Der var blå himmel, grønt græs og duft af grill i den lette vind til DHL-Stafet mandag aften.
Stemningen i hele Fælledparken var derfor fantastisk og KFD’s plads i blok 45 var ingen undtagelse. KFD stillede op med 4 hold, 3 hold af 5 løbere og et hold på 4, hvor Kasper Darfeldt viste rigtig god form ved at løbe dobbelt tur. KFD’erne viste sig i det hele taget flot frem i løbet og havde blandt andet 3 løbere blandt de første 10 der passerede 3,7 km mærket ved KFD-grillen. Herefter kom KFD’erne forbi i en let strøm og alle i flot tempo. Alle KFD’ere var i øvrigt let genkendelige på ruten, da alle var iført lækre t-shirt sponsoreret af Diadora – hvilket der skal lyde en stor tak for.
Efter endt løb stod den atter på social hygge, øl og flammegrillet kød fra grillen, styret med hård hånd af Heidi. I det hele taget kunne der siges meget om denne fine sensommeraften på DHL-Stafettens første dag, men få rammer så præcist som bestyrelsens Frank Kanlunds kommentar: “Det er fantastisk!”
Find flere billeder fra DHL-Stafetten på Facebook gruppen.