Kunne du tænke dig at være med til at hjælpe een af de mange nye dommere godt i gang med karrieren?
Vil du evt. på sigt gerne være udvikler?
Så er det nu chancen er der for at komme i gang, idet der den 18. marts 2012 holdes vejlederkursus. Det er et dagskursus, fra kl. 9 – 16.
“Det er en rigtig vigtig del af en ny dommers karriere, at der er en erfaren kollega, der gider hjælpe igang, sparre, og komme med gode råd”, siger Frank Kanlund, sekretær i KFD. “Og for KFD er det derfor vigtigt, at så mange som muligt at vores rutinerede kræfter gider at bruge lidt tid på at sikre den næste generaton af dommere”.
Kanlund opfordrer derfor alle der har lyst til at tage med på kurset, uanset om man har en meget lang og glorværdig karriere bag sig, eller om man kun har været dommer i nogle få år. “Man kan sagtens have noget at give videre til en ny dommer, uanset man ikke selv har været med så længe”, pointerer han.
Du kan læse om kurset og vejlederprofilen her.
Tilmeldingsfristen er den 1. marts 2012 kl. 15, til enten Kenneth hos DBU K, kege@dbukoebenhavn.dk, eller KFDs Frank Kanlund, frankkanlund@hotmail.com .
Kurset er for vejlederaspiranter fra hele Danmark. Når man kender antallet af tilmeldte, og hvorfra de kommer, placeres kurset rent geografisk.