KFD
Nyheder

Åben udvikling på Kløvermarken

KFD holder endnu en åben udvikling - her Heidi og Gerner under den åbne udviklingssamtale efter kampen tidligere i år.

KFD´s formand, Bjarne Nigaard, dømmer torsdag den 25. oktober kl 19.30 serie 1 CSC – Tårnby FF på Kløvermarken (den nye kunstbane – kampen spilles på lysbane). Det er med kort varsel, men muligheden opstod pludselig da formanden blev påsat kampen, som oprindeligt blev afbrudt grundet skade hos dommeren. Kampen spilles derfor helt om.

Opgørene i serie 1 er sædvanligvis meget livlige og kan give grundlag for en del at tale om, da det er højeste lokalrække uden liniedommere.

Du får i den forbindelse mulighed for at deltage i en bedømmelse af dommeren (her formanden) rettelig kaldet “udvikling”, noget som sædvanligvis kun foregår mellem dommeren og en bedømmer (altså en udvikler).

Formålet med “åben udvikling” er at give dig som ny/nyere/nysgerrig dommer indsigt i hvorledes en helt traditionel udvikling foregår, og du kan selvfølgelig stille alle de spørgsmål som du har.

Der er tillige mulighed for at stille alle spørgsmål under kampen til eksempel: “Hvordan rykker jeg op ?”.

(Husk ingen spørgsmål er for dumme – det er kun dumt ikke at stille dem.)

Du får dermed en særlig mulighed for at få en introduktion til indrangeringssystemet og begrebet bedømmelse/udvikling, inden du selv står for tur.

Efter kampen går vi straks i omklædningsrummet og laver udviklingenssamtalen, og der vil være en tår at drikke.

Vi mødes kl 19.00 på Kløvermarken.

Medbring dommerur, kuglepen, blok og Fodboldloven, så du kan skrive dine egne bemærkninger til kampens forløb og dine spørgsmål.

Der er ingen tilmeldingsliste – du møder bare op – medbring gerne din vejleder (ring ham op), så I har mulighed for at få en snak om dommerkarrieren samtidig.

Vel mødt

Formand Bjarne Nigaard, Frank Kanlund, “Generalsekretær” og nyuddannet udvikler, og Ibrahim, Aktivitetsudvalget

Hi, I’m Redaktør

Leave a Reply