Jans Corner: Det strammer til…

Man kan godt mærke på det hele, at det spidser til. Ikke bare i Superligaen, men også i de øvrige europæiske ligaer, Champions League og Europa League, som jo alle skal være færdige lige om snart for ikke at komme til at kollidere med VM-forberedelserne. Selv om Danmark ikke er med, kan der meget vel gå spillere rundt i Superligaen, som har en chance for at blive udtaget – og dermed hænger vi også på tidsfristerne.

Så intensiteten er på sit højeste – og det kunne i den grad mærkes f.eks. i kampen OB – AaB sidste weekend. Indtil flere kontroversielle situationer, og dem forventer nogle sikkert, at jeg vil tage under behandling her. Det vil jeg så ikke – ikke fordi jeg bare holder med dommerne, men fordi situationerne reelt ikke er så lovmæssigt interessante. Det kan ikke bære en hel klumme bare at skrive ‘Ja, det var et fejlskøn, som alle kan se, når de har TV-kameraets vinkler’. Der var nogle afgørende vurderinger, sådan lidt fordelt til begge sider, som ikke sad lige i skabet. Kunsten nu er at tænke over, hvordan man undgår dem en anden gang – og så ellers videre til næste opgave.

Lovmæssigt var den sjoveste episode fra sidste Superligarunde faktisk Vestsjællands annullerede mål mod Brøndby på et tidspunkt, da man førte 2-1. Via en Brøndby-forsvarer lander bolden hos en Vestsjælland-angriber, som sender bolden i mål – men som er i offside-position. Det er en rigtig giftig situation. Hvis berøringen er tilfældig eller udgør en redning, skal der dømmes offside – ellers mål. Som jeg ser det, rammer bolden fra en temmelig tilfældig Vestsjælland-berøring på meget kort afstand en Brøndby-fod i bevægelse. En redning er det ikke, men er det tilfældigt? Tja – sidestiller vi med vurderingen af, om en hands er forsætlig eller ej, hvor netop afstanden og den mulige reaktionstid er en parameter, kan berøringen godt klassificeres som tilfældig. Det er vel lige før, Brøndby-spillerens fod er i bevægelse, allerede da bolden kommer. Så min intuitive fornemmelse, da jeg ser situationen første gang (bekræftet af senere gensyn) er, at annulleringen er OK. Men jeg skal også være ærlig og sige, at hvis dommeren havde kunnet argumentere for det modsatte, havde jeg som udvikler også købt den forklaring. Vi er langt inde i gråzonen, og noget af det vigtigste i offside-reglen (og hele den resterende fodboldlov) er ordene ‘efter dommerens skøn’.

Videre til Champions League-semifinalereturkampene, hvor tirsdag bød på en blændende kamp – i hvert fald for Real Madrid, mens frustrationerne hos Bayern München var så massive, at man nærmest kunne skære i dem. Jeg kan sagtens forestille mig, at den anden semifinale mellem Chelsea og Atletico bliver lige så hidsig, men disse linjer skrives før den kamp.

Kampen i München var bestemt ikke for små børn, og det var godt, at det var en gennemrutineret dommer, der havde den opgave. I en periode i 1. halvleg kunne man godt blive nervøs for, hvor mange spillere der ville være væk ved kampens slutning, enten vist ud eller båret ud. Med den intensitet er det kropumuligt at ramme alt, men det er svært at forestille sig det løst ret meget bedre. For at knytte an til sidste uges klumme, om en tackling skal give gult eller rødt, skal Dante nok være lykkelig for, at dommeren ikke havde kameraets vinkel, da Ronaldo blev nedlagt. Så var farven uden tvivl skiftet fra gult til rødt. Riberys ikke specielt venskabelige dask til Carvajal er svært at fange i farten, men det kunne også sagtens være en kandidat til et rødt kort. Bittert for Alonso at misse finalen på grund af sit tredje gule kort i turneringen, men det er i så fald karantænereglerne, man skal have fat på. Advarslen kan ikke diskuteres, hvis man husker kriterierne fra sidste uge.

Men der var også et par kuriositeter undervejs. Efter 10 minutters spil er dommer Proenca nødt til at dæmpe en meget ophidset Pepe med en påtale – og rører let ved begge hans arme, så de bliver inde langs kroppen. Det flugter fint med den gammelkendte sandhed, at man specielt i de sydlige og meget gestikulerende lande faktisk kan slippe afsted med at sige ganske meget til dommeren – bare armene bliver i ro. Men kommer de med i spil, så hele stadion kan spotte uenigheden og protesten, er vejen til advarslen meget kort. Som det så smukt hedder ‘En spiller, som gestikulerer… for at protestere og dermed undergrave dommerens autoritet, skal advares’. Så Proenca udfører et fint stykke forbrugervejledning her for at undgå, at situationen eskalerer.

Ved 0-1 – målet er der et par Madrid spillere bag målmand Neuer og meget tæt på målåbningen. Klar offside-position, men intet strafbart, så derfor anerkendes målet lige efter bogen. Og så var der endelig reservedommerens fine røde trøje, som kommentatorerne med fuld ret gjorde sig yderst lystige over. Det med trøjefarver er en større videnskab. På sikkerhedsmødet om morgenen aftaler man farvene, og der er nok at tage fat på. Efter fodboldloven skal de to hold, de to målmænd og dommerne alle være forskellige. Dog kan man leve med, at de to målmænd er ens, hvis der ikke er andre muligheder. I den virkelige verden kommer man tit til at leve med mere end det. For på dette plan har man også to forskellige farver opvarmningsveste til de to hold, samt nogle bolddrenge. De må heller ikke kollidere i farverne med nogen af de andre. Ofte er der simpelthen ikke farver nok. Det er blevet lidt bedre, efter at målmandsmoden peger tilbage mod de mere rene farver i stedet for de mangefarvede trøjer, der prægede billedet en lang overgang, og som nærmest lignede en eksplosion i en farvehandel. Til gengæld har TV ofte også ønsker.

Så der er rigeligt at tage fat på – men på dette plan bør det i hvert fald ikke forekomme, at en reservedommer har samme farve som det ene hold. Til overflod var han yderst aktiv og bevægelig, nok også mere end normalen, hvilket måske skyldes, at det er en reservelinjedommer, der har tjansen, så den post også er dækket ind ved eventuel skade, og han er næppe så vant til at fungere mellem bænkene i den hjemlige liga. Heldigvis fik han en sort trøje på i 2. halvleg – til gengæld fik vi så nogle opvarmende reservespillere i røde veste. Livet er altså ikke let – heller ikke med noget så tilsyneladende banalt som farver…