Med konfetti klæbende til benene

I dag prøver vi at kombinere rutine med noget ungt, så dagens anekdoter kommer fra Villy Nielsen og Christian Hansen.

Villy Nielsen tog dommerkort i 1977, blev samme år medlem af KFD og har været medlem lige siden. Dommerkortet blev skaffet da han i fritiden spillede kort med en masse dommere, og derfor ville han da også være med. Og det blev med Svend Maes som budbringer af lovstoffet. ”Jeg syntes jo, at jeg havde styr på stoffet efter de 10 gange Svend Maes havde terpet det for os i Bavnehøjhallen. Men han pillede mig lige ned, så jeg tog et par ekstra studietimer for at være på den sikre side.”

Til at starte med dømte Villy firmafodbold, og det var faktisk ved lidt af et tilfælde at han blev medlem af KFD. ”Jeg havde en nevø, der spillede på ynglingeholdet i Fremad Amager, og han kom susende en lørdag, hvor jeg ellers skulle se Tipslørdag. Han sagde, at de manglede en dommer, så om ikke jeg ville tage deres kamp. Det sagde jeg ja til – og så blev jeg hængende.”

Villy dømmer stadig fodbold, og det vil han blive ved med. Den lidenskab omkring dommerhvervet har da også medført at Villy fra 1986 til 1994 var divisionsdommer – de sidste 4 år i 1. division. I 1994 faldt Villy for aldersgrænsen. Efterfølgende nåede Villy også at være DBU-bedømmer i 6 år, og virkede som udvikler indtil sidste år for ”unge københavnske dommere”, som Villy selv siger det. Imellem alt aktiviteten på banen er det også blevet til 7 år som næstformand i DFU’s bestyrelse. For det arbejde modtog Villy DFU’s guldnål.

Villy har en masse oplevelser med i bagagen, men husker særligt én kamp. Og lidt om transporten til og fra kampene. ”Den største oplevelse var en kamp mellem OB og B 1909 med 12.600 tilskuere og to udvisninger til OB. Der var knald på. Jeg rejste dengang rundt i hele landet. Det var i de dage med færgeturene over Storebælt. Når jeg dømte en aftenkamp i Esbjerg søndag, tog jeg toget hjem, og så kunne jeg gå direkte på arbejde, når jeg kom til København mandag morgen.”

Udover egne oplevelser har Villy også oplevet flere dommerpersonligheder, som kom frem da vi spurgte først til dommerfaglige personer og dernæst dommere, som Villy har nydt at være i selskab med. ”Dommerfagligt havde DBU en altmuligmand ved navn V.B. Larsen som betød rigtig meget for min dommergerning. Man kunne altid ringe til VB og fik en behagelig betjening. Ligeledes har vores egen Jan Carlsen på det seneste betydet, at man hele tiden er opdateret på selv de mest finurlige hjørner i fodboldloven. Han er hele Tipsbladet værd. På fodboldbanen har jeg været så priviligeret at dømme i samme periode som Peter Mikkelsen, Kim Milton og senest Claus Bo Larsen. Udover at disse 3 dommere altid var fortrinlige på fodboldbanerne, så var og er de også yderst behagelige at være sammen med.”

Med en dåbsattest fra 1946 ville de fleste nok have tænkt sig at stoppe med at dømme. Men Villy er stadig meget aktiv. ”Selvom jeg nærmer mig 70 år, dømmer jeg stadig dagligt, dels serie- og ungdomskampe i DBU København, kampe i Firmasport Storkøbenhavn og i denne periode også kampe i Ekstra Bladets skoleturnering. DBU København fortjener stor ros for at finde samtlige huller i kalenderen! Der er 3 gode grunde til fortsat at dømme fodbold. Dels får man daglig motion i spændende miljøer, dels møder man mange behagelige kollegaer og endelig giver det en indre tilfredsstillelse, når man kører fra kamp og har løst opgaven på en for spillerne acceptabel måde. Jeg dømmer til jeg dør. Når jeg falder for en eller anden aldersgrænse kan jeg nok finde nogle kampe alligevel.”

Villy har uden tvivl bidraget med meget til dommerfællesskabet, så vi spurgte Villy hvad KFD har betydet for ham. ”KFD har gennem samtlige 37 år været en uvurderlig støtte i dommergerningen. Man fik ved møderne ny inspiration og viden, men mest af alt fik vi gennem samværet i KFD opbygget et netværk og et kammeratskab uden hvilket livet ville være fattigere.”

En af dem som Villy nok vil betegne som ”ung københavnsk dommer” er Christian Hansen. Dommerkortet blev i Christians tilfælde taget i 2010 og siden har Christian haft lyst og ambitioner for dommerhvervet. ”Lige fra de første kampe følte jeg, ”at det her sidder sgu meget godt”, og det er tilmed vildt spændende.” Fire år efter dommerkortet blev taget står Christian nu under dommere i Københavnsserien. ”Efter min første officielle kamp, en U-18 pigekamp i Valby, er det gået stærkt. Det som har haft størst betydning for min udvikling, har været, at blive en del af KFD’s talentprogram. Det som både talenterne og Kenn Hansen har skabt, er en gruppe af yderst seriøse dommere, som presser og støtter hinanden fremad.”

Det er da også blevet til en del gode oplevelser, og vi spurgte om ikke der var en kamp Christian kunne fremhæve. ”Jeg får igennem min nuværende indrangering i KS gode oplevelser hver uge. Den største var dog, at være på linjen til et af de absolut største lokalopgør man kan få som breddedommer i København, Fremad Amager mod B1908. Knap 2000 mennesker, fantastisk stemning, mange KFD’ere på tilskuerpladserne og konstant konfetti klæbende til mine ben, da jeg ikke helt havde rutinen til at få et par kontrollør til fjerne skidtet fra linjen. Lige for at spidse den op, så var lokalopgøret endda min første divisionsvinker nogensinde, hvilket bare fik pulsen til galoppere lidt mere i de 94 minutter kampen tog.”

Det var også oplagt at spørge Christian om der er nogle dommere han ser op til, så det gjorde vi. ”Jeg ser ikke specielt op, eller idoldyrker en bestemt dommer – der findes mange gode jeg bliver inspireret af, men dem jeg respekterer allermest, er folk som John Mikkelsen og Kjeld Lystrup. Personer, som dømmer nærmest hver dag, fordi de gerne vil hjælpe deres lokale klub eller unge mennesker, som mangler en dommer tirsdag kl. 10.00 på KB’s anlæg.”

Og sidst skulle vi da også have med, hvordan Christian synes dommerklubben kan bidrage til de københavnske dommere. ”KFD’s rolle er, for mig at se, at udvikle fællesskaber. Fællesskab via arrangementer, tage hånd om nye medlemmer samt at skabe sikkerhed og interne relationer dommerne imellem. Jeg synes det er fantastisk, når man går en tur forbi Frederiksbergs Idrætsanlæg, ser en kamp blive dømt af et kendt ansigt, og så få en sludder med vedkomne i pausen. Det er også derfor, at jeg med i KFD’s Traineeprogram, hvor vi prøver at skabe de bedste forhold for nye dommere – og det er typisk ved at skabe relationer.”

Der kommer flere anekdoter i morgen, hvor to nuværende elitedommere fortæller løs.