Med Jonathan på Talentdommer 2

England

En eftermiddag i januar, mens jeg sad og grinede over en “afterski-kaffe” i Avoriaz ringede min telefon. Det var fra DBU. Nyheden var god – rigtig god. Jeg fik at vide at jeg var udtaget til forårets Talentdommer 2-kursus i Liverpool. Min første internationale dommer-rejse.

En masse forberedelse, tusindevis af tanker og et par måneder senere ringede mit vækkeur utrolig tidligt, men snooze-funktionen blev ikke anvendt.

Klokken ca. 05.45 fredag morgen d. 21 marts, satte jeg mig ind i et metrotog på vej mod lufthavnen. På Forum st. mødtes jeg med Simon Rosenlund, som dømmer under DBU Sjælland.

Mødestedet var Starbucks i lufthavnen, hvor Simon og jeg mødtes med Tore Østergaard, Gitte Holm og Tinna Christensen.

Senere på morgenen satte vi os i flyet på vej mod Manchester. På trods af den tidlige start, var der ikke nogen som lukkede et øje på flyveturen.

I Manchester blev vi modtaget af Ian og Chris. Chris har historier fra samtlige dommere, som har kørt med i hans bil – herunder både tidligere deltagere på Talentdommer 2, Kenn Hansen, David Vang og Jakob Kehlet, britiske topdommere og andre internationale topdommere.

Vi ankom til hotellet, hvor vi mødte den engelske delegation, herunder de tre talenter. Tre rigtig hyggelige og sjove fyre fra Hampshire FA.

Efter lidt sen morgenmad/frokost tog vi mod Liverpool County FA’s (LCFA) træningsanlæg, hvor vi blev introduceret til det kæmpe team af udviklere, arrangører, organisatører, frivillige mf. som udgjorde de bærende piller til hele kursets afvikling. Når man er midt i det hele tænker man ikke så meget over det, men hvis man lige hæver sig et par meter og kigger ned på hele arrangementet, så er det helt vildt hvor mange ressourcer der stilles til rådighed for udviklingen af sådanne seks dommere – en ganske unik og fantastisk oplevelse.

Hos LCFA stod den på fysisk træning, herunder en masse dommer-linjedommer samarbejdsøvelser, et oplæg om den gode dommer – især med fokus på detaljerne og introduktion til lørdagens kampe, hvor vi også mødte de tre lokale dommere, som skulle fungere på linjerne i løbet af weekenden. Også disse tre var behagelige bekendtskaber og flere af dem havde tidligere været med som linjedommere for de danske talenter.

Fredag aften blev vi kørt til Anfield Road, hvor Liverpool skulle spille mod Newcastle i U-21 Premier League. Et meget stort stadion til de 300 tilskuere der var mødt op, for at overvære en ikke særlig velspillet fodboldkamp.

Lørdag morgen startede med morgenmad på hotellet, efterfulgt af transport til LCFA, hvor kampene skulle afvikles. Vi havde allerede om fredagen aftalt hvordan vi i teamet ville forberede os, i forhold til opvarmning, instruktion, banetjek, tjek af holdkort mv. Vi tre danske dommere havde hver i sær brugt meget af fredagen på at forberede en engelsk LD-instruktion, som ikke blot skulle være anvendelig for vores linedommere, men som også skulle overværes af udvikleren.

Da instruktion, opvarmning og alt andet forberedelse var gennemført var vi endelig klar til det vi følte vi var kommet for – at få lov at dømme fodbold. Min kamp foregik i højt tempo, uden at være teknisk velspillet. Der var mange lange afleveringer, men ligeså mange kiksede tæmninger. De engelske spillere (her er der tale om U18 drenge) føler stor trang til at kommentere enhver kendelse, hvilket virkelig understregede forskellen på den danske og den engelske fodboldkultur. Vi var blevet forberedt på ikke at svinge advarsler til højre og venstre, af den grund, at mange tekniske advarsler simpelthen ikke gives i England, med mindre kampen virkelig koger. Som eksempel kan nævnes “at sparke bolden væk” – som min en LD sagde, så gives disse advarsler kun hvis det ene hold fører stort, bolden bliver hamret ud af banen og det andet hold tilmed bliver provokeret af handlingen.

Min kamp bød ikke på de store begivenheder, men modsat forholdt det sig i mine to kollegers kampe, hvor der både blev luftet adskillige gule og et enkelt rødt kort.

Efter kampene var der udviklingssamtaler og frokost, efterfulgt af en tur til Goodison Park, hvor Everton tog i mod Swansea. Kampen blev dømt af Michael Oliver, en ung talentfuld dommer, som vi fik lov at møde på hotellet senere på aftenen. Efter at have snakket med Michael og hans team i en halv times tid, hvor vi kunne spørge ind til både kampen og dommerkarrieren som helhed, forlod vi hotellet for at få noget aftensmad.

Vi fik at vide at der om søndagen skulle dømmes to kampe, men ikke hvem af os der skulle dømme disse to. Det gav dog sig selv, da Tinna måtte meddele at hun desværre meddele at hun var skadet. Simon og jeg blev derfor påsat opgaverne.

Søndag morgen var vi igen tidligt på færde, for at være klar til kampene. Denne gang var det U-21 kampe der skulle dømmes. Det blev ligeledes arrangeret sådan, at Simon og jeg skulle deles om et headset, på den måde at Simon og hans team anvendte headset i første halvleg og vi i mit team anvendte headset i anden halvleg. Det var en super fed oplevelse og jeg er sikker på, at vi traf endnu flere korrekte beslutninger ved at anvende headset, end vi ellers ville have gjort, på trods af, at det var første gang med headset for samtlige dommere.

Søndag eftermiddag var der igen udviklingssamtaler efterfulgt af sightseeing i Liverpool, som har fået renoveret hele havneområdet og står flot og indbydende.

Om aftenen var der afskedsmiddag, hvor der blev holdt taler, klappet, bukket og nejet, overrakt gaver og sagt held og lykke. Aftenen fortsatte “i det bløde”, hvor stemningen og humøret var højt, mens der blev diskuteret kendelser fra både egne kampe og fra en Premier League kamp der kørte på en tv-skærm i rummet. Den danske delegation måtte trække stikket før englænderne (de skulle ikke nå et fly næste morgen) og der blev sagt på gensyn i København.

Danmark

En fredag i slutningen af april var det blevet tid til glædelige gensyn. De engelske talenter ankom først på eftermiddagen, hvor programmet startede med let spisning samt “pardannelse” i forhold til dommer-linjedommer til lørdagens kampe oplæg om den forestående weekend, introduktion til weekendens fokusområder og kropsprogsøvelser. Det hele fandt sted på DBU’s hovedkontor i Brøndby. Efterfølgende var der middag og afgang til hotellet, hvor vi fik os en aftensnak og en vand, mens vi forberedte de engelske dommere på morgendagens hold.

Om lørdagen var der officiel introduktion til kampene, herunder annoncering af hvilken engelsk dommer der skulle lede hvilken kamp. Tore holdt derudover et oplæg om de ting vi gerne skulle undgå under kampene. Efter denne introduktion kørte vi afsted mod dagens opgaver. Pete, som den engelske dommer jeg skulle vinke for hedder, skulle dømme B93-Thisted i U17 divisionen.

De to andre kampe blev afviklet på AB’s anlæg, hvor Akademikerne tog i mod FC Roskildes U17 og U19 hold.

Alle tre kampe blev filmet, hvilket skulle anvendes til udviklingssamtalerne.

Lørdag eftermiddag blev B93-kampen analyseret og udviklingen foregik i plenum, så alle kunne lære noget. En fin måde at gennemføre udviklingen på. Efter denne seance tog vi ind til Østerbro for at få middag.

Søndag morgen stod der igen fysisk træning på programmet. Vi gennemgik nogle gode øvelser, som let kan implementeres som en del af den almindelige fysiske træning eller anvendes som en del af opvarmningen – både i alene- og triokampe.

Efter bad og frokost var der udvikling af de to andre dommere, Peter (med ‘r’) og Alex. Endnu en gang var det i plenum, så alle fik mulighed for at byde ind og få fuld læring ud af kurset.

Herefter tog vi til Brøndby Stadion, hvor Kenn dømte Brøndby-FC Vestsjælland i et overraskende 2-2 opgør. Vejret var fantastisk og kampen var underholdende, så det var en fin måde at afsluttet et godt og lærerigt uddannelsesforløb.

Afskedsmiddagen blev hold hos DBU, hvor vi, i aftensolen, kunne nyde det sidste af hinandens selskab, ønske hinanden alt muligt held og lykke fremover og håbe på at ses igen en dag.

En stor tak til alle som har været med til at gøre dette muligt.

Jonathan Bak Dragsted

Vil man se en video om forårets tur til England kan man klikke på denne tekst.