De, der var været udholdende nok til at læse mine udgydelser igennem flere år, vil vide, at jeg cirka en gang om året kommer med et ‘reklamespot’. Det sker gerne på det tidspunkt, hvor årets dommergrundkurser skal til at gå i gang. Og i år bliver ingen undtagelse.
Danmark er velsignet med mindst et par millioner landstrænere, som har deres egen mening om, hvordan et hold skal være skruet sammen – og mindst lige så mange dommer- og regeleksperter. Det oplever jeg jævnligt efter diskutable dommerkendelser (for sådan nogle er der jo, eftersom vi har med mennesker og ikke maskiner at gøre).
Ved de lejligheder tager jeg gerne en kort tur omkring et par blogs, indtil tæerne er blevet så krumme i skoene, at det nærmer sig det invaliderende. De tapre dommere eller regelkyndige, der prøver at fortælle, hvordan tingene egentlig er, har det godt nok ikke nemt.
Med fare for at komme til at lyde bedrevidende – hvorfor nu ikke prøve at tage et kursus og finde ud af, hvordan reglerne egentlig er skruet sammen ? Så kan man være enig eller uenig i reglerne og afgørelserne – men dommeren har jo kun de gældende regler at dømme efter.
Jeg har det privilegium stort set hver eneste weekend at være ude til mindst én fodboldkamp, nogle gange i mere ydmyge omgivelser end andre. Og selv ude på marken kan man trods logo på jakken og en diskret blok i lommen godt få lov til at være anonym, højst med et par gemytlige bemærkninger til og fra sidemændene, når de spørger ind til, hvorfor jeg har valgt at bruge en eftermiddag på lige deres kamp. Man afsløres lynhurtigt som en af dem ‘udenfor’, om ikke andet fordi man hverken jubler over scoringerne i den ene eller anden ende.
Det giver også lejlighed til få en gratis lytter med på de kommentarer og diskussioner, som foregår blandt tilskuerne indbyrdes. Stor entusiasme og mange argumenter (meget ofte også nogle fornuftige) – men også ofte med en lidt alternativ opfattelse af, hvad regelsættet siger. Fair nok – jeg er søreme heller ikke specielt velbevandret, når jeg sætter mig ned for at følge en håndbold- eller ishockeykamp. Og alene det, at man argumenterer, er trods alt gode tegn – det er værre med dem, der bare råber og gerne vil forære dommeren en enkeltbillet til et meget varmt sted.
Hjemkommet derfra kan øvelsen så gentages foran TV, hvor kommentatorerne helt afgjort er blevet bedre (eller mindre kategoriske), men hvor der altid er plads til forbedringer. De elektroniske medier har en kolossal autoritet og gennemslagskraft og dermed også et kolossalt ansvar. Det er der heldigvis også generelt en klart højere bevidsthed om, end da jeg begyndte i branchen. Og er der mere energi tilbage, kan man altid tage de skrevne mediers vurderinger på netsider eller mandag morgen i trykt udgave, før kollegerne på arbejde venter. Mange af dem har også set fodbold i weekenden. Say no more…
Dette blot for at lægge op til, at nu er chancen der igen for at blive klogere på fodboldloven, for det er i disse uger, at dommerkurserne starter rundt om i landet. Sagt helt uden ironi er det jo åbenlyst, at der er et stort potentiale af dedikerede og interesserede fans derude med kærlighed til fodbolden – og hvorfor så ikke lige få en ekstra dimension ? Det ville selvfølgelig være allermest lykkeligt, hvis man efter et bestået kursus også skulle have lyst til at dømme nogle lokale kampe, men bare det at få udbredt kendskabet til reglerne er fint nok.
Vil man ud og fungere, bliver man medlem af en eksklusiv klub på ca. 3.500 mennesker. Så siger det sig selv, at ikke alle bliver FIFA-dommere – statistisk vel én ud af 300 – men topdommere er jo ikke begrænset til eliten. Der er topdommere på alle niveauer, og har man én gang mødt glæden hos en flok ungdomsspillere over, at i dag er det søreme en rigtig dommer med trøje og emblem på brystet, der kommer – glemmer man det aldrig.
Det kan give et pænt lille skattefrit beløb – mange unge har fået et udmærket tilskud til SU’en på den måde, og jeg har kendt flere kolleger, hvor pengene gik direkte i feriekassen, så hele familien fik glæde af dem. Omvendt: er det kun pengene, det handler om, så er der uden tvivl mere givtige løsninger. Men der kommer mange andre ting med: træning i konfliktløsning, udvikling af lederegenskaber, i det hele taget omgang med og håndtering af mennesker af alle aldre, sociale baggrunde, racer og religioner. Skulle man være skræmt af de overskrifter med vold mod dommere, som dukker op engang imellem, så skal det selvfølgelig ikke negligeres, men som alle andre steder i samfundet kan det være farligt at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt – og tilfældene er ekstremt begrænsede, sammenholdt med det antal kampe der spilles hver uge.
Selve kurset afvikles over 12 teoritimer, enten på nogle hverdagsaftener eller en weekend – suppleret med dag med praktiske øvelser. Eksamen er en multiple choice-test foran pc’en med vurdering af nogle levende spilsituationer og efterfølgende tilbagemelding fra en instruktør. Det er ikke nær så støvet, som mange forestiller sig. Og prisen for hele denne herlighed: 950 kroner resten af 2013, hvor normalprisen er 1900 kroner. Det kan selv Bilka og Føtex ikke gøre bedre.
Så skulle der være en læser, der vil være dommer eller bare klogere, så kontakt lokalunionen for at høre, hvornår næste kursus afvikles i lige dit område. De flinke mennesker på www.dbu.dk hjælper uden tvivl gerne med vejvisningen. Vil man bare være klogere – uanset om man er en fodboldklub, en flok avisjournalister, en tv-station eller andet – så rykker vi også gerne ud et par timer og laver lovmæssig førstehjælp og tager nogle typiske faldgruber eller highlights fra loven. Og det behøver bestemt heller ikke være kedeligt… Har det interesse, så kontakt enten DBU eller lokalunionen.
I sidste ende har vi kun det formål at gøre alle klogere på den sport, som vi jo alle sammen holder af, uanset påklædning eller placering omkring kridtstregerne.