KFD
Frank Kanlund takker for de københavnske dommeres opbakning. Foto: Tom K.
Frank Kanlund takker for de københavnske dommeres opbakning. Foto: Tom K.

Kære alle KFD´ere

Først og fremmest 1000 tak for jeres opbakning !

Det er JER, som sørgede for at dommerfællesskabet i Danmark fik et anerkendelsesværdigt resultat og i gav Per Buttenschøn og Jørn West i DFU det bedst mulige forhandlingsmandat. Tak til jer og tak til Per og Jørn for at lande en aftale for os alle sammen.

Jeg ved, at nogle har været bragt i en vanskelig position og det har min dybeste respekt, at I har stået bag KFD og DFU. Det gælder alle – breddedommere, talenter, udviklere, instruktører, indstillede og elite.

Nu skal vi se fremad og holde en god tone. Vi skal arbejde for, at vi fortsat har en aktiv dommerklub i København såvel dommerfagligt som socialt.

I næste uge skal bestyrelsen have (endnu) et godt møde med ”Ravnen” hos DBU-K om det fortsatte samarbejde. Husk at DBU-K er og altid har været KFD´s særdeles gode samarbejdspartner og også vil være det i fremtiden.

1000 tak til Niels, Ruben, Lars og Torben for deres engagerede indsats ! Det var været nogle hårde uger hvor familien har været sat lidt på bagsædet med mange KFD-timer hver dag.

 

Vi ses på banerne.

Frank

Formand, KFD

Hi, I’m Brian M. Pejter

Leave a Reply