25.01.2010 – Aktion & Reaktion

Cristiano Ronaldo ramte igen overskrifterne i den forgangne weekend. Igen denne gang desværre ikke på grund af sit fodboldspil, men i forbindelse med én af fodboldlovens mest udsøgte klassikere: aktion og reaktion – eller, om man vil, provokatør og hævner.

I kampen mellem Real Madrid og Malaga har Patrick Mtiliga godt og grundigt fat i Ronaldos arm og trøje for at forhindre et hurtigt kontraangreb – hvorefter Ronaldo svinger albuen bagud i irritation og brækker næsen på Mtiliga. Det er som skåret direkte ud af lærebøgerne.

Vi har at gøre med en forseelse – at slå en modspiller – som soleklart skal give et rødt kort og uden for kridtstregerne formentlig ville give gratis kost og logi i et pænt stykke tid, hvis det blev politianmeldt. Jeg har adskillige gange oplevet, at det er en besynderligt udbredt opfattelse, at albuesvingeren skal have rabat, fordi han er blevet provokeret til sin handling. Den anden begyndte jo ! Men sådan spiller klaveret altså ikke i relation til fodboldloven (og uden at jeg på nogen måde er ekspert her, vel heller ikke i forhold til straffeloven: dette er rendyrket selvtægt).

De to handlinger skal vurderes fuldstændig isoleret. En grov holde-forseelse, eller bare én, som bremser et lovende angreb (her oven i købet begge dele) skal koste en advarsel – og det var desværre nok her, at dommeren faldt i, at dømme efter TV-klippene. For advarslen faldt tilsyneladende ikke til Mtiliga. Et slag (eller bare forsøget på det) er automatisk en forseelse til udvisning (akkurat ligesom de tilsvarende forseelser at sparke en modspiller – eller forsøge – og at spytte efter en modspiller). Der er ingen gradsforskel her – et blødt slag straffes i lige så høj grad som det hårde slag med et rødt kort, for det er hensigten, der tæller. Der kan måske ende med at blive en forskel i karantæneudmålingen – men det røde kort er stensikkert. Det har intet med fodbold at gøre – og har man de tilbøjeligheder, skulle man måske vælge sig en anden sportsgren. Her har vi decideret forladt sportsgrenen fodbold – Ronaldos forseelse foregår ikke engang i kamp om bolden, for den har han jo.

Det er noget af det, som vi prøver at banke ind i vores dommere lige fra start, at man skal have stoppet holde-forseelsen, før den fremkalder en reaktion. Der er ingen grund til at forsøge at køre en fordel nede i egen forsvarszone eller at vente med at gribe ind, til det går rigtig galt – for pludselig kommer reaktionen fra den holdte spiller, og så fanger bordet, ofte som her med rigtig alvorlige konsekvenser.

Med andre ord er der i nærkampe mellem to spillere hverken rabat, formildende eller skærpende omstændigheder. Det er totalt ligegyldigt for fodboldlovens tildeling af kort, hvem der begyndte, startede som offer og avancerede til bøddel osv. Handlingerne vurderes hver for sig.

Men det har været yderst muntert – og tankevækkende – at læse diverse citater fra de implicerede. Ronaldo forsvarer sig med, at højdeforskellen gjorde, at han ramte næsen på Mtiliga og ikke brystet. Totalt underordnet efter fodboldloven. Om han så havde ramt fodsålerne på modspilleren med sin albue, havde han stadig fortjent sin udvisning.

Sportsdirektør Valdano citeres for følgende guldkorn: ”Dommerne bliver nødt til at forstå, hvilke spillere, der vil spille, og hvem der bare vil ødelægge det hele… Så det er ikke så meget Ronaldo, der skal tilpasse sig spansk fodbold, som det er dommerne, der bliver nødt til at tilpasse sig de spillere, der vil underholde.”

Rent bortset fra, at jeg godt kan erindre indtil flere kampe, hvor Ronaldo lå mere ned, end han stod op, fordi han simpelthen faldt, som om han var blevet skudt, bare der var tilløb til en kropskontakt (og såmænd også nogle gange, uden at der var det) , er det altså ikke dommerens opgave at tilpasse fodboldloven til den enkelte spillers evner og intentioner.

Vi kan alle være enige om, at dommeren skal være vågen over for forseelser mod den tekniske spiller, som ofte bliver jaget vildt. Det er afgørende for selve fodboldens sjæl, at sådanne spillere kan operere uhindret inden for rammerne. Men vi kan forhåbentlig også være enige om, at deciderede svinestreger også skal straffes – uanset hvem der begår dem