Hvad gør man, hvis man er en verdensomspændende kabelkoncern med filialer i bla. Tyskland, Frankrig, Singapore og Indien og gerne vil holde en firmafest kombineret med en fodboldturnering for mænd?
Jo, man fragter sine medarbejdere til København, lejer et hotel, opstillet et telt til 850 personer, låner 6 fodboldbaner i Valby, og sætter også en Volleyball turnering op for kvinder, så der er nogle, at danse med til aftenens banket
Nogenlunde sådan må cheferne have tænkt i den norskejede kabelkoncern Lapp Kapel og i den koncern er der ikke langt fra tanke til handling, som sagt så gjort.
KFD blev kontaktet mandag eftermiddag, BK Frem havde været i dialog med DBU/K om påsætning af dommere til alle kampene, desværre kunne DBU/K ikke garantere dommere til så mange kampe, spørgsmålet var nu, om KFD kunne?
Lidt friskt kom jeg som kampfordeler til at sige “ja da, den ordner vi”
Først derefter gik det op for mig, at der var tale om et stævne på 6 11-mandsbaner der skulle bemandes fra 9 morgen til ca. kl. 15.30
Hjemmesiden og Facebook blev taget i brug, nu skulle der skaffes dommere, vi måtte for alt i verden ikke svigte, så alle sejl blev sat til. (Jeg undskylder hvis jeg har spammet KFD´s side på Facebook)
I løbet af torsdagen stod det klart, at KFD ville komme i mål med dommere til alle kampe, der var endda tilsagt trio samt 4. dommer til finalen. Jo fint skulle det være.
Jeg var tilsagt til teknisk møde lørdag Kl. 07.30 hvor også selveste Peter Schmeichel var mødt op som hovedtaler. Han havde dog ikke noget med selve mødet at gøre, men han var helt sikkert et populært indslag for de fremmødte deltagere, nogle af dem led nok lidt efter aftenens fest i teltet, der havde budt på live bands og musik til de sene nattetimer .
Direktøren for Lapp Kabel bød alle medarbejderne velkommen og bad dem følge to regler, play fair and have fun, hvorefter han officielt indviede Copenhagen 2013
Kl. 08.30 begyndte de morgenfriske dommere at møde ind, de helt specielle regler skulle gennemgås, 15 min. spilletid, fri indskiftning og fælles tidtagning var nogle af temaerne der mødte dommerne.
Den norske turneringsledelse bad om, at der blev indkaldt en reservedommer , sæt nu en dommer ville udgå med en fiberskade, det ville de ikke have, så en ekstra dommer blev ekspres indkaldt og han mødet op kl. 09.00 Rygtet om at Kanlund ville fortage årets første spurt var sikkert nået til Norge.
Efter et hav af kampe, kvart og semifinaler var stævnet klar til, at afvikle de to sidste kampe som skulle spilles på Valby Idrætspark.
I bronzekampen fik Peter Wagner fik god hjælp af Egon og Brian på linjerne, en noget skuffende kamp endte 1-0 til de blå:-)
Flot arbejde af bronzetrioen – der var intet at komme efter.
Så var vi klar til finalen, til tonerne af hymnen fra Champignons League gik finaletrioen bestående af Bjarne Nigaard, Frank Kanlund samt Claus Dalsgaard ind på plænen efterfulgt af de to finalehold.
Tyskland vs Frankrig var den sene hovedret de mange tilskuere og de tilstedeværende dommere skulle tvinges igennem.
Finalen blev et brag af en kamp, fuldstændig uden en eneste målchance og selv om trioen gjorde hvad de kunne for at hjælpe så lykkedes det ikke et af holdene af få scoret, hverken i ordinær eller omkamp.
Nu skulle billardbordet så lægge græs til en straffesparkskonkurence, og ærlig talt, det var sgu ikke prangende, hvad de to holds målmænd serverede af redninger.
Efter så mange skud af nogle var begyndt at frygte for om mørket skulle komme før en redning så brændte tyskerne og de franske mestre kunne fortjent lade sig hylde.
Samtlige dommere stormede mod Frems klubhus – der var lovet ”evaluering”
Det norske firma og BK Frem, har begge rost vores dommere og KFD for, at påtage sig opgaven. Vi har sat en høj standard for hvordan sådanne opgaver kan løses.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de dommere der sagde ja til at hjælpe – uden jeres hjælp var vi aldrig kommet sikkert i havn – det gjorde vi – og det er Jeres fortjeneste.
Tom K