Kære KFD’er
I Traineeprogrammet er vi så småt ved at få et nyt program op at stå. Vi har i længere tid arbejdet med en idé om at tilbyde nyuddannede dommere en samlet introduktionspakke med forskellige læringsforløb, kurser og aktiviteter, som vil være en del af deres første år som fodbolddommere.
Vi har valgt at kalde læringsforløbet for Klyngeprogrammet, og det skal i alt sin enkelthed bestå af et antal klynger med hver én vejleder og 3-5 nye dommere. Det bliver vejlederens opgave at planlægge og vejlede mindst to kampe i løbet af de nye dommeres første halvsæson og på anden vis forberede de nye dommere på livet som fodbolddommer.
I den forbindelse søger Traineeprogrammet nye såvel som erfarne vejledere, der har lyst til at dele ud af deres erfaringer, og har tiden til at arrangere og planlægge minimum to vejledninger for klyngen i løbet af den første halvsæson. Som klyngevejleder får du ansvaret for 3-5 nyuddannede dommere i deres første år, og du vil blive godtgjort for hver af dine vejledninger efter gældende vejledertakster.
Du kan læse mere om vores introduktionspakke og klyngeprogrammet i særdeleshed på fodbolddommer.dk. Interesserede skal skrive en mail til Jonathan Nilton, nilton25@gmail.com, med navn og dommernummer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
På vegne af Traineeprogrammet
Jonathan Nilton, Klyngekoordinator