Denne efterårssæson er snart ved at være slut. Og for ikke at gå i helt sleep mode, arrangerer KFD igen i år vintertræning for alle dommere.
Vintertræningen bliver afholdt på mandage fra kl. 19-20.
Første gang er mandag den 3. december kl. 19.00 i Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 S.
Vi spiller indendørsfodbold på en håndboldsbane (5 mands mål) og der bliver også løbet den berømte bip-test.
Udover muligheden for at spille fodbold med ens dommerkollegaer, så får du også muligheden for at forberede dig på at løbe den test som alle dommere der er indrangeret i de øverste rækker skal løbe for at dømme fodbold på højeste plan – (det er med andre ord ”en rigtig god ide” at møde op og prøve at løbe testen, så man ved hvad den går ud på).
Du er ikke forpligtet til at deltage hver gang, kom når det passer dig. Men husk at være omklædt kl.19 så vi kan komme i gang med det samme.
Der er ingen regler om tilmelding.
Vi ses
Ibrahim, Aktivitetsudvalget