Årets kværulant 2011

Af Enrique Jensen & Tom Kristensen

Ovenstående titel var blot en af mange titler der kunne vindes da KFD afholdt den årlige afslutningsfest på Stafetten lørdag d. 12. november.

Ca. 80 forventningsfulde medlemmer var mødt op, nogle var rutinerede, mens andre var med for første gang, de udsendte reportere talte bl.a. 5-6 deltagere fra dommerkurset i juni 2011.

Som den strategiske planlægger Allan Kofod (KFD og DBU K) er, så havde han med rettidig omhu placeret de nyes næste kursus ”Dommer i Praksis” søndag kl. 09.00, så deres indtagelse af stegt flæsk og tilhørende alkohol må siges at være begrænset – i hvert fald officielt.

Tilbage til afslutningsfesten hvor formand Bjarne Nigaard bød velkommen og straks indledte med at sige skål ( gik han her efter genvalg på generalforsamlingen?)

Herefter indledte generalsekretæren en hæsblæsende kamp for at få ”ro i salen” således at han kunne læse de nominerede op i den første kategori ” Årets Erhvervsdommer 2011”

Ved det bord som de udsendte var placeret, var kampantallet i gennemsnit ca. 50 så vi mente klart at titlen måtte gå til en af os, men det skulle vise sig at vi blev overhalet marginalt.

Titlen som ”Årets Erhvervsdommer 2011” gik særdeles fortjent til Jørgen Thestrup som med 141 officielle kampe i KFD regi klart distancerede alle andre. Jørgen Thestrup var da også ude og fløjte og måtte således modtage bifaldet in absentia.

Stopper Kenn Hansen?

Da jublen havde lagt sig var vi klar til den mest præstigefyldte kategori ”Årets KFD-brøler 2011”

I denne kategori var der 3 nominerede; Lars Møller der havde lagt en norsk jente ned på en officiel tur, (hvem har ikke det :-)?) Tallah der var blevet indkaldt til en særdeles pludselig lejrskole, samt Kenn Hansen der på trods af sit medlemskab af KFD og på trods af stribevis af live TV kampe ikke magtede at blive valgt som årets DBU dommer ved den officielle kåring i mandags arrangeret af TV2.

Titlen for ”Årets KFD-brøler 2011” gik suverænt til Kenn Hansen som under stor applaus modtog æren.

De udsendte reportere havde kort efter en snak med en særdeles bevæget, for ikke at sige grådkvalt Kenn der udtalte ”med denne titel kan jeg ikke nå mere og det er vel spørgsmålet om jeg ikke bør stoppe som aktiv dommer nu”

Næste kategori var ”Årets Kammerat 2011”

Man følte sig næsten hensat til årets Oscar uddeling da de forskellige nominerede blev præsenteret – ikke et øje var tørt da Kenneth Egeberg roste det helt specielle kammeratskab der hersker blandt medlemmerne i KFD.

Efter at alle havde fået tørret øjne, var vi klar til at høre begrundelsen for bestyrelsens valg.

Niels Christian (NC) fortalte med våde øjne om sin oplevelse fra Tysklands-turen. NC havde følt det som sin pligt at gå all in og få et vaskeægte Bundesligaknald hjemme på hotellet, og som den gode værelseskammerat Seyfetin Sucü er, så havde han gået hvileløst rundt i Hamborgs gader de små 10 min. det tog. Så mens NC tænkte tilbage på knaldet, så modtog Sefe prisen som “Årets Kammerat 2011”.

Så var forsamlingen klar til næste kategori , ”Flest røde kort i 2011”. Da Jørgen Thestrups kamp tilsyneladende var gået i forlængelse, så kunne han ikke modtage sin velfortjente pris – med hele 16 røde kort var han igen en suveræn vinder af en KFD pris.

Nepotisme i KFD?

Lars Gerner stod for uddelingen af prisen for ”Årets udvikling i 2011” og nepotismen kender tilsyneladende ingen grænser i KFD.

Således måtte pøblen lægge øre til at formanden for KFD havde fået tilsnusket sig en nominering. Selv ikke Lars Gerner kunne redegøre for hvordan det kunne ske, og Gerner hastede da også hurtigt væk, da de udsendte reportere forgæves forsøgte at få en kommentar til denne åbenlyse skandale.

Retfærdigheden skulle dog vise sig at ske fyldest, da vinderen blev offentliggjort . En stolt Patrick Lønmann kunne hæve trofæet for Årets Udvikling i 2011 .

Årets kværulant 2011

Således var vi klar til den sidste kåring, af denne noget lidet flatterende pris.

Hvert år indstilles Brian Sørensen, i år var ingen undtagelse, ”Han hedder jo Brian” som en kilde tæt på DBU København udtalte, så den titel må klart gå til ham. Det skulle dog vise sig at opløbet om prisen var særdeles tæt. Formanden havde igen sneget sig ind med en nominering mens outsideren var Frank Kanlund.

Jublen var stor da det blev offentliggjort at Frank var den klare vinder – med gennemsnitlig 25 telefonopkald til kontoret om ugen og mindst det dobbelte antal mails kunne ingen røre Frank som stolt modtog prisen.

“Jeg havde håbet på at vinde titlen for ”Årets Udvikling” men en titel er en titel, og denne vil klart pryde mit CV” udtalte Frank kort efter.

Ved redaktionens slutning var Statsrevisorerne ikke færdig med at kontrollere lotteriet og på vanlig vis må vi tage alle mulige forbehold for at bestyrelsen ikke også havde en finger med i det spil.