Jans Corner: Lidt mere fra overdrevet

Det er skrevet adskillige gange før – men nu tager vi den én gang mere: man bliver aldrig helt færdig med fodboldloven. Der dukker til stadighed nye problemstillinger op – noget, som selv de mest krøllede hjerner næppe havde kunnet udtænke, eller blot eksempler, som man måske kunne forestille sig på tegnebrættet, men aldrig i praksis. Den forløbne uge gav to stykker af slagsen – de tikkede endda ind ved skrivebordet samme dag.

Det ene vedrørte Stokes midtbanespiller Ryan Shotton, som ligesom kollegaen Rory Delap har et forrygende langt indkast, der tit skaber meget farlige situationer i modspillernes straffesparksfelt. Nu er det jo tilladt at kaste langt – man må endda gerne benytte sig af kraftspring osv. i tilløbet for at få ekstra fart på, blot de formelle krav i selve kasteøjeblikket er overholdt: front mod banen, en del af hver fod på sidelinjen eller uden for banen, bolden kastet med begge hænder bagfra og over hovedet, én glidende bevægelse – og så selvfølgelig udført fra det sted, hvor bolden gik ud over sidelinjen.

Shottons mulige brøde bestod i, at han, for at få et bedre greb om bolden og kunne kaste den længere, tørrede bolden i en frottéagtig trøje, som han havde under sin spilletrøje. Det faldt bl.a. klummeskribenten i Daily Mail, tidligere topdommer Graham Poll for brystet.

Nu er der efter min erfaring ofte grund til at være på vagt, når tidligere topdommere bevæger sig ud i regelfortolkninger og dommervurderinger. Det kan sagtens give fint udbytte – vel at mærke, hvis vedkommende har fulgt med og holdt sig à jour, for udviklingen går altså uhyggelig stærkt – men ellers kommer der tit lidt ‘Fanden, der er gået i kloster’ over det.

Graham Poll var ikke altid helt ukontroversiel som dommer, og han får næppe mange julekort fra nuværende engelske dommere med de ofte meget skarpe og uindpakkede holdninger, han ikke går af vejen for at lufte i sin klumme. Han forstår at tale i overskrifter. Det er også interessant at læse de blog-kommentarer, som læserne kommer med – én eller flere skal altid lige minde om, at noget af det sidste Poll foretog sig som slutrundetopdommer, var ved VM 2006 at vise tre gule kort til samme spiller (Kroatiens Simunic i kampen Kroatien – Australien). Godt, at spilleren i det mindste fortsatte med at forse sig, så han blev vist ud til sidst…

Problemet er tilsyneladende, at der i Premier League er et regulativ, som forbyder at tørre bolden med håndklæder, medmindre begge klubber er enige om det. Premier League har selvfølgelig lov til at have sine egne supplerende instruktioner, ligesom vi herhjemme i de årlige retningslinjer fokuserer specielt på aspekter, som har givet problemer eller uensartede vurderinger – men der er ikke noget i fodboldloven, som forbyder brug af håndklæder eller andet til dette formål.

Poll anfører (korrekt), at fodboldloven opdeler udstyr i grundlæggende obligatorisk udstyr (trøje, bukser, strømper, benskinner og fodbeklædning) – og alt andet udstyr, som kun må bruges for at beskytte spilleren. Derfor skulle ‘håndklædeundertrøjen’ være ulovlig og spilleren have været advaret for usportslig opførsel.

Med al respekt mener jeg ikke, at det holder: samme paragraf taler om undertrøjer som godkendt udstyr, og det eneste krav til dem er, at de skal have samme grundfarve som trøjen, hvis de er synlige. Ikke en lyd om materialet. Så man kan selvfølgelig godt kalde det ‘kreativ bogføring’ at have en undertrøje af frotté – men det er ikke imod fodboldlovens bogstav.

Herligt var det at se læsernes kommentarer til klummen, som emmede af britisk humor: én mente, at så burde det også være forbudt at spille med handsker om vinteren, for de gav også et bedre greb – én gik skridtet videre og ville blackliste pandebånd af frotté, fordi hovedstødene efter samme logik ville blive kraftigere med dem på. Spændende at se, hvordan det engelske fodboldforbund vil håndtere alt dette.

Indtil for ganske få år siden var der en regel, der foreskrev, at spillerne skulle have trøjen inde i bukserne. Man ser stadig i det store udland nøjeregnende fjerdedommere omhyggeligt tilrettevise udskiftningsspillere, der skal ind – og 10 sekunder senere er trøjen så af sig selv kravlet op igen. Det var en håbløs regel at håndtere – så godt, at den er væk. Men overholdt 100 % ville den i det mindste have forhindret, at man kunne tørre bolden i sin trøje.

Den anden situation aflivede desværre ét af mine trick-eksempler, som har drillet mange dommere ved diverse teorimesterskaber: ‘Hvad er straffen for at bide en modspiller?’. Selvfølgelig stillet med overraskelsesmomentet for øje, for det sker jo ikke i praksis. Og dog – det gjorde det nu i en argentinsk lokal pokalkamp, hvor en målmand foretog et Dracula-angreb på en angriber før et hjørnespark, tørrede sig om munden og fortsatte sine forberedelser.

Han blev udvist – men da bolden var ude til hjørnespark, fandt vi desværre aldrig ud af, hvad dommeren mente, at igangsættelsen skulle være. Pointen er, at fodboldloven angiver 10 forseelser, der begået mod en modspiller kan give direkte frispark: slå eller forsøge, sparke eller forsøge, spænde ben, springe på, angribe med skulderen, holde, puffe, tackle eller spytte – og så selvfølgelig at tage bolden med hånden.

‘At bide en modspiller’ er ikke én af dem, så teknisk og lovteoretisk er igangsættelsen et indirekte frispark! Nogle ville sikkert slippe godt fra at argumentere for, at et bid svarer til at holde – bare med tænderne – og dømme et direkte frispark, og det ville vel også være det moralsk rimelige. Men altså ikke det lovmæssigt korrekte. Godt det er vinter, så der er tid til at finde nye giftigheder. For de gamle, som faldt, er der ny overalt…