KFDs bestyrelse har på sit møde i går torsdag konstitueret sig efter formandsskiftet.
Ny næstformand for KFD er KS-dommer Torben Jensen. Torben har været med i bestyrelsesarbejdet siden 2007, og har derfor stor indsigt i både historien om og baggrunden for den kurs KFD har.
Torben overdrager i forbindelse med rekonstitueringen opgaverne som sekretær til Kasper Darfelt.
På generalforsamlingen i januar skal deltagerne vælge formand for en to-årig periode, og her er Frank Kanlund naturligvis kandidat. Endvidere skal vælges en ny suppleant i stedet for Kasper Darfelt, der ved Bjarne Nigaards afgang trådte ind i bestyrelsen formelt.