Som I nok kan mærke så nærmer vinteren sig, men for ikke at gå helt i vinterhi arrangerer KFD igen i år vintertræning for alle dommere – i år på mandage fra kl. 19-20.
Første gang er mandag den 5. december kl. 19.00 i Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 S. Samme sted som de seneste vintersæsoner.
Vi spiller indendørsfodbold på en håndboldbane (5 mands mål) og der bliver til en begyndelse også løbet den berømte bip-test (hvis man har lyst).
Udover muligheden for at spille fodbold med dine dommerkollegaer, så får du altså også muligheden for at forberede dig på at løbe den test, som alle dommere der er indrangeret i de øverste lokale rækker skal løbe for at dømme fodbold på højeste lokale plan – (det er med andre ord “en rigtig god ide” at møde op og prøve at løbe testen, så man ved, hvad den går ud på).
Du er ikke forpligtet til at deltage hver gang – kom når det passer dig – men husk at være omklædt kl.19, så vi kan komme i gang med det samme.
Der er ingen regler om tilmelding – det er gratis og man møder bare op.
Vi ses
På aktivitetsudvalgets vegne
Ibrahim Dhaflaoui