Jans Corner: Strømpehøjde

Paragraf 4 ud af de 17 i fodboldloven hedder noget så uskyldigt som ‘spillernes udstyr’. I gamle dage – det vil sige før 1991 – var det en morderlig indviklet affære, hvor alene beskrivelsen af, hvordan knopperne på spillernes fodtøj skulle være indrettet, hvad angår antal, højde og diameter, fyldte hen mod en halv side og var sprængfyldt med tal.

Skæve tal med indtil flere decimaler, vel at mærke – for udgangspunktet var engelske mål, som jo ikke bare lige lader sig omsætte. Det var sådan noget, som kunne give enhver dommeraspirant skrækindjagende drømme op mod eksamen, for hvad nu, hvis man blev krydsforhørt i det. Ingen vidste heldgvis, at ingen censorer ved deres fulde fem kunne finde på at kaste sig ud i det – vi havde såmænd rigeligt at gøre med selv at holde styr på tallene.

Nu om stunder er lovteksten heldigvis simplificeret så meget, at man taler om grundlæggende udstyr for en spiller (trøje, korte bukser, strømper, benskinner og fodbeklædning), som er obligatorisk – og så alt andet udstyr, som kun må bæres, hvis det fungerer som beskyttelse for spillerne. Det kunne være briller, det kunne være en hjelm à la Petr Cech, en ansigtsmaske e.l.

Den helt basale grundregel er, at intet på spilleren må være til fare for vedkommende selv eller andre. Derfor er også smykker forbudt – man kan hænge fast i dem, og de kan give grimme flænger. Her i Norden tillader vi dog (i vores egne kampe) på pragmatisk, nogle vil sige pladderhumanistisk, vis helt glatte ringe, forudsat at de i øvrigt ikke er farlige. Det ville ellers være et ømt syn at se f.eks. et helt hold veteranspillere før kampstart kæmpe for at få deres vielsesringe af. Men internationalt er der ingen nåde.

Det lyder jo simpelt nok – men alligevel dukker der med jævne mellemrum en situation ud af det blå, som kan sætte sindene i kog og lægge ekstra pres på dommeren, før vi overhovedet kommer i gang. Sådan en situation opstod for nylig i en divisionskamp, hvor en spiller ikke var tilfreds med, at dommerne bad ham trække sine strømper længere op. Hvor stod det? Og problemet er, at det ikke står direkte i lovteksten, men skal udledes af nogle andre ting, som står der.

Man kunne jo tro, at det alene var et spørgsmål om æstetik – at spillerne skulle se pæne og ordentlige ud – ligesom den håbløse idé med, at spillerne skulle have trøjen inde i bukserne. Heldigvis afskaffet, for det gav kun bøvl, i og med at trøjen jo kravlede op igen efter et halvt minut på banen, og det blev der ikke fulgt op på, og hvor var så konsekvensen? Ikke desto mindre møder jeg stadig i Europas afkroge 4. dommere, som omhyggeligt insisterer på, at udskiftningsspilleren skal have trøjen indenfor, når han kommer på banen.

Men det er faktisk i sidste ende et spørgsmål om sikkerhed. Før vi kommer dertil, så lad os lave en lille mellemregning, nemlig at fodboldloven taler om strømper, ikke om sokker eller sokletter. Den engelske betegnelse er ‘stockings’. Der er nok en grund til, at man er landet på den lange udgave.

Dernæst er det et krav, at spillerne bærer benskinner, og at disse skal være af passende materiale og yde en vis grad af beskyttelse. ‘Passende materiale’ dækker over, at de skal være designet til at være benskinner – hvis en spiller en tidlig søndag morgen er kommet hjemmefra uden sine skinner, kan han altså ikke redde situationen ved f.eks. at købe en fed søndagsavis og folde et par sektioner ned i strømperne.

Og ‘en rimelig grad af beskyttelse’ indebærer som minimum, at skinnebenet er nogenlunde dækket. Den listige spiller, som af og til dukker op med et par ‘benskinner’ på 5 eller 10 centimeters højde, kommer altså ikke langt. Vi kalder dem ‘benskinner’, men på engelsk hedder de ‘shinguards’, så helt præcist burde de på dansk hedde ‘skinnebensbeskyttere’ – men nu er den anden betegnelse jo ligesom tilpas indgroet til, at man ikke bare laver om på den.

Så foreløbig har vi nogle lange strømper og et par benskinner, som i princippet skal dække skinnebenet. Og så kommer det tredje krav, nemlig at benskinnerne skal være helt dækket af strømperne. Så til spørgsmålet om, hvor langt strømperne skal være trukket op på benet, bliver svaret simpel baglænsregning. Benskinnerne skal dække skinnebenet – og strømperne skal dække benskinnerne.

Så mens man næppe med fodboldloven i hånden kan kræve, at spilleren trækker strømperne helt op til knæet eller ligefrem dækker det, skal man ikke ret mange centimeter længere ned herunder, før ovenstående ikke kan være opfyldt – hvorefter spillerens udstyr vil være ulovligt efter fodboldloven.

Det kan lyde frygtelig formalistisk, og vi har sikkert alle sammen billeder inde på nethinden af elegante spillere, som i de såkaldt gode gamle dage spillede med strømperne nærmest under fodsålerne. Men man skal huske på, at det i sidste ende handler om spillernes sikkerhed – og at fodboldloven faktisk gør sit til, at spillerne kan være så beskyttede som muligt, så man undgår de frygtelige skader, der kan ske på f.eks. blottede skinneben. Det samme gør dommeren, når han insisterer på, at loven skal overholdes.

Men der er lige et enkelt aspekt mere, som ofte overses. I en tidligere klumme har jeg været rundt om det faktum, at spillere ikke må spille uden fodtøj, for dels ville det nærmest uvægerligt udgøre farligt spil mod spilleren selv – og dels ville det heller ikke være fair over for modspillerne.

Jeg er så naiv at tro, at i hvert fald nogle forsvarsspillere ved synet af et delvis blottet ben hos modspilleren ville tøve bare en anelse, før de satte den syngende tackling ind med knopper og det hele. Så er omgåelsen af reglerne pludselig blevet til en fordel for den, som begår den. Og vi kan ikke lide folk, som prøver at opnå en uberettiget fordel, vel?