Talentdommere i Oslo

Som en del af den nye udvekslingsaftale mellem DBU København, KFD og Oslo Fotballskrets (OFK) tog Peter Munch Larsen, Kenneth Egeberg og Kasper Darfelt tidligt om morgenen d. 23. september til Oslo.

Med på turen var også Lars Møller Hansen som bestyrelsens repræsentant eller kontrollant, som vi hurtigt fik døbt ham. Vi ankom kl. 5.45 fredag til lufthavnen, hvor vi efter indtjekning og sikkerhedstjek blev mødt af formanden, som havde sneget sig gennem sikkerhedstjekket bare for at ønske os god tur. Muligvis var han tilfældigvis på vej til Mallorca med sin datter. På flyet iførte Peter sig øjeblikkeligt en natmaske og nakkepude i en nydelig baby-lyseblå farve, men inden han havde fået trukket nævnte natmaske rigtigt ned over øjnene, kom stewardessen forbi, pegede hårdt på Egeberg og spurgte, om Lars og Peter var med ham, da hun gerne ville have dem til at skifte sæde, da vægtbalancen på flyet skulle forbedres. Selvom stewardessen tydeligt ikke var imponeret over min vægt, fik jeg også lov at skifte sæde. Peter forsvandt igen bag natmasken, og en god times tid senere var vi fremme i Gardermoen, hvor Knut fra OFK stod klar til at køre os til vores hotel, RICA Hotel Helsfyr. Her blev vi indkvarteret på 2 tomandsværelser og kunne nå en lille lur inden frokost. Frokosten blev indtaget i hotellets restaurant, hvor vi udover Knut nu også havde selskab af Einar og Karlheinz fra OFK. Under middagen følte vores norske værter sig ikke for fine til at opfordre mig til at spise lidt ekstra, så jeg kunne vokse lidt, hvilket der sjovt nok hurtigt blev bakket op om fra resten af selskabet.

Efter frokost og mobningen var vel overstået, blev der afholdt et lille møde, hvor weekendens program blev fremlagt, samtidig med vi fik vigtigt information om afvikling af kampe i den norske 3. division, som er inddelt i 12 afdelinger. Vi blev bl.a. præsenteret for kamprapporten, som chokerende viste sig at være på hele 5 A4-sider. Knut foreslog at vise os lidt rundt i nabolaget, hvor vi så Vålerengas indendørs træningshal, Valhalla, inden gåturen blev afsluttet på det lokale torv, som vist nok engang havde huset en tændstikfabrik. Efter et par timers afslapning på hotellet var klokken blevet 17.00, og det var tid til afgang, da weekendens første kamp skulle spilles kl. 18.45. En halv times kørsel senere ankom vi til Vestli Kunstgræs, hvor Egeberg skulle dømme kampen Vestli–Fjellhamar med Peter og mig på linjen. Lars havde i mellemtiden forfremmet sig selv til 4. dommer, hvilket i dette tilfælde betød. at han havde til opgave at tage fotos. Kunstgræsbanen viste sig at være af ældre dato, et gæt omkring 10 år, og lå egentlig meget hyggeligt mellem nogle umiddelbart sociale boligblokke. Banen var ved ankomst fuldt optaget af en blanding af organiseret træning og legende børn. Vi fandt opklædningen i den nærliggende håndboldhal, hvor vores værter undskyldte for forholdene, hvilket slet ikke var nødvendigt, men de har nok aldrig set et københavnsk idrætsanlæg. Til værternes store overraskelse havde vi medbragt musik i omklædningen, men vi slap uden anmærkninger fra kontrollanten og kunne gøre os klar til opvarmningen. Banen var nu stort set fri for legende børn og begge hold var i fuld gang med opvarmningen, hvilket dog ikke forhindrede begge trænere i at ønske os god kamp og velkommen til Norge. Efter den også i Norge obligatoriske fairplay-hilsen fløjtede Egeberg kampen i gang, og det skulle hurtigt vise sig, at de to hold ikke gik væsentlig hårdere til hinanden end under fairplay-hilsenen, og da hverken tempoet eller tekniske niveau var specielt højt, samtidig med at især hjemmeholdet satsede på lange høje bolde, blev trioen aldrig rigtig presset.

Det lykkedes dog alligevel Egeberg at finde en dobbeltpåtale og en advarsel i 2. halvleg, hvilket vist mest var for de ca. 50 tilskueres skyld. Så efter en 2. halvleg, hvor temperaturen efterhånden var faldet til 2-3 grader, kunne Egeberg fløjte kampen af med en fortjent sejr til udeholdet Fjellhamar på 4-2. Tilbage i omklædningsrummet kom LD’erne på aftenens sværeste opgave, nemlig udfyldningen af den 5 sider lange kamprapport, hvilket vi dog i fællesskab og til vores værters tilfredshed fik klaret på ca. 20 minutter! Vi var tilbage på hotellet omkring kl. 22.00, hvor vi sammen med Knut S, Einar og Jørn Thomas fra OFK gik direkte i restauranten, hvor maden stort set allerede var klar, fordi vi havde bestilt den under eftermiddagens møde. Med på restauranten var også en af de dommere, der den 8. oktober kommer til København og dømmer en kamp i KS. Et par timer senere kunne vi efter en god dag og god mad gå trætte i seng. Lørdag efter morgenmaden havde OFK arrangeret en tur til Holmenkollen, så kl. 10.00 stod Einar og Rune klar i receptionen for at køre os op til Holmenkollen, hvor vi kunne se skistadion og ikke mindst den imponerende hopbakke, hvor man heldigvis kan komme op til toppen med elevator. Udsigten over Oslo var flot i det smukke solskin, som heldigvis prægede hele weekenden i Oslo. På trods af diverse opfordringer havde ingen mod på at prøve en tur ned ad hopbakken, hvilket egentlig også var stort set umuligt, da der hverken var sne eller ski og formentlig også havde sænket antallet af aktive dommere i KFD. I stedet valgte vi en tur på museet, hvor vi til vores store overraskelse kunne konstatere, at den store norske sportsstjerne Ole Einar Bjørndalen (skiskydning) har modtaget Egebergs Ærespris! Måske nedstammer Kenneth fra Norge, hvilket muligvis kan forklare hans generelle opførsel.

Efter Holmenkollen var det blevet tid til frokost på Tante Sophies Hus, der lå i forbindelse med Oslos mest eksklusive supermarked og blev bestyret af en lokal 2. divisionsdommer. Igen var maden bestilt på forhånd, så der var både tid til dessert og kaffe, inden vi skulle videre mod Lusetjern Kunstgræsbane, hvor lørdagens kamp skulle spilles. Vi ankom til banen 75 minutter før kampstart, som er kutyme i Norge, og ligesom dagen før var kunstgræsbanen af ældre dato. Banen lå ved siden en skole med hjemmeholdets Holmlias fine klubhus på den anden side. Lørdagens kamp var i afd. 1, hvor fredagens kamp havde været i afd. 2, og det var en kamp mellem nr. 6 og 5. Vi fik en kop kaffe i klubhuset, inden vi fandt opklædningsrummet, som ganske vist var pænere end dagen før, men samtidig også meget småt til 3 personer. Det lykkedes dog at klæde om, og kl. 16.00 var jeg klar til at fløjte dagens kamp Holmlia-SK Sprint-Jeløy op med Peter og Egeberg på linjerne.

Det stod dog hurtigt klart, at det var en hel anden kamp end dagen før, så jeg kom på hårdt arbejde gennem hele 1. halvleg. 2. halvleg forløb mere roligt end den første og en specielt god fordel, hvis jeg selv skal sige det, førte til hjemmeholdets 2. mål i den ganske retfærdige 2-0 sejr. Den umiddelbare konklusion må være, at de norske spillere er vant til flere frispark i specielt hovedstødsdueller og flere advarsler, end de 4 jeg nåede op på, samt at sproget giver enkelte misforståelser, og at de måske ikke forstår meningen, selvom de forstår ordene. Desuden var jeg stort set den mindste på banen, så måske bør jeg spise lidt mere.

Vi fik gennemført den langsommelige proces med den omfattende kamprapport og kørte tilbage til hotellet, hvor vi hurtigt klædte om til lidt pænere tøj, da OFK havde inviteret os på middag på en restaurant i Aker Brygge. Karlheinz samlede os op på hotellet, hvorefter vi begav os med T-banen til centrum af Oslo, hvor vi efter en kort gåtur ankom til restauranten, hvor vi igen havde selskab af Einar og Rune. Under middagen, som bød på forret, hovedret, dessert, kaffe og god vin, gennemførte Rune en udvikling af dagens kamp, som i hovedtræk bekræftede at vi havde dømt en god kamp. Rune er tidligere Adeccoliga-dommer og udvikler og fungerer nu som delegeret til kampe i Tippeligaen. Efter den fremragende middag sagde vi farvel til Karlheinz og Rune og gik en rundtur i centrum af Oslo sammen med Einar. Under rundturen kom vi forbi området med regeringsbygningerne, hvor vi på trods af afspærringer og bemandede vagtposter tydeligt kunne se sporene fra den kraftige bombe, der ramte Oslo tidligere på året. Rundturen sluttede med en drink, inden også Einar sagde tak for i aften, hvorefter vi fandt en bar og slog os ned. Den nu lettere løsslupne kontrollant gik straks i baren og kom hurtigt tilbage med 4 gin & tonics og 408 norske kroner fattigere. Det slog ham dog på ingen måde ud, så han fremførte lidt senere sin helt egen live version af Singleliv (nærmere forklaring følger formentlig til afslutningsfesten d. 12. november), hvorefter vi fandt en meget dyr taxa tilbage til hotellet. Søndag fik vi endnu en god morgenmad, hvor vi diskuterede om tørrede frugter virkelig bør indgå i et morgenmåltid, inden vi lagde kursen mod lufthavnen i en taxa, som OFK selvfølgelig havde betalt på forhånd. Selvom vi i lufthaven blev mødt af en ca. 200 meter lang kø til Norwegians bagagedrop, nåede vi vores fly og kom sikkert hjem til København. Her manglede Peter desværre en af sine tasker, men han blev heldigvis hentet af sin kæreste og sin hund Tulle, der tog en grusom hævn ved at lægge en lille gave i ankomsthallen. Til sidst vil vi gerne sige tak til OKF, der hele weekenden var fantastiske værter og bestemt ikke sparrede på noget som helst. Dommerne, der forhåbentlig skal til Oslo næste år, kan godt begynde at glæde sig!!

Af Kasper Darfelt