KFD

DEBAT

 

Vagn Christensen, DBU K - og KFD

I seneste nummer af Københavnsk Fodbold udtaler DBU København en skarp kritik af kvaliteten af vi dommere i KFD.

Formanden for Disciplinærudvalget og medlem af Dommerudvalget, Vagn Christensen, udtaler sig om årsagerne til et stigende antal disciplinærsager vedr. vold og trusler.

Det lyder bl.a. fra Vagn Christensen:

”…Vi har alt for mange sager, fordi spillerne ikke kan opføre sig ordentligt. Men også, fordi dommerne ikke er gode nok…”

KFD er overrasket over dette standpunkt.

I artiklen anfører Vagn Christensen endvidere:

 ”…Jeg må desværre sige, at mange dommere ikke er kvalificerede. De har måske ikke spillet selv, og mangler i hvert fald evnen til at få en kamp til at glide. Tingene får lov at køre op i en spids, og så er det altså, at flere og flere spillere forløber sig rigtigt alvorligt…”

KFD stiller selvfølgelig gerne op til en debat om kvalitet i vores dommergerning, men ser den gerne udvidet til også at omhandle spillernes personlige ansvar og klubbernes ansvar.

Og vi hører i særdeleshed gerne medlemmernes input til udmeldingen fra DBU K.

Er vi blevet for dårlige til at håndtere kritiske situationer? Skal vi spænde hjelmen og tage os mere sammen? Eller er det Vagn Christensen, der jo også er KFD’er og tidligere divisionsdommer, der har ‘tabt cigaren’?

FAKTA

Indtil nu er der i 2011 indgivet 33 sager for Disciplinærudvalget. I 2010 var det samlede tal for hele året 31 sager, i 2009 var det 36 sager. En sag kommer for Disciplinærudvalget, når den påtænkte karantænestraf ligger over et bestemt niveau, eller når sagen omhandler forseelser mod dommeren. Det er altså de ‘groveste’ sager der kommer for udvalget til afgørelse.

Giv din mening til kende ved at skrive din kommentar til indlægget her på siden.

Du kan læse hele artiklen i Københavnsk Fodbold, s. 4, her

God debat!

Bjarne 

Hi, I’m admin

4 Comments

  1. Efter have læst Vagn Christensens´s udtalelser må jeg sige at jeg ikke føler det er “skarp kritik”, men snarere en anmodning om at vi som dommere også må påtage os noget af ansvaret for at tilspidsede situationer ikke løber løbsk.
    Det er ihvertfald sådan jeg læser de ting Vagn er citeret for.

    Jeg er bestemt ikke uenig i de observationer, men man må også erkende at ikke alle dommere har samme “pondus” eller gennemslagskraft til at håndtere sådanne situationer, og skal det være et krav for at blive dommer ? Der er ingen tvivl om nogle lavere serie kampe også indeholder nogle spillere som ikke lige har fået samme fodboldopdragelse som flertallet, og det er ikke let skulle forklare at et benspænd ikke er opfordring til man så må slå sin modstander til gengæld. Der hvor jeg ser det største problem er stadig at der kommet flere multikulturelle småklubber, hvor både tilråb til spillere og modstandere under kampene åbenbart er helt legalt, og det skaber altså ofte en ond stemning, og det kan ikke være os som dommer der skal løse disse ting. Her må man henvise til enten KBU eller DBU at sortere ud i disse klubber, idet vi som dommere kun kan henholde os til fodboldloven, og ikke tage hensyn til kulturelle forskelle.

    Mht uddanelsen af dommere må jeg fra eget synspunkt sige at det jo ikke er svært blive fodbolddommer, men hvor meget erfaring skal man forvente en nyudklækket 22 årig dommer skal have ? og det som Vagn Christensen efterlyser er jo dommere som enten har spillet fodbold selv, eller een med livserfaring og overblik for situationen.

    Disse ting opnår man jo kun gennem dømme en masse kampe, det samme gælder jo også fodboldspillere, så den side er jo svær at gøre meget ved.
    Det er jo dog kurser såsom “dommeren som leder” og “dommeren i praksis”, men disse er jo frivillige og måske kunne man forlange at disse kurser skulle tages efter ca 1 år efter man har fået sit dommerkort. Man kunne sagtens kigge på om videreuddanelsen af dommere er god nok, i og med alt efterfølgende er på frivillig basis.

    ..

  2. Hvad skal så mene om den udmelding?

    Er det et “stunt” fra DBU’s side, fordi man (måske?) prøver at overtage dommerne, jf. konflikt-optrapningen i sommers?

    Eller skal vi måske kigge indad på hele fodboldfamilien (dommere, spillere, trænere og tilskuere) og finde problemet der?

    Jeg har selv været med i gamet som dommer siden 1989, de første år var da præget af en hel del overvejelser og usikkerhed, indtil jeg begyndte at få mere rutine og feedback (dvs. bedømmelser – dengang var onkel-ordningen/vejlederordningen jo nærmest ikke-eksisterende). At komme ud til sin første seniorkamp i serie 4 eller 5 kunne da godt være lidt af en udfordring, med hyppige forsøg på påvirkning af dommeren fra spillere og trænere, når de opdagede den usikkerhed, man “udstrålede”.

    Forestil jer så, hvordan det må være for vores yngre kolleger i dag, som nyudklækkede fra dommer-skolen møder fodboldverdenen med åbent sind, indtil de har været ude i deres 1. kamp på U/19 eller senior-niveau, med skrigene trænere på sidelinien og ditto spillere, som i 90 minutter fortæller dommeren, hvor håbløs han er osv. At mange spillere, som en del af omklædningen før kampen, også lægger deres rationelle tankegang i skabet, inden de går på banen, gør jo heller ikke opgaven lettere for os.

    Uddannelse? Ja, den del er jo efterhånden kommet på skinner og vi bliver jo alle “opfordret” til at følge de forskellige moduler, men det viser sig jo også gang på gang, at selv den bedste dommer med den rette teori ikke altid kan få afviklet kampen tilfredsstillende, hvis de øvrige aktører på og omkring banen ikke er indstillet på det.

    Så fortsæt endelig “hetzen” imod os, men prøv først at kigge i krystalkuglen og se, hvordan en “dommerløs” fremtid i dansk fodbold kommer til at se ud, hvis alle mand ender med at kvitte fritidsinteressen – der er jo grænser for, hvad man skal finde sig i!!

    Til sidst: Det er jo fint nok med kritik, hvis den kan bruges til noget fornuftigt, f.eks. at tage fat i de kolleger, som måske har behov for ekstra vejledning/uddannelse/opbakning osv. – er der så nogen, der stadig falder igennem, må bl.a. dommerudvalget jo så tage konsekvensen heraf.

  3. Jamen jamen . Jeg har tidligere udtalt at hoved ansvaret bør ligge hos trænerne , det er dem som har magten til at styre forældre og spillerne. Træneren skal uddannes i at håndtere situationer hvor hans spillere er ved at forløbe sig ved simpelthen at lade dem udskifte osv.
    Nu er det jo sådan at vi som dommere også har et ansvar , men problemet opstår jo ved at vi i rigtig mange situationer udøver et skøn og at det altid kan diskuteres om det er korrekt eller ej.
    Men en ting er sikkert , vi er allesammen medlem af fodboldfamilien og vold på en fodboldbane kan ALDRIG forsvares eller ansvarsfraskrives ved at dommeren ikke er kompetent .

  4. Hej
    Vil lige komme med min mening om dommerne er dårlige eller ej
    Verdenssamfundet har ændret sig , og holdningen hos mange spillere også .
    Vedr vold mod dommeren , som bruger sin fritid til netop denne , jeg synes ikke det er så slemt som man gør det til .
    Man skal jo starte et sted , ny dommere skal måske ikke ligefrem have kampe som kan volde dem problemer.
    Jeg selv har dømt fodbold i 21 år og har kun i 1 tilfælde opleve vold mod mig selv , 1 gang , optræk flere gange igemmen de 21 år , men igen samfundet har ændret sig , og spillerne vil af med deres problemer på banen , desuden er trænerne i mange tilfælde meget dårlige eksempler .

    Ellers vil jeg til sidst sige , at jeg har set i år alene over 40 kampe , hvor jeg har kigget bla på dommeren , og hans fremtoning /kropsprog på banen , og i en del tilfælde kunne de godt virke provokerende på spillerne .
    Jeg har selv taget mig selv i at have den holdning før i tiden , og heldigvis har jeg fået den ændret ,
    Snak med spillerne , istedet for gule og røde kort , komme med en frisk bemærkning , være klar til kamp , varme op , vise at du elsker at dømme , og ikke bare gør det for pengene skyld , og til sidst , vis også at du er et menneske , og du også kan tage fejl , ved kendelser .

    Tak for sæsonen 2011 , glæder mig selv at komme i gang med futsall , og den nye sæson 2012
    Mvh
    Flemming

Leave a Reply