KFD
Nyheder

Hvem skal til Færøerne i 2015?

Vores kolleger med Færøernes nationalstadion i baggrunden
Vores kolleger med Færøernes nationalstadion i baggrunden

For 6. gang sender KFD i 2015 en trio til Færøerne, og du kan være med til at bestemme, hvem der skal af sted.

Det sker på generalforsamlingen tirsdag den 27. januar, hvor forsamlingen vælger én af dommerne til udvekslingsturen. De to øvrige udpeges af KFD’s bestyrelse og KFD’s Breddedommerprogram senere på året.

Vi skal derfor bede om at modtage begrundede indstillinger senest søndag den 11. januar. Indstillingerne skal sendes til formand@fodbolddommer.dk.

Alle KFD’ere kan foreslå kandidater, og det kan være ud fra vidt forskellige motiver (god kollega, god dommer, har oplevet noget tragisk og trænger til en opmuntring osv.). De tilstedeværende på KFD’s generalforsamling vælger ved skriftlig afstemning mellem de endelige kandidater.

Kandidaterne skal alle være medlem af KFD og må ikke være i restance. De må ikke være elitedommere på tidspunktet for udvekslingen.

I 2014 var Tonny Jensen, Per Doberck og Steen Guldbæk Wæde på Færøerne. Læs om deres oplevelser her.

Her kan du kan læse mere om udvekslingen med Færøerne og se, hvilke 15 KFD’ere, der tidligere har været af sted.

Godt nytår!
Bestyrelsen

Hi, I’m Lars Møller Hansen

Leave a Reply