Forsøg med tørklæder

Fra DBUs Fodboldlovgruppe er kommet følgende besked:

“… Der har i længere tid inden for FIFA og The International Football Association Board, som er ansvarlige for fodboldloven, været overvejelser om en forsøgsordning med hovedtørklæder i kvindekampe.

Fodboldlovens § 4 slår fast, at hvis en spiller bærer noget andet udstyr end det obligatoriske (som ikke omfatter hovedtørklæder), må udstyret kun have til formål at beskytte spilleren fysisk. Det kan f.eks. være ansigtsmaske, hjelm, briller eller tilsvarende.

På sit møde i oktober 2012 vedtog The Board imidlertid en forsøgsordning, løbende frem til marts 2014, hvorefter det er tilladt at bære hovedtørklæde, forudsat at en række betingelser ved tørklædet er opfyldt.

• Det skal have samme farve som spilletrøjen

• Det skal være i overensstemmelse med det professionelle udseende, hvormed spillerens øvrige udstyr fremstår

• Det må ikke være fæstnet til trøjen

• Det må ikke udgøre en fare for spilleren selv eller nogen anden spiller (f.eks. ved at have en åbne/lukke-mekanisme omkring spillerens hals)

• Det må kun bæres af kvindelige spillere.

På hjemmesiderne http://www.capsters.com og http://www.resporton.com kan man se eksempler på tørklæder, som efter FIFAs og The Boards opfattelse opfylder disse kriterier. Andre tørklæder er imidlertid også tilladt, hvis de opfylder kriterierne. Som man kan se, er der tale om stramtsiddende tørklæder.

Det er vigtigt at understrege to ting:

• Dommerens ret til som sidste instans at afgøre, om udstyr er farligt for spilleren selv eller andre spillere, som beskrevet i fodboldlovens §§ 4 og 5, påvirkes ikke heraf. I sagens natur kan selv udstyr, som konstruktionsmæssigt ikke er farligt, blive det, hvis det monteres eller anvendes forkert.

• Der er tale om en forsøgsordning, som evalueres i marts 2014. Derfor vil ordlyden i fodboldloven først eventuelt blive ændret til den tid – og i overensstemmelse med The Boards evaluering af forsøget.

Vi håber med disse ord at have givet lidt klarhed til et emne, som længe har været en kilde til usikkerhed og undertiden frustration hos både klubber, spiller og dommere. …”