Fredag:
Fredag d. 13. september oprandt dagen som vi alle tre havde glædet os til, Skov i godt et halvt år og Egon samt Brian i godt en måned – startskuddet for vores internationale karrierer – turen til Færøerne.
Faktisk startede turen allerede i ugerne op til med bl.a. koordinering af tøj mv. især ønsket om at repræsentere KFD i det nye Diadora tøj blev forsøgt arrangeret og tøjet nåede lige akkurat frem dagen før, så vi var ens i tøjet og klar til afgang dagen efter.
Efter en hård landing (bogstavelig talt – de færøske fly skal åbenbart hoppe på landingsbanen inden håndbremsen trækkes) blev vi modtaget af vores færøske kollega og guide Pætur Albinus, der 14 dage inden var i København til en KS kamp.
På vej fra lufthavnen til Torshavn fortalte Pætur om den færøske kultur og vejrets karakteristiske tegn, hvor man på samme dag, kan opleve alle årstiderne (hvilket vi allerede senere på dagen kom til at opleve). Vi lod os alle hurtigt imponere at det fascinerende landskab og måtte da
også allerede på vejen stoppe for at skyde de første mange billeder af landskabet (eller også var det fordi Pætur skulle tanke)
Efter at være blevet indlogeret på Hotel Streym som i øvrigt ligger lige ved siden af politigården (om det var af sikkerhedsmæssige hensyn vi var blevet indkvarteret der, ved vi ikke, men da kriminaliteten stort set er nul på Færøerne synes dette ikke at være tilfældet ;o)) stod eftermiddagen på shopping og inspektion.
Vi kørte til det store indkøbscenter i centrum af Torshavn, for at snuse til den færøske mode og det blev da også til en skjorte til Egon samt nogle garnnøgler til Brian (eller formentlig Brians bedre halvdel som det forlyder, er god til at strikke)
Derefter gik turen til stadionområdet, hvor morgendagens kamp skulle foregå til ”sikkerhedsmøde, briefing og inspektion” ;o)
Stadionområdet i Torshavn omfatter 3 baner alle kunstgræs, som er det eneste der spilles på, på Færøerne, hvor vejret umuliggør almindelige græsbaner. De tre baner omfatter Nationalstadionet med plads til 7-8.000 tilskuer efter udbygning af en ny tribune samt bane 1 (med mindre tribuner) og bane 2, hvor vi skulle dømme. Det var samtidig her ved stadionområdet at Pætur fik et sørgeligt opkald. Det viste sig at udviklerens søn desværre var omkommet på tragisk vis i en arbejdsulykke, og det var derfor usikkert om vi havde en udvikler til kampen dagen efter. Vi udtrykte naturligvis vores medfølelse og havde fuld forståelse af, at det sandsynligvis ikke var muligt at fremskaffe en udvikler til kampen dagen efter (vi var i øvrigt i forvejen overrasket over at de i første omgang havde påsat udvikler på kampen, hvilket vi bestemt havde håbet på, men ikke turde regne med)
Efter sikkerhedsmøde, inspektion og briefing stod den på sightseeing i det indre Torshavn, hvor vi fik set den store havneaktivitet og ”besøgte” landsstyrets formand – dette foregik nu med jakkerne på, for vi oplevede lige pludselig det skift i vejret som Pætur havde snakket om tidligere og gik fra solskin, skyfrit og ”fornuftige” temperaturer (set med færøske øjne) til skyet, koldt og endelig regn.
Fredag aften bød på en god middag på en af byens gode og traditionelle restaurationer (Hvonn Brasserie) og derefter var det tidligt i seng, så vi var klar til kampen dagen efter.
På vej hjem fra Kirkjubøur til hotellet blev det til flere stop for at nyde landskabet og de mange store vandfald.
Undervejs fik Pætur et opkald og informationer om at det, trods vilkårene, alligevel var lykkedes at fremskaffe en udvikler til eftermiddagens kamp og motivationen og glæden steg (om-muligt) endnu en tak.
Lørdag:
Da kampen først skulle spilles kl. 15.30 om lørdagen, var der efter en god morgenmad på hotellet tid til at fortsætte i det kulturelle hjørne. Pætur hentede os på hotellet og vi kørte ud i det færøske landskab. Efter et par stop på vejen for fritgående får og køer nåede vi frem til Kirkjubøer. Kirkjubøur er et af Færøernes vigtigste historiske steder, hvor vi fik set Magnuskatedralen (en domkirkeruin som dog pt. er overdækket med en trækonstruktion i et forsøg på at hindre fortsat erosion som følge af det barske færøske klima), Sankt Olav Kirke (En sognekirke som stadig fungerer i bedste velgående) og Kongsgården som huser den 17 generation af familien Patursson og et museum.
Efter et kort stop på hotellet for at hente dommertøjet begav vi os til stadionområdet. I en forventning om at 1 time før kampstart var forventeligt tid, blev vi en anelse overrasket – der var nemlig ikke kommet andre end os. 5 min. efter vores ankomst dukkede den nye udvikler dog op, det viste sig at være Jon Finn Olsen som er tidligere færøsk topdommer og nuværende international observatør (presset steg og nerverne begyndte at klemme sig på). I mens vi ventede på holdene og ”haldamen” med nøgle til omklædningsrummene, blev det til en masse anekdoter fra Jon herunder bl.a. flere med vores egen Jan Carlsen som hovedperson. Der gik godt 25-30 min før holdene og ”haldamen” kom med en nøgle så vi kunne komme ind og klæde om.
Trods det pludselige tidspres skulle vi dog også lige have klaret et af de problemer som vi også oplever herhjemme – både hjemmeholdet og udeholdet var nemlig mødt op i trøjer som til forveksling lignede hinanden. Vi skulle derfor først lige have skiftet trøjer på udeholdet og da deres klubhus lå i den modsatte ende af banen var det dog heller ikke noget problem. (det kan man da kalde lokalopgør, men samtidig undre sig over, at de ikke har kunnet koordinere det bedre skulle man synes).
Kampen var altså et lokalopgør ala Skjold-B 93, men samtidig et topopgør i 2. deild/division (3. bedste række) mellem hjemmeholdet Undri FF som lå nr. 4 i tabellen og udeholdet Giza/Hoyvik som lå nr. 2. Som følge af netop det tragiske dødfald dagen før blev der inden kampen holdt 1 min. stilhed til minde for den oprindelige udviklers afdøde søn, som var bekendt af Pætur og meget kendt i fodboldmiljøet i Torshavn.
Kampens niveau svarede til ca. serie 1, men blev som ventet en intens affære med 5 advarsler, hvoraf 2 gik til samme spiller og dermed også en udvisning – og jo de færøske spillere forstår skam også at ”brokke” sig. Kampen endte med en fortjent 3-1 sejr til udeholdet som dermed bevarede sit forspring, og som i skrivende stund ligger til oprykning.
Efter kampen kom vi til papirarbejdet. Til trods for de gode råd hjemmefra om netop det ”omfattende” papirarbejde havde vi tilsyneladende ikke lært helt af det, og skulle alligevel bruge lokal assistance i det ikke blot målscore, advarsler, udvisninger og udskiftninger skulle noteres, men også minuttal for alle.
Belært af kollegaernes tidligere besøg deroppe og modsat trioen sidste år, havde vi naturligvis sørget for hjemmebragte forfriskninger til efter kampen. Så efter en veloverstået kamp fik vi (trioen, Pætur og Jon) en velfortjent øl og en god dialog omkring kampen med Jon.
Efter udviklingen og omklædning kørte vi tilbage til hotellet, hvor der ventede et af Brians ønsker. Brian havde nemlig allerede da Pætur var i Danmark tilkendegivet ønsket om at smage grind (grindehval) og Pætur havde selvfølgelig sørget for dette. Pætur havde nemlig (med hjælp fra sin far) tilberedt Grind og spæk som man spiser sammen med almindelig kartofler. Inden vi fik set os om havde Brian fortæret en halv hval, mens både Egon og Skov nok måtte erkende at de lige så gerne ville have haft en god gammeldags dansk hotdog.
Grinden var dog blot en appetitvækker og efter denne gik turen til en endnu en færøsk restaurant for at få aftensmaden inden turen gik på cafe/bar for at opleve det færøske aftenliv. Der blev nedlagt referatforbud mod resten af aftenens udskejelser, så vi springer til søndag.
Søndag:
Vi skulle flyve søndag over middag og havde derfor ikke de store muligheder for at opleve en masse. Vi takkede dog for en fantastisk oplevelse ved at skrive i hotellets gæstebog som havde dannet rammen for vores første, men formentlig ikke sidste besøg på Færøerne.
Det har været en fantastisk oplevelse som vi gerne vil takke alle i KFD for at have fået muligheden for, ikke mindst KFD’s generalforsamling, Bestyrelsen og Breddedommerudvalget.
Brian, Egon og Skov