Dagens U20 landskamp mellem Danmark og Italien dømte Anders Poulsen med hjælp fra hans team med de tre KFD’ere, linjedommerne David Vang Andersen og Christian Brixen, samt 4. dommer Casper Thorsøe Jr.
Kampen var en stille og rolig kamp der endte 1-3 til de azurblå, godt styret af dommer kvarteten. De måtte op med to advarsler og dømte et enkelt straffespark.
Den største udfordring for teamet var, da 4. dommer Casper Thorsøe Jr. skulle stå for hele 13 (tretten!!) udskiftninger før anden halvlegs begyndelse. Den blev klaret med bravour, inklusive det ekstra skrive arbejde på holdskemaet, der skulle sendes til FIFA´s hovedkvarter.