Vejlederudvalget har holdt skiftedag henover sommerferien. Den hidtidige formand, Nikolaj Marker, har valgt at koncentrere sig om andre gøremål inden for dommergerningen, og han takker af efter to sæsoner på posten. Samtidig er medlem af vejlederudvalget Brian Skovrup af geografiske årsager heller ikke længere medlem af udvalget – han er flyttet til Vejle.
Ny formand for vejlederudvalget er Niels Christian Jørgensen. Han har været med i udvalget i et år, og er til daglig nyudklækket folkeskolelærer og DS-dommer.
Vejlederudvalget består nu – udover Niels Christian – også af Mogens Høireby og bestyrelsens repræsentant Torben Jensen. Der er derfor behov for at flere, nye kræfter melder sig til udvalget. Der er møde ca. to gange hver halvsæson, hvor det primære emne er vejlederordningen, som de fleste i KFD kender. Det er udvalget, der tilrettelægger ordningens indhold sammen med KBU og bl.a. introducerer nye dommere hertil, når de er færdiguddannet.
Al interesse er velkommen – kontakt Niels Christian på ncbj22@hotmail.com
På bestyrelsens vegne.
Torben Jensen