Hvert år forud for turneringsstart mødes alle danske elitedommere og eliteudviklere til en samling for at gøre klar til sæsonen.
KFD har heldigvis en masse repræsentanter på højeste niveau, og er derfor med til at forme dommerprofilen i Danmark.
Ud over de obligatoriske test af fysik og teori byder samlingen på forskellige workshops og arbejdsgrupper, alle med konkrete temaer til brug for den kommende sæson.
KFD fik traditionen tro taget et gruppefoto (ovenfor), men desværre var gruppens Benjamin (Leander) ude at tisse, så han får sit eget foto…