Jans Corner: Barfodsspillere

Jeg vil gerne spole tiden tilbage til forrige uges fodboldkampe – nærmere betegnet til Europa League kampen mellem Manchester United og Athletic Bilbao, som jeg faldt ned i torsdag. Efter at jeg havde skumlet i et par dage over den første superligarunde, der som det ganske rammende blev bemærket på lederplads her i fredags ‘kom til at handle om alt det forkerte’, fik humøret nogle streger op ved Champions League, først tirsdag ved Arsenal-Milan, derefter onsdag ved Apoel Nicosia og Lyon.

Flot underholdning og elementært drama for alle pengene. Torsdag kom kulminationen i Manchester og en kamp, der gav mig troen på fodboldspillet tilbage for alvor. Et ekstremt underholdende og fremadrettet udehold på en uhyre vanskelig mission – nogle vil sikkert kalde tilgangen til sådan en kamp naiv, men denne aften virkede overraskelsesmomentet.

Og så var der også lidt for feinschmeckerne på fodboldlov-området, som denne klumme jo rettelig bør handle om i stedet for en amatørs udgydelser over, hvad der er underholdende fodbold eller ej (men ud skulle det altså!). Igen én af disse situationer, hvor man sidder og blinker en ekstra gang og tænker ‘Hvad pokker var det, der skete her?’.

Athletics 3. mål kommer på et hurtigt etableret angreb, efter at Uniteds Evra har fået et indirekte frispark mod sig for at sparke til bolden med en fod, som nogle sekunder forinden har tabt støvlen. Der var der egentlig ikke det store brok over kendelsen bagefter, omend Sir Alex ikke var helt begejstret for dommerens forklaring, at man ikke kunne spille uden støvle. Ferguson blev citeret for en bemærkning i stil med ‘Den rigtige regel siger, at det kan man godt, men ved næste stop i spillet skal man forlade banen’. Det lyder lidt, som om forskellige stumper af fodboldloven er blevet hældt ned i gryden og rørt godt rundt, så lad os se nærmere på det.

Først og fremmest er der nogle beklædningsgenstande, som enhver spiller skal have på under en fodboldkamp, det såkaldte ‘obligatoriske udstyr’. Det handler om trøje/ skjorte med ærmer (altså ingen ærmeløse håndboldtrøjer) – og den skal beholdes på, selv om det kunne være fristende at tage den af, f.eks. i jubel over scoring – korte bukser, strømper, benskinner og fodbeklædning. Bortset fra dette udstyr er det principielt kun tilladt at supplere med genstande, som har til formål at beskytte spilleren fysisk.

I nyere tid har man f.eks. set ansigtsmasker, næseskinner, hjelme og beskyttelsesbriller. Som med alt udstyr må dette ikke være farligt – hverken for spilleren selv eller andre. Netop farligheden er grunden til, at man hidtil ikke har tilladt hovedtørklæder – her er der måske en snarlig opblødning på vej i form af en ‘sikker model’, hvis den kan godkendes på højeste sted.

Det er ‘fodbeklædningen’, der er relevant for os her, og den er altså krævet. Interessant nok var der helt frem til 1990 en passus, som understregede, at loven ikke forlangte, at spillerne skulle være iført støvler eller sko, men dommerne burde ikke i turneringskampe tillade nogle spillere at deltage uden noget på fødderne, når alle de andre spillere havde det.

Man har også stadig en afgørelse, som slår fast, at hvis en spiller tilfældigt mister støvlen og straks derefter (min fremhævning) spiller bolden og måske endda scorer, er det i orden, fordi han ikke har ‘tabt’ støvlen med vilje. Dermed har vi også reddet Preben Elkjærs sagnomspundne Verona-scoring uden støvle.

Det ville nok være lige meget nok at forlange, at en spiller, som tabte støvlen, med det samme skulle styrte ud af banen for at få taget den på igen, i hvert fald hvis det handlede om en forsvarsspiller. Jeg kan huske Martin Nielsen i en kamp i hans FCM-dage løbe rundt med en tabt støvle i hånden i knap et minut, mens modspillerne var i angreb. Han forsøgte ikke at gribe ind i spillet, men blot ved sin position udfyldte han stadig en markering.

Ved næste spilstop skulle han til gengæld forlade banen for at få lovliggjort udstyret. Dommeren her var nu en flink mand og bremsede et indkast i de ti sekunder, som det tog at få støvlen på igen. Ikke ligefrem efter loven – men med fuld accept fra alle parter. Problemet ville være opstået for Martin Nielsen, hvis han havde prøvet at gribe ind i spillet med den støvleløse fod – og det var lige den fristelse, som Evra faldt for i kampen i Manchester.

Det handler egentlig ikke om ulovligt udstyr, for udstyret har teknisk været ulovligt i nogle sekunder, uden at det har haft nogen praktisk betydning. Men om noget så banalt, som at Evra ved at sparke til bolden med støvleklædte modspillere i nærheden begår farligt spil (ganske vist mod sig selv, men stadig en forseelse).

Samme argument, som var begrundelsen for den ovenfor nævnte bestemmelse frem til 1990: der er for stor risiko for skader ved at have spillere både med og uden støvler løbende rundt og spille fodbold på samme bane. Rent bortset fra, at man også ville kunne spekulere i sine modspilleres medmenneskelige sindelag: hvem bryder sig om at tackle igennem, hvis man selv har hele udstyret på og skal erobre bolden fra en mand uden fodboldstøvler på?

Og straffen for farligt spil er et indirekte frispark – som dommer Florian Meyer dømte til Athletic, og som var startskuddet til det angreb, som bragte Athletic på 3-1. Der følger ikke nogen advarsel med, for det er jo ikke med vilje, at Evra har taget støvlen af, og han forsøger ikke at opnå nogen uretmæssig fordel eller tilsvarende ved det, så vi er ikke ovre i usportslig opførsel. En advarsel ville ellers også have resulteret i et indirekte frispark, da der ikke er begået nogen grovere forseelse. Det er alene faremomentet, som er problemet.

Så forklaringen er egentlig højst ordinær – men jeg skal medgive, at det er uhyre sjældent, at man ser denne variant af farligt spil – og sker det så endelig, er det typisk i en lavt rangeret kamp – ikke i en ottendedelsfinale i Europa League.