Jans Corner: 2014 i bakspejlet

Deadlines er noget mærkeligt noget. Mentalt er dette for mig afgjort den sidste klumme i 2014 – for læseren vil det være den første i 2015. Og jeg skal da ellers lige love for, at der var knald på liggehønen til det sidste med en efter-julerunde i Premier League, der både bød på en interessant offside-annullering af et mål i West Ham – Arsenal og den obligatoriske film / straffespark / ingenting-diskussion (i Southampton-Chelsea). Begge temaer er uden tvivl nogle, der vil dukke op igen i 2015, for de synes nærmest at have fået arketype-status. Men i denne omgang vil jeg driste mig til at prøve at binde en helt og aldeles subjektiv krølle på 2014 i form af den type ranglister, som hører årstiden til: det bedste, det værste osv. I et VM-år kommer de kampe selvfølgelig til at stjæle en god del af billedet.

Årets vildeste lovsituation(er):
Det bliver til en delt førsteplads i denne kategori, for jeg kan ikke vælge mellem to situationer, som jeg til hver tid ville have forsvoret kunne forekomme på dette plan. Den ene er en situation fra den tyrkiske superliga og foregik godt nok midt i december 2013, men den ramte først klummen i januar 2014. Forsvarsspilleren, som har samlet en vildfaren bold op og løber rundt med den – indtil han kaster den mod den bold, der spilles med, og dermed elegant piller bolden fra en angriber på vej igennem. En once in a lifetime-situation, som der er lovgivet for – men hvor dommeren ikke lige ramte det rigtige (med ny kamp til følge). Og ved VM havde vi Suarez’s bid-forseelse mod Italien. Grotesk og i den grad uhørt, i hvert fald på topplan. Og hvad skal der egentlig dømmes ? Her har fodboldloven faktisk ikke taget stilling til den konkrete situation – det har ingen haft fantasi til – så på papiret er det (ud over udvisningen) et indirekte frispark, men fodboldlovens status som rammelov (jfr. klummen i sidste uge) gør, at dommeren godt kan finde en kasse at putte forseelsen i, som skal give direkte frispark. Det gør ikke den store forskel i den ende af banen – men det kunne jo være et spørgsmål om et straffespark eller ej.

Årets ærgerligste dommerkendelse(r):
Igen VM, hvor to nøglesituationer gav anledning til snak om, at Brasilien bare fik det hele. Et straffespark i åbningskampen, som teknisk set var korrekt, men bare helt ude af niveau – og et manglende rødt kort til Thiago SIlva i bronzekampen, da han berøvede Robben en oplagt scoringsmulighed. Gult var en uforståelig udgang på den situation. Fejl sker, men det ærgerlige var, at den påståede Brasilien-favorisering også skabte tvivl om ellers korrekte ting, som f.eks. Colombias offside-annullerede udligning på et kritisk tidspunkt i kvartfinalen.

Årets bedste dommerkendelse:
Den anvendelse af fordelsreglen langt nede på egen banehalvdel, som endte med et sejrsmål til Schweiz mod Ecuador. Spilleren nærmest lå ned, men genvandt alligevel balancen. Den kendelse kommer med i dommerens erindringer…

Årets største positive overraskelse:
Kvaliteten af linjedommerkendelserne ved VM. Hvis vi ser bort fra et par uheldige tilfælde i en af de første kampe, hvor det gik ud over Mexico (de kostede også den pågældende linjedommer videre deltagelse), var der mange og svære afgørelse, som sad flot i skabet. Man har en tendens til at fokusere på det, som går galt – men det er tankevækkende, at mulige offside-situationer inden for en meters penge fra offsidelinjen i sidste sæsons gruppespil i Champions League og Europa League blev vurderet korrekt i knap 96 % af tilfældene. Kvalteten er her blevet mærkbart forbedret – noget, som vi også prøver at komme efter herhjemme ved en målrettet træning af linjedommerne.

Årets teknologiske landvinding:
Nej, ikke målkameraet (som viste lidt forvirrende børnesygdomme, da det for alvor skulle bruges i Frankrig-Honduras, men vi landede dog det rigtige sted). Men derimod brugen af markeringsspray (som den danske betegnelse blev efter en rask konkurrence). Brugt andre steder i verden i et stykke tid – men her fik europæerne øjnene op for det. Mange europæiske lande har allerede indført det – herhjemme er der måske ikke det store behov, men både klubber og dommere vil gerne, så vi møder det uden tvivl på højt niveau i Danmark i løbet af 2015.

Årets mest interessante personlige observatøropgave nationalt:
Uden at det bliver dominerende, har jeg en lille forkærlighed for de kampe, hvor der sker noget lovmæssigt helt utraditionelt, og hvor dommeren griber rigtigt. En lille stjernestund var en oprykningsafgørende DS-kamp med et brændt straffespark i slutfasen, hvor bolden fra overliggeren kom ud i en klump af tilløbende spillere, og hvor skytten ikke kunne nære sig for at prøve igen. Med indirekte frispark for gentagelsesspil til følge. Den er så let på teoribrættet – men en dommer møder den aldrig eller højst en enkelt gang i karrieren. Og så er det med at være skarp. Forvent det uventede…

Årets mest interessante personlige observatøropgave internationalt:
Malmö – Olympiakos I Champions League i oktober. Forrygende kamp med fuld fart frem i begge ender – men det var atmosfæren, der gav gåsehud. Brøndby Stadion og på en god dag Parken er rigtig flotte danske kulisser, men har blev de distanceret med flere længder. Jeg skal tilbage til en fyldt Celtic Park for at mindes noget lignende.

Årets glædelige ting på lovsiden:
At vi hele tiden får udbygget samarbejdet og meningsudvekslingerne med TV-stationerne.
Det lærer alle parter af, ikke mindst vi – jeg har i årets løb været forbi begge de selskaber, som formidler superligakampene, samt en tur omkring ét af TV2s VM-studier. Det handler jo ikke om at tage den frie kommenteringsret fra nogen – men bare prøve at hjælpe med, at grundlaget for kommentarerne er det korrekte. Derefter må man hjertens gerne være lige så uenig med dommeren, som man har lyst til.

Det glæder jeg mig mest til i 2015:
Banalt og frygtelig politisk korrekt, men i al sin enkelhed sandt: ‘Den næste opgave’. Uanset om det er lokal seriekamp i København, en superligakamp eller en international kamp. Tilgangen er så vidt forskellig på de forskellige niveauer, at det aldrig bliver rutine, og man bliver også som observatør eller udvikler klogere hver eneste gang.

Og så skal de tidsmæssige forviklinger, som jeg beskrev i starten, ikke forhindre mig i endnu engang at ønske alle et godt nytår. Vi ses derude på og ved banerne.