KFD

Fra DFU har vi fået oplyst, at der 1. december udsendes spørgeskemaundersøgelse til alle dommere i Danmark vedr. deres oplevelser med og holdning til vold mod fodbolddommere.

Læs DFUs holdning her.

Desværre er undersøgelsen ikke etableret i samarbejde med DFU og dommerklubberne, men er alene skabt af en gruppe journaliststuderende.

Hverken DFU eller KFD kan på den baggrund derfor vide noget om formål, intention eller research i relation til undersøgelsen.

Hvis man som fodbolddommer har modtager spørgeskemaet, så vil KFD på denne baggrund anbefale, at man, hvis man ønsker at svare, forholder sig konstruktivt kritisk til skemaet.

Bjarne

Hi, I’m admin

One Comment

  1. Til orientering har jeg d.d. besvaret den der har udsendt undersøgelsen, Frederik Mads Sindberg, via “svar alle”:

    “… Kære Frederik. Og i samme ombæring; kære dommerkolleger rundt i landet 🙂

    Tak for henvendelsen. Jeg ville dog klart have foretrukket, at I i relation til Jeres undersøgelse havde gjort Jer nogle efter min opfattelse temmelig relevante overvejelser forinden udsendelsen, bl.a.:

    • Med hvilken begrundelse og ret oplyser I min og alle mine kollegers private e-post-adresse til en større og dermed udefineret skare af mennesker? En skare som nu fx må finde sig i umotiveret, antageligt for manges vedkommende helt imod deres vilje, nu at modtage bl.a. en henvendelse fra mig…
    • Er registreringen og brugen af alle disse adresser sket i overensstemmelse med persondataloven? I bekræftende fald må du gerne sende mig dokumentation. Ja, siden vi nu er begyndt at inddrage alle fodbolddommere i Danmark; hvorfor ikke sende dokumentationen til alle?
    • Hvorpå mener I at kunne støtte lovligheden af indhentelse og brug af min private e-post-adresse til et formål jeg ikke konkret og positivt har accepteret, og som ikke ligger i naturlig forlængelse af den af mig tidligere godkendte brug af adressen?
    • Uagtet anonymitet i spørgeskemaet savnes saglig begrundelse for spørgsmålet vedr. etnisk ophav. Jeg minder om ligebehandlingsbestemmelserne i dansk lov.
    • Hvorfor har I ikke forinden færdiggørelsen af spørgeskemaet formået at etablere en dialog med DFU og/eller dommerklubberne om undersøgelsen, i stedet for med få dages varsel blot at oplyse om udsendelsen af en allerede færdiggjort undersøgelse?

    Uagtet hvor gode og reelle intentioner I måtte have med denne undersøgelse, så tillad mig at foreslå Jer fremover at benytte en endnu mere udpræget grad af forudgående dialog og samarbejde. Derved er jeg sikker på at der kan opnås fælles forståelse for de gode intentioner i jeres projekt. Intentioner I nu må finde jer i delvist fortaber sig hos krakilere som mig, af bl.a. de ovennævnte årsager.

    Mvh

    Bjarne Nigaard
    Københavns Fodbold-Dommerklub
    … “

Leave a Reply