KFD
Nyheder

PAS PÅ falske aflysninger!

KFD og DBU K har i de seneste uger oplevet et meget mystisk fænomen!
Dommere påsat forskellige kampe i KFUM, såvel seniorkampe som ungdomskampe, har i mindst tre tilfælde modtaget besked, kort før de påsatte kampe, om at kampene skulle være aflyst.
Her er et anonymiseret eksempel på en falsk aflysning:
Subject:
Aflyst kamp
To: (dommerens adresse)
Hej (dommerens navn)
Jeg skriver til dig, fordi vi desværre er blevet
nød til at aflyse vores kamp i morgen, da vi ikke kan stille hold. Jeg har
skrevet til det andet hold, FK. Prespa, og KBU. Det er kamp:
Kampnummer 737677
Spilletidspunkt Lørdag 19. maj 2012
kl. 13:00
Spillested Emdrupparken

Nøkkerosevej 23
2400 København NV
Række Serie 2, P5/6 Forår
(P5)
Hjemmehold KFUM
Udehold Fk. Prespa
Runde 6
Ændringer 04-04-2012
Venlig Hilsen
(navn på træner i KFUM, afskrevet fra hjemmesiden)
Hver gang er det sket via e-post, hvor afsenderen udgiver sig for at være leder fra KFUM. I beskeden oplyses det, at den konkrete kamp er aflyst, fordi KFUM ikke kan stille hold.
Der er kendskab til, at der i mindst ét tilfælde har måttet aflyses en kamp, fordi den påsatte dommer er udeblevet – i god tro!
KFD og DBU K opfordrer derfor alle dommere, der får sidste øjebliks aflysninger, især i kampe med KFUM involveret, til at være så skeptiske som situatonen tillader. Kontakt evt. klubben direkte efterfølgende, eller DBU K, hvis der er tid før kampen. Eller tjek afsenders adresse og navn med klubbens hjemmeside.
Hi, I’m Redaktør

Leave a Reply