Som et nyt forsøg så indfører redaktionen bag fodbolddommer.dk en serie som vi kalder månedens interview. Ideen er, at vi bringer en samtale med en kendt person, hvor vi kommer mere i dybden omkring personen og dennes oplevelser i fodboldens verden. Første offer er Peter Mikkelsen.
Peter er født i 1960, uddannet skolelærer og pt. ansat som HR Chef i F Group, firmaet står bl.a. bag landets største elektronik reparations kæde og radio & TV kæden FONA.
Peter startede sin karriere med en fodbold i Fremad Amager, lynhurtigt opstod interessen for at være hjælpetræner, så mens Peter stadig var drengespiller så virkede han som hjælpetræner med de små.
Lørdag formiddag Kl. 10 skulle der så bruges en dommer og Peter trådte til. Som juniorspiller trak den daværende træner Peter til siden og skældte ud ” Peter, du er simpelthen for dum, når du får en masse advarsler for at brokke dig. Så Peter lyttede, og for at kunne brokke sig ”mere kvalificeret” besluttede han at erhverve sig et dommerkort. Enden på den historie blev, at jeg hver mandag aften i en periode cyklede fra Amager ind til Rådmandsgade Skole for at blive undervist af Carsten Sørensen & Leif Ellemann – to af datidens mest velrenommerede lovfortolkere som det hed dengang fortæller Peter. Desværre måtte jeg ikke gå til eksamen, jeg var kun 14 år og man skulle være 16 for at gå op.
På kursus med Jan Carlsen som instruktør
Året efter oprettede man et dommerkusrus i Fremad Amager, det var et lukket hold og kurset var Jan Carlsens debut som instruktør, sammen med Jens Uldal skulle han undervise bla. 4 unge knægte Steen Petersen, Lars Gerner, Kim Milton og Peter Mikkelsen.
Vi fik så alle 4 lov til at gå til eksamen i marts måned på dispensation i det år vi alle blev 16 år, det var den gode gamle eksamen på P H Lings Allé, det var meget højtideligt, at sidde der som ung knægt.
De to censorer sad der med jakkesæt og slips og det var lige før vi skulle være des.
På det tidspunkt spillede jeg selv, så lørdag spillede jeg kamp for Fremad Amagers juniorhold og søndag Kl. 08.15 & Kl. 10.00 fløjtede jeg på Kløvermarken.
Den første store kamp
Hvad kan du huske fra din første store kamp?
En hverdagsaften i AB 70 – jeg cyklede derud til en kamp i D-rækken, jeg kan tydeligt huske, at jeg kom ind i omklædningsrummet og blev modtaget med en kommentar om, at juniorene klæder om i den anden ende af skolen, da jeg fik fortalt dem, at jeg skulle være kampens dommer så måtte jeg godt blive.
Kampen gik godt, alle var med og efter kampen blev jeg så som 15 årig tilbudt en øl, så jeg stod der som ung knægt og havde fløjtet en kamp og fik oven i købet tilbudt en øl bagefter, det med at være dommer, det skulle jeg forsætte med!
En søndag morgen blev jeg så ringet op af Steen Petersen, han havde en kamp hvor han måtte melde afbud til, så den dømte jeg.
Kampen gik fint, og jeg lagde godt mærke til, at der bag det ene hjørneflag lå en person. Efter kampen kom personen og præsenterede sig som kampens bedømmer, da vi først havde afklaret, at jeg ikke hed Steen Petersen så talte vi om kampen. Derefter sprang jeg 4 rækker op i Mellemrækken.
Derefter gik det stærkt – jeg røg op hvert år med debut i 1. division (daværende Superliga) i en alder af 23 år og blev FIFA dommer det år jeg fyldte 25
Savner du ikke at dømme i dag?
Overhovedet ikke – alting har sin tid
Jeg var den yngste FIFA dommer nogensinde efter kun 18 måneder i 1. div. Jeg har haft 14 år som international dommer, jeg har fået lov til at dømme ved 2 verdens og Europa mesterskaber. På et tidspunkt bliver man mæt. Beslutningen om at stoppe var naturligvis svær, det var i 1998 og jeg tænkte længe over det, men jeg har aldrig fortrudt.
Ret hurtigt efter at jeg var stoppet som aktiv, blev jeg bedømmer som hed dengang. UEFA hev mig med så der gik kun 14 dage efter, at jeg var stoppet før jeg fik min første opgave som observatør i Chelsea, jeg blev relativt hurtigt instruktør hos både UEFA & FIFA så jeg er stadig med hvor det er sjovt.
Det her er interessant, Claus Bo fik disp. til at forsætte og Milton ville også gerne have forsat mens du 7 år før aldersgrænsen selv trækker stikket?
Jeg startede tidligere, og jeg tror bare at mæthedsgrænsen kom til mig før, med det pres der er i dag, så gætter jeg på, at man kan holde 10-12 år som international dommer så bliver man slidt, præcis lige som spillerne, mit kom bare tidligere.
Hvordan mærker man det pres?
Mine egne forventninger først og fremmest, man skulle helst ikke kunne sætter en finger på det jeg lavede.
I dag udsætter man dommerne for blodprøver, BMI tests og en masse andet, føler du det har taget overhånd?
Nej, vi passer rigtigt godt på vores dommere, der bliver også holdt øje med om de medicinsk er på toppen så vi ikke udsætter dem for noget de ikke kan klare. Et godt eksempel er Kenn Hansen som jo er meget atletisk at se på, han ved, at hvis ikke konditallet svarer til fedtprocenten så er han ikke med længere. Vi er nødt til, at kunne matche de spillere som vi skal servicere. Spillerne er topprofessionelle så det er klart, at det skal dommerne også være. Men det er klart, at vi skal være åbne om vores forventninger til dommerne og så kan de selv beslutte om de vil være med på højeste niveau.
Presset som international topdommer
Hvad er den store forskel på det pres du oplevede og det pres som topdommere lever med i dag?
Presset fra de sociale medier er naturligvis langt større, et godt eksempel er fra VM i 1990 hvor jeg som linjedommer sørger for en udvisning til en spiller fra Argentina. Dengang gik der 3 dage før en tysk Tv station dokumenterede at jeg havde ret, i dag ville en sådan situation være offentliggjort 3 sekunder efter.
Det er en af de store forskelle, en anden er jo økonomien, et forkert dømt straffe kan flytte millioner af Euro.
Milton blev kendt internationalt på det røde kort til Beckham, hvad blev du kendt på?
Jeg tror, at jeg blev kendt på at jeg var den yngste dommer ved et VM, samtidig så skete der det, at landsholdet ikke deltog så medierne flyttede fokus over på dommeren i det her tilfælde mig.
Pludseligt blev dommerens rolle diskuteret på TV – deres bevægelsesmønster blev analyseret , det havde man aldrig haft fokus på før.
Jeg fik et hav af invitationer til at dømme alt muligt og jeg forsøgte at sige ja til det jeg kunne nå. Rødby skulle møde Fremad Amager i pokalen, Rødby lå langt nede i rækkerne og havde spurgt DBU om ikke jeg kunne få den opgave, det betød at jeg sad i 2 ½ time efter kampen og skrev autografer. Så mens jeg sad der, så bragte klubben sandwich og vand ind i omklædningsrummet , det var meget sjovt at være med til.
Men, det gav også en del invitationer til forskellige TV programmer og jeg forsøgte at nå det jeg kunne.
Peter sagde nej tak, til Vild med dans
Jeg har dog valgt at sige nej tak til Vild med dans. TV2 fulgte mig i flere dage bl.a. til en kamp i Tyskland, jeg forsøgte bevidst, at markedsføre mennesket bag dommeren selv om det gav en del polemik internt blandt dommerne.
Politik i VM finalen i 1990
Du deltog ved VM i 1990 i USA for 2. gang?
Det specielle ved dette VM var bla. at man for første gang sendte to dommere af sted, jeg fik Carl Johan med som LD og det var super fint, det er altså noget andet når man rejser to.
Jeg fik et par kampe og fik besked på at jeg skulle blive og dommerudvalget spurgte om jeg var klar og dagen før finalen fik jeg besked på, at jeg var udtaget af dommerudvalget til finalen hvor Italien og Brasilien skulle spille. Vi var inviteret til brunch med dommerudvalget og alt var sådan set klar til, at FIFA kunne offentliggøre, hvem der skulle lede finalen.
Men så gik der ikke kun en halv time, nej der gik 3,5 time så kom udvalget ud og var blevet overrullet af præsidenten for FIFA brasilianeren Jose Havelange.
Han mente at jeg havde haft for mange kampe i Italien til, at jeg kunne være neutral og dagen efter afsatte hen hele dommerudvalget.
Hvordan tackler man sådan en beslutning?
Carl Johan og jeg gjorde det eneste rigtige at gøre i denne situation – vi købte en kasse øl og drak den!
Det var naturligvis min største skuffelse som dommer, men heldigvis så opvejer den oplevelse rigtig mange gode oplevelser.
Du har været et forbillede for mange dommere, men hvem har du selv haft som forbillede?
Da jeg kom op i rækkerne var Henning Lund Sørensen vores nummer 1 og han var klart mit idol, vi er senere blevet rigtig gode venner og vi ses stadig privat.
Han gjorde det ikke sværere end det er, han lærte mig rigtig meget på vej op ad rækkerne og Henning vinkede for mig i min første rigtige A-landskamp, dengang fik man først skiltet til den 3. internationale opgave. Jeg skulle dømme Nordirland – Tyrkiet og typisk for Henning så ville han ikke bruge sit FIFA skilt så vi bar begge vores DFU mærke ved denne kamp.
Henning var en fantastisk kommunikator og det forsøgte jeg at lære af.
Historien om Van Persies trøje
Vi er til VM i Sydafrika 2010 – jeg har ansvaret for de kampe, der skal afvikles i Cape Town og Holland skal møde Cameroun.
Som altid så mødtes spillerne og diverse officials i omklædningsrummet 75 min. før kampen hvor spillerne skal fremvise bla. deres akkreditering. Så kom holdlederen fra det hollandske hold og sagde at Van Persie havde glemt sin akkreditering på hotellet.
Reglerne var klare nok, spilleren kunne ikke deltage så hollænderne var ikke specielt stolte. Men, vi lavede en aftale der gik på at Van Persie lovede mig aldrig mere at glemme sin akkreditering. og så kunne han deltage.
Så kom Holland tilbage og skulle spille i Cape Town og vi mødtes med dem dagen før og vi grinte og jeg sagde husk nu akkrediteringerne og da vi så igen mødtes i omklædningsrummet før kampen så kom Van Persie hen og takkede for fleksibiliteten og gav mig sin trøje fra kampen mod Cameroun.
Fodbolddommer.dk vil gerne takke Peter for, at han tog sig tid til dette interview, har du forslag til hvem du gerne vil læse mere om så kom frisk med dit forslag
Tekst & Foto: Tom K