KFD
Nyheder

Husk afslutningsfesten!

Gi'r kassereren mon en runde på Stafetten i år?

Husk at der er afslutningsfest i KFD den 12. november kl. 18 på Stafetten! Prisen er 50 kr. for stegt flæsk ad libitum og en øl/vand. Skal du have noget andet mad, så skriv det når du tilmelder dig. Du betaler kontant den 12. november.

Frist for tilmelding til spisning er fredag den 4 november kl. 12.00 til kfdtilmelding@hotmail.com. Skriv navn og dommernummer.

Tilmelding til spisning er nødvendig, men spiser du ikke med, dukker du bare op som du har tid og lyst.

Husk at der er KFD Awards med  flere nominerede i følgende kategorier:  

  • Årets bedste udvikling
  • Årets frisure
  • Årets undskyldning for at udeblive til KBU- kamp
  • Flest røde kort i KBU-kampe

 

Desuden KFD-lotteriet med præmier som Tysklandstur,  dommertrøjer og diverse af Jan Carlsen donerede dommerlækkerier, som Jan  har modtaget  på sine FIFA-rejser som international udvikler.  

Aktuelt er der ca. 40 tilmeldte, oplyser Aktivitetsgeneral Kanlund. Han løfter samtidig lidt af sløret for aftenens forløb, og har sendt fodbolddommer.dk følgende program-uddrag:

Program for KFD-afslutningsfest den 12/11 2011 på Stafetten:  

KBU-Dommer ved/Lars og Rasmus kårer som sædvanlig årets bedste udvikling ligesom der er det sædvanlige KFD-lotteri med præmier fra vore internationale dommere/udvikleres færden  

KFDs svar på Justin Bieber, Johan Bay, optræder med sin version af Lady Gaga´s “Pokerface”.

Heidi Christoffersen og Kenn Hansen har lovet at afsløre deres hemmeligheder omkring hårkur´s indvirkning på dommergerningen og når håret  er sat ca. 3 timer efter spisning, (workshop) har de lovet at hoppe i dansetøjet og fortolke Right Said Fred´s klassiker; “I´m too sexy” i en temperamentsfuld Flamenco. 

KFD Quiz udfærdiget af sidste års vindere. (De ved selv hvem og er den ikke fixet koster det  en nedrykning eller  omgang).
Der går endvidere rygter om at Bager Iversen vil genopdage sit ”terning-gén” og vælte alle udfordrere i ”Meyer” –  Bageren  betalte til en KFD-afslutning for et par år siden en barregning så lang som Ida Davidsens smørebrødsseddel efter ”succesfuldt” meyerspil.

 

Skulle der være en enkelt, der har en kamp dagen efter, så sørg for, at du forhåbentlig ikke kommer helt i samme situation som her

Hi, I’m admin

Leave a Reply