg ikke besøger den helt så meget, som jeg burde, men det sørger kasketter og kalender så desværre for.”

Vi har også talt med Mogens Høireby, der tog dommerkort i 1998 og – som Jan Carlsen – som største sølvfølgelighed blev medlem af KFD. Mogens er ikke indrangeret dommer, men er til trods for dette et kendt ansigt ikke mindst på grund af, at han er KFDs effektmand og derfor ofte står klar til mange af KFDs arrangementer med salg og scoringskort, fløjter og meget andet.

Mogens er dog også aktiv på de københavnske baner og fremhævede både en god og dårlig oplevelse som dommer. ”Jeg fik debut som linjedommer i DS efter et afbud. Det var en udfordring og en fornøjelse. Men har også haft en kamp mellem Amager FF og Brønshøj i serie 4, der måtte afbrydes midt i 2. halvleg med efterfølgende kast af dunk med vand mod mig da jeg skulle samle mine ting op. Den kamp var virkelig ubehagelig.”

Fra den snak gik vi videre til, hvilken dommerfaglig person Mogens har som favorit. Her faldt svaret på manden med de øvrige anekdoter i dag. ”Jan Carlsen fra DBUs lovgruppe. Han er altid en fornøjelse af lytte til med faglighed krydret med god humor.” Og da vi spurgte til den bedste dommer Mogens har set dømme var svaret kort og enkelt: ”Peter Mikkelsen.”

Vi spurgte Mogens hvad han synes KFD bidrager med og hvad de skal blive ved med at gøre for at glæde deres medlemmer. ”Jeg synes KFD favner bredt i fællesskabet. Og så skal de bibeholde åbenheden overfor medlemmerne på hjemmesiden.”

Vi spurgte selvfølgelig også Mogens hvad dommerklubben har betydet for ham. ”Jeg har stiftet bekendtskab med mange dommere og har fået venskaber som jeg ikke havde haft mulighed for såfremt jeg ikke var dommer.”