Jans Corner: VM-optakt

Nu nærmer det sig – snart vil en pæn del af den danske befolkning møde mere eller mindre klatøjede på arbejde (hvis man da ikke har taget fri), børn, hunde og andre forstyrrende elementer er anbragt på et sikkert sted og depoterne af drikkevarer og chips (samt forhåbentlig noget mere sundt) fyldt op, så man kan modstå en mindre belejring. For fra på torsdag og næsten præcis en måned frem vil 64 fodboldkampe passere hen over skærmen. VM er over os.

Jeg skal selv passe mit normale borgerlige arbejde under hele turneringen, men der skulle gerne blive stunder til at få fulgt godt og grundigt med. Selvfølgelig med håbet om en masse god, spændende og dramatisk fodbold – men nok så meget for at studere dommerpræstationerne.

Meget ofte er det de store turneringer med holdenes taktiske finesser samt dommerens evne til at problemløse, der kommer til at sætte trenden for, hvad vi kan vente os herhjemme med lidt forsinkelse. Trænere og spillere ser jo også VM.  Samtidig byder ethvert VM typisk på en række kontroversielle situationer og par stykker af den type, som man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, så der burde være garanti for både underholdning og klummestof. Selvfølgelig ville jeg som alle andre frygtelig gerne have haft Danmark – eller bare et nordisk land – med, men nu kan det hele så ses med totalt objektive briller.

En stor del af ugens blad handler uden tvivl om holdene, så jeg vil prøve at fokusere lidt på dem, der får den måske mest betydningsfulde rolle og i hvert fald har den afgørende stemme Til at styre begivenhederne har vi denne gang 33 dommere, hvoraf de 25 med garanti kommer på banen, mens de sidste 8 er standby i tilfælde af uheld, fungerer som 4. dommere osv.  De 25 ledsages typisk af to linjedommere fra deres eget land – der er enkelte undtagelser ved de mindre nationer, hvor man ikke har haft linjedommere på et tilsvarende niveau (eller den anden vej rundt: man har haft gode linjedommere, men ikke en dommer, der kunne stå distancen). Alle har over det seneste halvandet – to år været gennem noget af et forhindrings- og udskilningsløb med flere fælles samlinger, tests og så selvfølgelig de kampe, man løbende har dømt.  Som med holdene er man startet med en bruttotrup – her på 52 dommere fra hele verden, og så er der skåret skiver af pølsen, indtil man stod med de 25 + 8.

Hvis vi holder os til de 25, så er der tre fra Afrika, fire fra Asien, tre fra Centralamerika og Caribien,  én fra Oceanien, fem fra Sydamerika og ni fra Europa. Og så kan vi jo tage den obligatoriske automatreaktion: det er jo ikke verdens 25 bedste dommere, der med her, når alle verdensdele har fået en del af kagen. Nej, men det er heller ikke verdens 32 bedste hold…

Hvis betegnelsen VM skal have nogen mening, må der nødvendigvis favnes bredt – og kommer de små områders dommere aldrig med til sådanne turneringer, bliver de jo heller aldrig bedre. Jeg er sikker på, at man tager sine forholdsregler ved kamptildelingen – og vil så i øvrigt minde om, at sidste VMs helt store overraskelse var den for mig (og sikkert de fleste andre) totelt ukendte 33-årige Irmatov fra Uzbekistan. Han dømte en blændende åbningskamp (måske den allervigtigste kamp ved en slutrunde, for her lægges linjen) og fik fuldt fortjent også én af de sidste afgørende kampe. Han er i øvrigt med igen.

Ellers vil jeg lige løbe europæerne igennem, for det er nok dem, de fleste kan nikke genkendende til fra Champions League-kampe og tilsvarende. I alfabetisk rækkefølge er det Felix Brych (Tyskland), Cüneyt Cakir (Tyrkiet), Jonas Eriksson (Sverige), Björn Kuipers (Holland), Milorad Mazic (Serbien), Pedro Proenca (Portugal), Nicola Rizzoli (Italien). Carlos Velasco Carballo (Spanien) og Howard Webb (England).  Svein Oddmar Moen (Norge) er standby-manden for Europa.  Det gælder jo for alle 25 og også for disse ni, at når man først er kommet så langt, er der ingen dårlige dommere, selv om alle kan have en uheldig dag (ligesom spillerne).

Så det er langt hen ad vejen dagsformen, der afgør – og så det rent subjektive i, hvilken ledertype man foretrækker. Der er da et par dommere, som jeg meget gerne havde set med, men der er på ingen måde sket noget justitsmord – omvendt er der et par stykker fra bruttotruppen, som jeg ud fra mine egne personlige præferencer er glad for faldt fra. Tingene kan ikke sættes på formler – det er mennesker, der vurderer mennesker.

Og hvad kan vi så vente os, at dommerne specielt vil blive bedt om at holde øje med ?  Det ved vi af gode grunde ikke endnu.  Men ‘generalprøven’ Confederations Cup sidste år plejer at være et meget godt pejlemærke, og her var fokuspunkterne mange af de klassikere, som jævnligt dukker op i denne spalte. Er en tackling til intet, gult eller rødt kort ? Berøven af oplagt scoringsmulighed; spil, som i alvorlig grad er utilladeligt og endda voldsom adfærd. Og så nogle af de lidt mindre blodige, men bestemt ikke mindre tricky vurderinger: film, hands, den tilladte grænse for protester (for fulgte man fodboldloven slavisk, var der næppe nogen spillere tilbage efter 1. halvleg), offside-vurderinger og lovlig / ulovlig finten ved udførelsen af et straffespark.

Mange mener, at det da må være plat umuligt at få sådan en sammenbragt flok til at dømme efter en fælles linje. Det behøver heller ikke være let. Men generelt er det faktisk sådan, at dommere er rigtig gode til at lægge deres nationale vaner fra sig, når de kommer ud internationalt – næsten som skuespillere med to forskellige roller.  Jeg var selv for få år siden til en Europa League 1/16-finale mellem Aberdeen og Bayern München med en spansk dommer. Det lyder som en ekstremt giftig cocktail – men vi endte, så vidt jeg husker, med sølle to advarsler. Og der blev dømt meget ‘uspansk’.

Det bliver spændende at se, hvor trykket lægges denne gang – og åbningskampen plejer som sagt at være en rigtig god indikator. Mange af dommerne er denne gang lige omkring de 40 år. Aldersgrænsen er jo 45 – og alderspræsidenterne denne gang er årgang 1970 og kommer fra Elfenbenskysten, Algeriet og Portugal. Benjamin blandt de 25 er dommeren fra Colombia, som er årgang 1980 (men som sikkert gennem sine nationale kampe har fået mere hår på brystet end flere af de ældre kolleger).

Det bliver en begivenhedsrig måned – og selvfølgelig bliver der på denne plads også fulgt op, når / hvis der indtræffer noget rigtig spændende.