Jans Corner: Endnu en omgang (manglende) Fair Play

Alle har vist fået vejret igen, så her følger den klumme, som var tiltænkt sidste uge. Vi skal blive i manglende fair play, men unægtelig en lidt mere underholdende én, som bringer os rundt i nogle af de mere sjældne afkroge i fodboldloven. Egentlig burde jeg ikke skrive svarene – situationen ville være guddommelig til teorimesterskaber hen over vinteren. Men omvendt kan jeg se, at den virkelig har optaget sindene på diverse fora, og der er blevet gættet på både dette og hint, så nu tager vi den altså. Det kan godt være, at der florerer nogle væddemål eller hånerette ude i fædrelandet.

Det handler om en kamp i de lavere rækker i Argentina. Scenariet er som følger: en reservemålmand varmer op bag sit eget mål, da der pludselig kommer et kontraangreb. Den rigtige målmand går ud mod angriberen, men får kun fingrene på skuddet på mål, hvorefter reservemålmanden får sine 15 minutters berømmelse ved at springe ind på banen og med hånden levere en fantomredning, så bolden ikke går i mål. Han forsvinder, mens dommeren reder trådene ud med et indirekte frispark til angriberne (som de ikke får noget ud af).

Vi bliver nødt til at starte fra en ende af. Hvad laver reservemålmanden overhovedet bag eget mål ? Selv om der ikke er nogen egentlig lovgivning på området, er det kutyme, at opvarmning foregår bag den ene linjedommer eller bag eget mål. Faktisk så meget, at vi har skrevet det ind i den danske lovbog som det, der er retningslinjen herhjemme. Som alt anden kutyme kan den selvfølgelig fraviges, hvis der er specielle forhold, der taler for det. Så reservemålmanden har som udgangspunkt lov til at være der.

Festlighederne begynder først, når han løber ind på banen som mand nr. 12 – og endda begår en forseelse. Fodboldlovens regler omkring ekstra personer på banen er ikke for små børn – men her, hvor det er en reservespiller, foreskriver den, at spillet skal standses, hvis spilleren har indflydelse på spillet – det har han unægtelig – og fordelsreglen ikke kan anvendes. Det kan den ikke. Så skal spilleren have en advarsel for usportslig opførsel, forlade banen – og vi skal i gang igen med et indirekte frispark dér, hvor bolden var, da spillet blev standset. Ulovligt indtrædende personer er reelt de eneste tilfælde i fodboldloven, hvor igangsættelsen sker, hvor bolden var – ellers altid hvor forseelsen var. For det er jo langt fra givet, at dommeren har registreret, HVOR spilleren krydsede linjen, og det ville være lige meget nok, at dommeren skulle bede spilleren vise ham, hvor han kom ind, så frisparket kunne tages det rigtige sted. Så nu har vi foreløbig fået givet spilleren en advarsel for usportsligt at træde ulovligt ind.

Så begår han jo en yderligere forseelse, nemlig at tage bolden med hænderne i eget straffesparksfelt. Det koster ham yderligere en advarsel for usportslig opførsel, og da én plus én selv i fodboldloven giver to, skal han dermed udvises. Vi skal stadig i gang med det indirekte frispark – for godt nok har han teknisk set berøvet det andet hold et mål, men som mand nr. 12 kan han ikke hverken begå forseelser til frispark eller de blive begået mod ham. Det er forbeholdt det retmæssige antal spillere på banen, normalt 11. Så ikke noget straffespark.

OK – men kan han da så i det mindste ikke udvises direkte for at berøve den oplagte scoringsmulighed ? Det kunne have betydning for karantænepoints osv. Nej – for en målmand kan ikke berøve noget ved at tage bolden med hænderne i sit eget straffesparksfelt, hvilket han jo i bund og grund gerne må. Havde det været en reservemarkspiller, som var løbet ind, ville han først skulle have en advarsel for usportslig opførsel og dernæst en direkte udvisning for berøven – men igangsættelsen ville stadig være et indirekte frispark (for han er stadig mand nr. 12).

Hvordan kan vi så vide, at ham her vitterlig er reserveMÅLMAND ? Er en reservespiller ikke en reservespiller ? Jo, sådan set – men i mange turneringsreglementer, både i de øverste rækker herhjemme og internationalt, opgiver man før kampen en reservespiller, som kun må indskiftes som målmand (så kan man bytte rundt derefter, men det er en anden historie). Og når aviserne omhyggeligt har udnævnt ham til reservemålmand, må jeg jo tro på det.

Havde det været en anden fra bænken, f.eks. en fysioterapeut – som det skete i en brasiliansk kamp for nylig: det går muntert til derovre – som var løbet ind og havde gjort noget tilsvarende, ville man slet ikke have kunnet dømme et frispark, fordi det var en official og ikke en spiller, men bolden havde skullet falde.

Endelig omkring det indirekte frispark: forseelsen begås i målfeltet, og så skal frisparket tages på ‘målfeltets lange linje’, vinkelret ud for det sted, hvor forseelsen fandt sted. Der skal være rimelig plads for skytten – for der er jo også noget med en afstandsregel. 9,15 m ville nok være et voldsomt krav, for bolden ligger omkring 6 meter fra mål, men så må forsvarerne befinde sig på egen mållinje mellem målstængerne. De, der kan være der – de andre skal 9,15 m væk (det kom de ikke allesammen her).

Alt dette bare for at vise, at fodboldloven ikke behøver være kedelig, og at man i den grad skal holde tungen lige i munden, når man kommer ud i disse hjørner. Og for at holde tilfældet op mod sidste uges situation med Adriano. Ham her kan straffes med advarsel og udvisning, for han overtræder fodboldloven ved at løbe ind osv. Adriano kan ikke straffes efter fodboldloven, fordi han kun overtræder de uskrevne regler.

Med til historien hører, at synderen tog flugten, inden frisparket blev taget. At dømme efter billederne langt ud af stadion. Uden tvivl klogt på den korte bane – og på den lidt længere ville jeg nok overveje ikke lige med det første at åbne højlydt tikkende pakker, der stod på dørmåtten.