“Jeg vil bare se en hval”

– af Steen Guldbæk Wæde

Fredag var der afgang fra Kastrup Lufthavn. Tonny, Per og jeg mødes i terminal 2. Snakken gik på hvad vi skulle opleve, kampen lørdag og om hvor heldige vi dog have været, ved at blive udvalgt til denne tur.

Turen til Færøerne er en flyvetur på 1 time og 55 minutter. Vi havde alle hørt historier om en meget kort landingsbane med en pludselig opbremsning og en klippevæg.

Vi kiggede direkte ud på flyets vinge og vi kunne se flapperne blev rejst til det maximale. Det gav et ordentlig ryk i maskinen da landingshjulene ramte banen. Flyet bremsede og efter meget kort tid holdt vi stille, på Færøerne.

Inde i ankomsthallen ventede vi i meget kort tid – rart at vi var det eneste fly i lufthavnen.

Med kufferne i hænderne gik vi i gennem tolden. Her blev vi mødt af Kari, vores guide og dommerkollega. 

Kari var kommet for at køre os til Thorshavn. Kari foreslog at vi kunne køre den gamle vej til Thorshavn, da der var mere at se. Det der mødte os på turen var en fantastisk natur som er så anderledes fra det vi ellers kender. Vi blev præsenteret for grønne fjelde med store vandfald. På turen talte vi om økonomi, mennesker og traditioner. Om hvilke udfordringer Færøerne står overfor. Vi mødte også nogle sortklædte personer i vejsiden, iført kikkert som stod og spejdede ud over havet. Kari fortalte at de tilhørt organisationen Sea Shepherd, som kæmper mod den gamle Færøske tradition Grindedrab, en fangsttradition som menes at gå helt tilbage til vikingetiden. Der udsendes grindebud, når en flok grindehvaler opdages tæt på land, hvorefter grindehvalerne, drives ind til den nærmeste godkendte hvalfjord og dræbes for derefter at fordeles ligeligt mellem alle i området.

Vi kørte også forbi store områder med lakseopdræt, som er en af Færøernes store eksportartikler.

Vi kom også igennem den lange undervandstunnel mellem øen Vágar og Streymoy. På en lille detour viste Kari os den første bosættelse på øerne, et munkekloster.

Endelig gik turen til Thorshavn. Her viste Kari os de forskellige dele af byen blandt andet det nationale stadion og banen hvor vi skulle dømme dagen efter.

Ved hotellet i Thorshavn, aftalte vi mødetid for lørdagen, vores kamp og middag efterfølgende.

En times hvil og så ud på egen hånd og få noget at spise. Sengetid klokken 21.30.

Lørdag begyndte med morgenmad på hotellet og derefter en semiguidet gåtur gennem Thorshavns gade, ledet af Tonny. Tonny havde spottet et indkøbscenter, og det skulle besøges. Per var ikke helt tilfreds, han gav gentagende udtryk for: ”Jeg vil bare se en hval!”.

Aftalen var at finde Tonnys centeret, hvilket på ingen måde var imponerende, og derefter at lede efter en hval til Per. Efter en god travetur rundt i byen, forbi stadion og en park med en udkigspost over Thorshavns havn, endte vi ved et gammelt fort. Her spejdede Per efter sin hval længe, dog uden held.

Vi blev hentet på hotellet klokken 14.30 af Kari, som kørte os til stadionet hvor vi skulle dømme Giza – Vikingur i den Færøske 2. division. Optakten til kampen var lidt kaotisk, da der var ungdomstræning helt frem til kick off. Mange små mål og forældre skulle fjernes fra anlægget.

Kampen mellem Giza og Vikingur var på papiret en kamp mellem top mod bund. Vikingur som lå på en af tabellens sidste pladser kom i 1. halvleg på 1-0 og 2-0.

I 2. halvleg var taktikken lagt helt om. Udgangspunktet var at forhale tiden. Dette var en helt ny oplevelse med 45. minutter tilbage af kampen. Der blev skyndet en på spillerne og kampen blev afviklet i god ro og orden.

Efter kampen var der en enkelt øl i omklædningsrummet. Hjemmeholdet inviterede på mad efter kampen. Dette måtte vi pænt takke nej til, da det Færøske fodboldforbund havde inviteret os på restaurant.

En hyggelig aften med Kari forløb hurtigt, og vi tog tilbage til hotellet og hyggede os.

Søndag morgen kom Kari og hentede os for at køre os til lufthavnen. Vi kom igen igennem det smukke Færøske landskab, og tankerne fløj afsted med besked om at dette landskab skal opleves igen.

Alt i alt en fantastisk oplevelse, som vi alle 3 er meget taknemmelig overfor at have fået mulighed for at opleve.

Tonny Jensen, Per Doberck og Steen Guldbæk Wæde