Som du nok har set i diverse medier, har der de senere år været en fremgang i dommerstyrken i Danmark.
Således er der idag 3.046 aktive dommere på landsplan pr. marts 2012 (mod 2.711 i maj 2007.)
I København kan vi godt være stolte af, at vi siden 2007 gået frem med netto 73 aktive dommere, til nu 269 aktive med fløjten, og dermed vækstet mest i forhold til størrelse, set i forhold til resten af landet. Godt gået alle sammen. Vi er dermed for tiden den tredje største dommerunion, naturligvis overgået af jyderne og sjællænderne.
Husk at kun ved at være en aktiv dommerklub, og ved at du selv er en aktiv dommer, både med hensyn til at dømme kampe (også ved at kontakte DBU-K for evt. flere kampe og når de ringer en eftermiddag og skal have besat en afbudskamp) men også fagligt og socialt i dommerklubben, kan vi fastholde den positive udvikling.
Har du ideer til kurser, arrangementer eller andet som du synes dommerklubben bør tage sig af, så vær den aktive dommer og lav et oplæg, som du eller flere i forening gennemfører (KFD har midlerne). Man skal absolut ikke undervurdere, at den fællesindsats som man viser initiativ til bemærkes, når der skal fordeles oprykning gennem rækkerne.
Det er jo i øvrigt dermed sagt, at det også er en slags “branding” af en selv, ligesom frivillig indsats er en kvalitet at kunne sætte på sit cv i arbejdssammnhæng. Det er tillige vigtigt at man prioriterer de arrangementer som KFD sætter i søen fordi man dermed får vist flaget.
Kontakt mig gerne om dette.
God sommer
Frank Kanlund, “generalsekretær KFD”