Mandag aften mødtes ca. 60 KFD’ere for at dyste om titlen som KFD Teorimester 2016. Der var lagt op til en knivskarp duel mellem Bart og Sønderby. Derudover var der også mødt et par tidligere teorimester-vindere frem, som også gerne ville markere deres kendskab til fodboldloven. Og i løbet af aftenen viste det sig at blive et meget tæt opgør, om at blive året KFD teorimester 2016……
Jan Carlsen havde grundet arbejde ikke mulighed for at deltage denne aften, men han havde dog traditionen tro kreeret 35 finurlige spørgsmål om fodboldloven. I stedet for Carlsen var der ”ny sherif ”i byen til at styre aftenens løjer. KFD havde lokket DBU Diplominstruktøren Lars Loftlund til Vanløse for at lede os igennem aftenen og det gjorde han med sædvanlig god humor og overbevisende stil.
Aftenen startede dog med at alle medlemmer fik serveret enten stegt flæsk eller kylling. Maden blev skyllet ned med fadøl eller sodavand, som denne aften var ad libitum. Efter maden blev testen delt ud og så blev der ellers stille i lokalet i den næste halve times tid, mens der blev grublet, tænkt og svaret.
Mens testene blev rettet viste Lars Bo fra Diadora deres produkter frem, ligesom man også kunne prøve deres tøj og støvler mm.
Og så var dét blevet tid til at få svar på de til tider kryptiske spørgsmål fra testen. Sheriffen kunne fortælle, at der var mange gode tests og at aftenens svarniveau var meget flot. (Den obligatoriske teorigennemgang har måske hjulet!!) Sheriffen og co. havde rettet næsten alle testene, undtagen Bart og Sønderby’s tests. Sheriffen bad derfor de to duellanter, om at sætte sig alene ved hver deres bord. Herefter fik de udleveret hinandens respektive tests og fik at vide, at hvis de skulle løbe med pokalen, skulle de som min. have over 30 rigtige. Og så blev hvert enkelt spørgsmål gennemgået og de to duellanter blev hver gang spurgt om, hvad hinanden hver især havde svaret. Hermed kunne vi alle følge med i den intense duel og samtidigt også få svar på de ”simple” spørgsmål.
Da vi kom til den sidste række spørgsmål, viste det sig at Bart og Sønderby lige manglede de sidste marginaler denne aften for at kunne vinde titlen. I stedet for blev vinderen en gammel kending, nemlig Mikkel B. Randers, som også vandt titlen i 2014. Mikkel havde imponerende 34 ud af 35 spørgsmål rigtige. På en flot 2. plads med 33 rigtige kom Christian Hansen. Og på en delt 3. plads kom Kasper Madsen og Johan Bay med 32 rigtige.
Selvom Mikkel vandt, ville han stadig gå hjem og læse teoribogen igennem endnu engang, da han skal til DBU-K’s teoritest lørdag. Det skader selvfølgelig aldrig at læse lovbogen, men mon ikke at Mikkel klarer den alligevel;-)
KFD ønsker Mikkel stort tillykke med titlen som KFD Teorimester 2016 og takker alle for en rigtig hyggelig aften.