KFD
Nyheder

Så går turen til Holland og Spanien

Efterårsferien indbyder til afslapning for skolens børn, og visse forældre har også fri fra arbejde. Men fodboldspillerne holder ikke fri. Der bliver stadig spillet kampe i de danske turneringer rundt om i landet, men der er også turneringer i udlandet som mange danske hold bruger deres efterårsferie på at deltage i.

Sådanne turneringer skal selvfølgelig også dømmes. I år drager dommere fra KFD både til Holland og til Spanien for at dømme en masse fodbold sammen med andre dommere fra både Danmark og andre europæiske lande. thumb

Tour Holland, Zwolle

Torsdag morgen kl. 06.00 står 3 dommere fra KFD, samt en enkelt udefra, klar på Gunnar Nu Hansens Plads til at tage bussen mod Holland. Turen går sydover i bus via Rødby-Puttgarden sammen med fodboldhold fra København, I Holland bliver dommerne indkvarteret på Summercamp Heino hvor spillere og andre dommere også vil være at finde.

Fredag og lørdag vil alle kampene blive afviklet, men lørdag aften skal dommerne desuden til byen Enschede, hvor de skal overvære kampen FC Twente – Ajax i Æresdivisionen. Søndag går turen igen tilbage mod Danmark i bus, forhåbentlig med en masse oplevelser og erfaringer rigere.

Dommerne fra KFD er:

  • Kristian Brkic
  • Krunoslav Brkic
  • Thomas Lindhardt

download (2)

Costa Brava Cup, Spanien

Fredag aften den 11. oktober står en enkelt dommer fra KFD i Københavns lufthavn, klar til at drage mod Aalborg hvor turen til Spanien tager sit udgangspunkt. Lørdag morgen vil han sammen med 7 andre dommere drage ud på en 30 timers bustur imod byen Santa Susanna, som ligger ca. 60 km. nord for Barcelona. Her skal de i en uge dømme en masse fodbold i en af Europas mest eftertragtede turneringer, set med danske øjne. I turneringen er 80 % af holdene nemlig danske.

Dommerne bliver indkvarteret på det flotte hotel Indalo Park som ligger ud til middelhavet. Kampene afvikles på flotte anlæg placeret flere steder i nærheden af hotellet. Busser transporterer i pendulfart spillere og dommere til og fra spillestederne. Udover der selvfølgelig skal dømmes en masse kampe, bliver der også rig mulighed for at vejlede hinanden. Det har der været stor succes med tidligere så det vil der blive gjort igen. Der bliver også mulighed for at møde kollegaer fra Spanien samt udforske Barcelona samt nattelivet i og omkring Santa Susanna.

Fredag den 18 går turen igen mod Danmark i bus. Forventet ankomst i Danmark lørdag aften.

Der deltager ca. 20 dommere fra Danmark på denne tur

Dommeren fra KFD er:

  • Claus Dalsgaard images

KFD ønsker drengene en rigtig god tur, vi glæder os til at læse om deres oplevelser.

 

 

Hi, I’m Tom Kristensen

Leave a Reply