KFD
Nyheder

Talenter på (stroppe)tur

Torsdag eftermiddag samledes en stor del af talenterne i Kirke Værløse, for at gennemføre og konkurrere på en militær forhindringsbane.

At være talent i KFD byder på mange forhindringer - også helt bogstaveligt!

Vejret var ikke ligefrem med os, men humøret var højt og ambitionerne til at få øje på.

Ja, kom så! Op med stængerne...!

Efter grundig gennemgang af anlægget, som indebar prøveture på diverse forhindringer, stillede de to hold sig klar til at dyste om at være Københavns mest militante talenter.

Talentchefen sørgede fra start for at indfinde sig på det – udefra set – stærkeste team, og det endte da også med at blive en betragtelig sejr til talentchefen og hans rekrutter.

Teamwork blev et større tema for dagen end først antaget, men de to hold lærte hurtigt at hjælpe hinanden på de rigtige tidspunkter, og begge hold klarede sig flot igennem banen.

Alle kom igennem alle steder...

Ingen kom til skade og alle deltagere kom mere eller mindre ubesværet gennem de regnvåde forhindringer.

Midt igennem forhindringsbanen opstod der misforståelse mellem fortrop af bagtrop på talentchefens team, hvilket udløste en straf (den samme straf som bruges i militæret) på 30 armbøjninger. Forspringet var dog på daværende tidspunkt så stort, at det tabende team aldrig nåede at blive en decideret trussel, og med 2-3 forhindringer ned til det tabende team, kunne talentchefen og hans team udmattede, men stolte, lunte over målstregen og løfte armene i vejret.

Som talent skal man kunne klare hurtige op- og nedture

Jonathan Dragsted

Hi, I’m Redaktør

Leave a Reply