Til august afholdes der det første DBU Talentdommerkursus 1 i Hvidovre. Her vil der være mulighed for talenter fra rækkerne under KS at komme til at få mere erfaring i trioer, samt at få endnu mere blod på tanden til at udvikle sig og blive en bedre dommer.
Kurset bliver afholdt den 10. – 12. august, i forbindelse med en turnering for U-13, U-14 og U-15 elitehold. Talentdommerkursus 1 er det eneste talentkursus, der bliver holdt internt i lokalunionerne, og alle dommerne bliver fra KFD. Der venter, både dommere og udviklere, nogle meget intensive dage, hvor især dommerne kommer til at være meget i fokus over flere dage. Kurset er et invitationskursus og man skal som dommer inviteres for at komme med. Der er, i skrivende stund, ikke sat navn på dommerne, som må vente med spænding. Til gengæld er der sat navn på udviklerne, som skal følge talentdommerne i de 3 dage. Udviklerne er:
Villy Nielsen, Torben Siersen, Thor Callesen, Lars Gerner, Bjarne Nigaard, og Niels-Erik Van Zeijst.
Ønsker man at læse mere om kurset, kan man klikke her.