Jans Corner: Mennesket eller teknikken

Så er festen i gang – og forhåbentlig har vi fået en god åbningskamp torsdag aften. Den  kan jeg nemlig ikke nå at få med, fordi min deadline er onsdag aften – og det er altså også forklaringen, hvis jeg nogle gange under turneringen kommer haltende lidt bagefter.

Der kan risikere at blive op til en god uges forskydning.  Det er så vilkårene for de ting, der skal males med den lidt brede pensel, men har man helt konkrete spørgsmål til, hvordan reglerne er skruet sammen, er man som altid velkommen til at benytte sig af mail-adressen i bunden af klummen. Jeg lover ikke svar inden for en bestemt tidsramme, men jeg skal nok komme tilbage.

I mellemtiden kan vi jo fordrive tiden med lidt filosoferen over de dommermæssige og tekniske tiltag, som vi vil møde ved dette VM.  

Vi vil ikke se vores gamle venner mållinjedommerne, men er tilbage ved den gode gamle kvartet (plus en udtaget reservelinjedommer på tilskuerpladserne, hvis uheldet skulle være ude for én af de oprindelige linjedommere). Således er man sikret en fuldgod erstatning på både dommer- og linjedommersiden i tilfælde af skader eller andet, og det er nok meget godt, at vi ikke er nødt til eventuelt at skulle have fjerdedommeren ind at vinke. Efter al sandsynlighed er det så længe siden, at han har haft et flag i hånden, at han næppe vil vide, hvilken ende han skal holde i – og nu om stunder er linjedommerjobbet så specialiseret, at det er en hel videnskab i sig selv.

I stedet for mållinjedommerne vil vi for første gang ved en betydende senior-slutrunde have målteknologi, som kan støtte afgørelsen af, om en bold helt har passeret linjen eller ej. Det er ingen hemmelighed, at de to præsidenter for henholdsvis UEFA og FIFA, Michel Platini og Sepp Blatter, er tilhængere af hver sin løsning, så det er den helt lavpraktiske forklaring på, at man opererer med mållinjedommerne i UEFA-kampe, mens vi får maskineriet i spil  i FIFA-regi.

Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at fungere – og ideelt set får vi forhåbentlig slet ikke lejlighed til at skulle stole på teknikken. Men hvis teknologien er 100 % sikker, kan hverken jeg eller nogen anden fodboldelsker have noget imod, at man tager den i brug til noget så objektivt simpelt, som om en bold har krydset en linje eller ej. Problemet er, at man mig bekendt endnu ikke har mødt den helt lydefri teknologi, og én ting er nok så mange kontrollerede forsøg: det er først i virkelighedens verden, at udstyret skal stå sin prøve. Jeg håber som alle andre det bedste – men har jeg valget mellem en 90 % sikker teknologi og en 90 % sikker mållinjedommer, er jeg nu så tilpas meget romantiker til, at jeg foretrækker den menneskelige løsning frem for den maskinelle.

Et helt andet aspekt er økonomien. Den er selvfølgelig ikke noget problem for FIFA i relation til en VM-slutrunde, men jeg er spændt på at se, hvor mange andre ligaer, der vil satse i denne retning. Først og fremmest er det jo klart, at det skal være samtlige kampe i den pågældende række, der skal være dækket, så vilkårene er ens. Så samtlige stadions skal have udstyret – også det hold, som rykker ned igen sæsonen efter. En iskold kalkule er, at vi snakker et rigtig pænt højt sekscifret beløb pr. system installeret på ét stadion.  Kan antallet af tvivlsomme målvurderinger retfærdiggøre en cost-benefit analyse – er det pengene værd i forhold til, hvor relativt sjældent det sker (selv om jeg godt ved, at det rammer overskrifterne hver gang, det sker) ?

Jeg er ikke nogen teknisk havørn, men så vidt jeg har forstået, opererer man med 14 specielle kameraer – syv ved hvert mål – og det er kombinationen af de koordinater for bolden, som et specielt EDB-program beregner ud fra kamerabillederne, der viser, om bolden er i mål eller ej. Herefter får dommeren et vibrationssignal og samtidig et visuelt signal på sit ur – inden for ét sekund. Et andet system opererede med en chip i bolden, men man landede altså med kameramodellen.

Også for første gang ved en VM-slutrunde får vi den såkaldte ‘vanishing spray’ at se. Den kan af dommeren bruges til at hjælpe med de berømte 9,15 meters afstand ved de fleste frispark. Den fungerer på den måde, at dommeren er forsynet med en lille sprayflaske (den vejer lige godt 100 gram). Når han har dømt et frispark, kan han med flaskens hjælp sætte et hvidt mærke på banen. Enten dér, hvor frisparket er begået;  dér hvor muren skal være –  eller for den sags skyld begge dele. Mærket forsvinder af sig selv inden for et minut og efterlader ikke noget spor på græsset. Vi har ikke rigtig nogen autoriseret betegnelse på dansk for fænomenet.

For cirka tre år siden foreslog jeg ved en tilsvarende lejlighed ordet ‘tryllespray’ – men der kom ikke rigtig nogen lille mand og sagde tak for forslaget samt afleverede seks flasker rødvin, så feltet må være helt åbent. Hvorom alting er, har det med succes været brugt både i nogle asiatiske ligaer samt i sydamerikanske og nordamerikanske – og også ved regionale slutrunder i de samme områder. Igen er jeg meget spændt på at se, hvordan det kommer til at virke i praksis ved VM- med fare for endnu engang at lyde som en sur gammel Jeronimus, der beklager tidernes og sædernes forfald, klapper jeg ikke instinktivt i mine små hænder. Det har været en stor succes i Sydamerika, hvor netop dette med afstandsregel er en yndet måde at forhale tiden på – og fred være med det.

Jeg kan undre mig lidt over, at det virker så godt, som det åbenbart gør, for den menneskelige natur vil til hver en tid afprøve grænser, hvilket enhver, der har prøvet at dømme en kamp ude på marken, vil vide: tilskuerne suges simpelthen på magisk vis hen til og også over sidelinjen.  Man kan sige, at hvis dommeren kan slippe for at bruge krudt på sådan noget som en langsommelig murudmåling, er der mere overskud til at koncentrere sig om de grove forbrydelser.. I andre områder, hvor muren faktisk ikke er det store problem (det kan enhver forvisse sig selv om, når TV-kanaler tegner cirkelen med radius 9,15 m), kan jeg godt frygte, at sprayen snarere kan blive et forsinkende element i sig selv – i hvert fald, hvis den anvendes pr. automatik.

Jeg kan ikke forestille mig, at det skulle blive en succes på dansk grund  – men jeg har taget fejl mange gange før,  og i så fald er det bare med at få tegnet nogle aktier hos dem, der producerer sprayen. Det lyder i så fald som et godt fast marked.

Og lad os så få set noget fodbold.