Som nogle KFD’ere desværre har bemærket, så har Adidas, og dermed også KFDs sponsor REFCOM, haft meget vanskeligt ved at levere varer til tiden hen over året.
Som kompensation til de, der købte Adidas-pakker gennem REFCOM og KFD, og derfor kan have oplevet problemerne, leverer REFCOM en sponsorgave til de berørte KFD’ere.
Alle de berørte får derfor en gratis t-shirt i samme størrelse som de har bestilt dommertrøje sammen med tøjpakken. T-shirten leveres med REFCOM-tryk på ryggen.
Trøjen koster normalt 200 kr. i vejl. udsalgspris og beskrives således på Adidas’ hjemmeside: ClimaLite® – blødt letvægtsmateriale med unikke fugttransporterende egenskaber. Detaljer i kontrastfarver. Trykt logo.
T-shirten leveres til medlemsmødet i marts, og er naturligvis en foræring :-). Der er altså tale om et sponsorat til en værdi af ca. 30.000 kr.
De praktiske detaljer, herunder også om evt. ændring af størrelse, vil blive meddelt når udleveringstidspunktet nærmer sig.