KFD
Jans Corner

Jans Corner special: Hovedbeklædning

I denne uge udkommer den vanlige klumme med Jan Carlsen ikke, da Tipsbladet ikke bringer klummen.

I stedet har KFD fået Jan Carlsen til at give en gyldig vejledning vedr. religiøst eller æstetisk betingede hovedbeklædninger, fx tørklæde for kvindelige spillere. Spørgsmålet fik relevans, da en lokal dommer afviste at lade en kvindelig spiller deltage i kampen iført tørklæde, og efterfølgende fra boldklubben blev mødt med klager herover.

Om problematikken oplyser Jan Carlsen:

• En spiller må ikke bære noget, som er farligt for vedkommende selv eller andre spillere (dette gælder såvel udstyr som andet, f.eks. smykker).

• Fodboldloven fastsætter grundlæggende obligatorisk udstyr for spillerne.

• Ud over det grundlæggende obligatoriske udstyr må spillerne kun anvende udstyr, hvis det har til formål at beskytte spilleren fysisk, forudsat at det ikke er til fare for vedkommende selv eller nogen anden spiller. (§ 4, lovbogens side 47).

• Et tørklæde er ikke en del af det grundlæggende obligatoriske udstyr, og det har ikke til formål at beskytte spilleren fysisk (i modsætning til f.eks. bandager, ansigtsmasker o.l.).

• Selv hvis det var principielt tilladt, er det til enhver tid den enkelte dommer i den enkelte kamp, som har ret og pligt til at vurdere, om den konkrete udformning af et stykke udstyr er farligt – og i givet fald nægte brugen af det (§§ 4 og 5)

• FIFA / The Board har på deres dagsordenen et punkt om tilladelse af et tørklæde i en autoriseret udformning, men for det første er det ikke givet, at forslaget bliver vedtaget, for det andet ved ingen, om det er permanent eller som et forsøg, for det tredje i hvilke lande og rækker det bliver gældende.

• Dommeren har i den pågældende situation handlet i fuld overensstemmelse med fodboldloven og de beføjelser, som den giver ham.

Hi, I’m Redaktør

Leave a Reply