KFD
Nyheder

KFD-trio på udvekslingstur til Oslo

Mikkel Frantsen, 31, får muligheden for at give påtaler til norske spillere, når han skal dømme i Oslo. Privatfoto

Mikkel Frantsen, Kasper Darfelt og Peter Munch er trioen, der 23.-24. september får fornøjelsen af at dømme i Oslo.

I den norske hovedstad skal trioen fredag aften lede 3. divisionsopgøret mellem Vestli-Fjellhamar, mens det lørdag eftermiddag gælder Holmlia-SK Sprint-Jeløy, også en 3.divisionskamp.

Mikkel Frantsen og Kasper Darfelt dømmer hver en kamp, mens Peter Munch optræder som linjedommer i begge kampe, som i øvrigt spilles på kunstgræs.

Norske fløjtenister på vej til København

KFDerne er udtaget af Talentudvalget på baggrund af den udvekslingsaftale, som KFD indgik i foråret med DBU København og Oslo Fotballkrets (OFK).

Ordningen betyder, at nordmændene også sender dommere den anden vej. Således bliver KS-kampen Tårnby FF-Rønne 8. oktober dømt af en norsk trio. Ligeledes i oktober skal en kvindelig trio dømme et opgør i Danmarksserien for kvinder.

Ud over udvekslingsaftalen med OFK underskrev KFD en lignende aftale med det færøske fodboldforbund i 2010.

Af J.C. Borre Larsen

Hi, I’m admin

Leave a Reply