Jans Corner: Zorro fra Slagelse

Jeg får næppe nogensinde brug for et våbenskjold, men skulle det ske, ville mottoet ubetinget være ‘Fantasien overgås kun af virkeligheden’ (selvfølgelig oversat til formfuldendt latin). For det sker gang på gang i relation til fodboldloven. Uanset hvor meget man prøver at forudse og gardere sig, bliver man stadig overrasket. Senest i forbindelse med den tapre og retfærdige hævner Zorros one afternoon stand i Slagelse sidste weekend.

Rasmus Festersen fra Vestsjælland udligner Viborgs føring og fremdrager i sin jubelscene en soklet fra strømperne og former en Zorro-lignende maske foran ansigtet. Det indbringer ham en advarsel – og så kunne historien egentlig slutte her uden nogensinde at ramme overskrifterne.

Hvis det ikke lige var, fordi Festersen allerede havde en advarsel, så denne nr. 2 af slagsen blev vekslet til et rødt kort.  Og så kom alle automatreaktionerne (dog ikke fra ‘synderen’ selv, som hele vejen har været yderst fornuftig og afdæmpet). Må man nu ikke længere glæde sig over et mål ?  – Hvorfor skal det hele være så kedeligt ? – Kunne dommeren ikke bare lade være ? osv. osv. 

Som skrevet før på denne plads er det i allerhøjeste grad tilladt at juble over et mål. Det er ligefrem ønskværdigt – men fodboldloven sætter den overordnede begrænsning, at det ikke må kamme over i ‘usportslig opførsel’.
Og nu bliver jeg desværre nødt til at blive lidt lovteknisk. Fodboldloven er opbygget med en lovtekst, som udgør en ramme, og en række konkrete fortolkninger. Lovteksten oversættes ord til andet i FIFAs enkelte medlemslande, mens redaktionen af fortolkningerne er mere fri, dog selvfølgelig således, at intet land kan have egne fortolkninger, som strider mod FIFAs.

I det danske afsnit er store dele af de internationale fortolkninger optaget direkte, ligesom der er uddybende danske kommentarer og fortolkninger. Men der er en god del af de internationale fortolkninger, som er udeladt i den danske udgave. Lovbogen er jo skrevet for alle FIFAs over 200 medlemslande, så fortolkningerne rummer også ting, som er selvfølgelige for en dansk læser og ville gøre lovbogen til en endnu tungere sag på alle måder.

I og med at de er fortolkninger, er de jo allerede er dækket af selve den konkrete lovtekst. Omkring scoringsjubel står der i den danske lovbog, at det er tilladt at juble, men at man skal straffes med en advarsel, hvis man ‘overskrider de almindelige grænser for opførsel på en fodboldbane, f.eks. ved at….’, hvorefter der kommer fire eksempler. Det vigtige her er ‘f.eks.’ – der er altså i princippet talløse andre muligheder for forbudt scoringsjubel.

Den internationale lovbog angiver fem eksempler, hvor det sidste er ‘dækker sit hoved eller ansigt med en maske e.l.’. Skrevet ind for ganske få år siden, vistnok efter et begrænset antal tilfælde i Sydamerika. Ved redaktionen af den danske lovbog tog vi den ikke med fordi vi ikke i vores vildeste fantasi kunne forestille os, at det ville forekomme i Danmark og der derfor ikke var brug for at pointere lige den overtrædelse.

Dér tog vi altså fejl – så den kommer nok med i 2012.  Vi prøver at være så konkrete som muligt, samtidig med at overskueligheden i lovbogen bliver bevaret, men netop fordi fodboldloven er en rammelov, er det en misforståelse at tro, at alt hvad der ikke specifikt er forbudt, er tilladt. Kriteriet for lovlighed er ‘de almindelige grænser for opførsel på en fodboldbane’. Så selv efter den danske lovbog anno 2011 skal Zorro have en advarsel. Det er fint med fest og farver – vi deltager såmænd også gerne selv – men man skulle nødig derhen, at der til næste års prisuddelinger var en kategori for ‘Årets scoringsjubel’. Eller sagt helt firkantet: det er fodbold, ikke cirkus.

Ellers er det i scoringsjubelen ofte den fjernede trøje, der udløser advarslen. Det gjorde den også i en ukrainsk 1. divisionskamp (Dnipro-Karpaty Lviv) i forrige uge – ikke ved en scoring, men da en spiller skulle udskiftes og kort før sidelinjen afførte sig trøjen. Hvorefter dommeren tildelte ham en advarsel – også i dette tilfælde nr. 2 og altså en udvisning.

Men den er gal. En advarsel for at tage trøjen af eller dække sit hoved med den er konkret foreskrevet i forbindelse med scoringsjubel – og ellers ikke, selv om spillerne selvfølgelig formodes at beholde tøjet på under kampen. Man kunne også forestille sig angriberen, som brænder en kæmpechance og i frustration tager trøjen op over hovedet.

Yderst menneskelig reaktion – og ingen yderligere straf. Selvfølgelig kan det gøres så provokerende, at der skal falde en advarsel (f.eks. hvis spilleren tager trøjen af og svinger den over hovedet i adskillige sekunder) – men altså ingen automatik. Spilleren tog det egentlig forbløffende roligt – til gengæld gad jeg godt have set udskiftningsspillerens hoved, da det gik op for ham, at han altså ikke skulle ind lige nu alligevel, fordi kollegaen blev udvist og ikke udskiftet

Jeg er altid mistænksom over for beskrivelser af denne type, især hvis nyheden har været gennem flere bureauer og redaktioner på vejen – for det kunne jo altså også tænkes, at advarslen var for at forlade banen unødvendig langsomt e.l. – men det er en helt anden historie.

Og så til sidst endnu en trøje og scoringsjubel – denne gang i Championship-kampen mellem Ipswich og Doncaster sidste onsdag. Doncaster-anfører Billy Sharps nyfødte søn døde kun to dage gammel weekenden forinden, og før kampen holdt man ét minuts stilhed. Da Sharp scorede, holdt han sin trøje op foran hovedet og åbenbarede en identisk trøje med påskriften ‘That’s for you, son’. Teknisk set absolut på kanten af en advarsel, men selv fodbolddommere har en form for hjerte – og ingen brokkede sig.